AFRY + Gapminder: Bæredygtige byer og samfund
Hvor stor en andel af verdens befolkning bor i megabyer? 8%, 28% or 48%?
Da vi for nyligt lavede en rundspørge, svarede 77 % af de adspurgte forkert. Selvom halvdelen af verdens befolkning bor i byer, så er det kun en brøkdel, der bor i megabyer med mere end ti millioner mennesker.
I videoen på siden taler Matt Brown, der er Vice President for AFRY Management Consulting, sammen med Anna Rosling Rönnlund fra Gapminder. Sammen diskuterer de almindelige fejlopfattelser, og hvad det har af betydning, når vi bygger fremtidens byer.
Test din viden: FN's verdensmål for bæredygtig udvikling
Gapminder har lanceret testen, der skal øge folks viden om FN's 17 Verdensmål og dermed bekæmpe uvidenhed om nogle af de største udfordringer, vi står overfor i dag.
Bæredygtighed som forretningsstrategi
Det er AFRY’s mål at hjælpe med at finde nye løsninger på gamle udfordringer og derigennem skabe et mere bæredygtigt samfund. Vores bæredygtighedspolitikker og retningslinjer understøtter denne ambition og sikrer, at vi arbejder på en fair og gennemsigtig måde. Vi praktiserer selv det, vi anbefaler andre at gøre.
Hver dag bestræber vi os på at forbedre menneskers liv og hverdag ved at udvikle energieffektive løsninger, investere i infrastruktur, arbejde med opgaver inden for forskellige energityper, udføre projekter til industrien og meget mere. Vi forbinder byer, lande og kulturer med broer, kompetencenetværk og mobile løsninger. Vi skaber arbejdspladser gennem teknologier, der får virksomheder til at vokse og trives.