AFRY Insights: Energioptimering og -renovering

Ifølge tal fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anvendes omkring 40 % af Danmarks samlede energiforbrug til opvarmning, ventilation og lys i bygninger. Det gør bygningerne til nogle af de største energiforbrugere, vi har – men samtidig giver bygningerne også et kæmpe potentiale for energirenovering og -optimering.

I Danmark har vi omkring 500.000 m2 private og offentlige kontorer samt industribygninger, som med fordel kan energirenoveres med store besparelser til følge for både klimaet og ejeren. For eksempel har størstedelen af alt lys, som er installeret i bygninger før 2000, ikke dagslysstyring. Det blev først et krav i bygningsreglementet omkring den tid.

Som udgangspunkt er dét, der allerede er bygget, mere bæredygtigt end dét, som endnu ikke er bygget. Derfor er der stor interesse for energioptimering og -renovering.

Energioptimering vs. energirenovering

Grundlæggende skelner vi mellem en energioptimering og en energirenovering. En energioptimering er ofte mindre krævende, og målet er udelukkende en besparelse. Af eksempler har vi førnævnte dagslysstyring, justering af eksisterende ventilationsanlæg samt opsætning af solceller på en eksisterende facade.

En energirenovering er mere omfattende, og den batter også mere i klimaregnskabet. Her er målet både en besparelse på energiforbruget og renoveringen i sig selv. Nogle eksempler er udskiftning af gamle vinduer til nye 3-lags termoglas, efterisolering af kælder- og loftsrum samt udskiftning af eksisterende facade til mere bæredygtige materialer for eksempel fra beton til træfacader.

Kan det betale sig?

Vælger du at optimere eller renovere en bygning med energibesparende tiltag, får du, hvad vi kan kalde for en dobbelt bundlinje-effekt.

Som bygherre kan du hive investeringen i en energioptimering eller -renovering hjem igen over en årrække. Mindre optimeringstiltag som eksempelvis opsætning af PIR-følere vil typisk have en tilbagebetalingstid på 5-7 år, mens en større energirenovering som eksempelvis udskiftning af et ældre ventilationsanlæg til et nyere typisk vil være tilbagebetalt over 20-30 år.

Men en energioptimering og -renovering af bygninger kan også bidrage til at indfri en bygherres bæredygtighedsmål. Netop bæredygtighed er i mange virksomheder et strategisk sigte på linje med vækst og overskudsgrad, og konkrete og målbare mål kan eksempelvis være reduktion i en bygnings samlede CO2-udledning eller en lavere udgift pr. udnyttet kvadratmeter. Et tiltag for at indfri bæredygtighedsmålene kan være en udskiftning af gamle termoruder til nye energivinduer, som medfører en bedre isolering af bygningen og dermed en bedre udnyttelse af energiressourcerne. Sagt med andre ord: Det vil være slut med at fyre for gråspurvene.

Som et af Nordens største ingeniørhuse oplever vi på flere af vores markeder, at rådgivning om bæredygtighed i projekterne er afgørende for, om kunden ser samarbejdet som succesfuldt eller ej. Bæredygtighed er ganske enkelt blevet en del af ingeniørens eksistensberettigelse, og energioptimering og -renovering er essentielle fagdiscipliner.

Af konkrete tiltag til energioptimering kan nævnes:

• udskiftning af traditionelle lyskilder til energibesparende LED-armaturer, der fortsat giver en målrettet belysning, men som ikke overbelyser et område. Og i mange tilfælde kan armaturer genanvendes, og kun lyskilden skiftes.
• opsætning af PIR-følere, der kan detektere bevægelser såvel som lyd og dermed kun tænde for lyset, når der er behov for det.
• optimering af facader med eksempelvis store glasarealer, der samtidig kan påmonteres solceller for lokal energiproduktion.
• justering af ventilationsanlæg på baggrund af kontrolmålinger af luftskiftet i et givent lokale, så indeklimaet fordrer et bedre arbejdsmiljø og højere trivsel.
• opsætning af dagslysstyring for at styre og regulere belysningen på gangarealer på kontoret, så lyset ikke er unødvendigt kraftigt og energikrævende.

Af konkrete tiltag til energirenovering kan nævnes:

• renovering af klimaskærmen, herunder nye energivinduer samt efterisolering af facader, lofter og kælderrum, som holder bedre på varmen i lokalerne.
• teknisk isolering af rør og udskiftning af pumper og udstyr.
• brugen af nye, naturlige materialer og genbrug af materialer.
• reduktion i brugen og mængden af nye materialer, der ikke afgasser, som eksempelvis maling og tæpper.
• dimensionér nye bygningsdele efter den faktiske mængde, som der er behov for. Mindre forbrug af beton er mere bæredygtigt og giver en bedre økonomi på projektet.
• og hvis du skal ændre gulvkonstruktionen, så søg en løsning, som samtidig giver en bedre lyddæmpning i bygningen.

Brugen af naturlige materialer og genbrug af materialer vil skærpe din virksomheds grønne profil, og set i et energimæssigt perspektiv er genanvendelse af byggematerialer et vigtigt element i den rådgivning, du får hos AFRY. Det er alt andet lige mere energieffektivt at genanvende eksempelvis gamle tagsten til ny facade end at skulle få fremstillet og transporteret nyt facademateriale frem til byggepladsen.

Den bedste løsning til dit byggeprojekt

Kort fortalt er den bedste løsning til dit byggeri den mest effektive energioptimering eller -renovering set i forhold til den økonomi og det mål, som er sat op. Som rådgiver kan vi sagtens sigte højere og levere et katalog med flere forslag til energioptimering eller -renovering, end du har efterspurgt. Men vi er også realistiske, og vores mål er dit mål.

Når man skal kortlægge mulige tiltag for energioptimering eller -renovering, er det vigtigt at bringe forskellige fagspecialister på banen. Viden om bygningsfysik, materialer og bygningens aktuelle tilstand kan være afgørende for kvaliteten af rådgivningen. Hos AFRY har vi alle specialisterne inhouse – blandt andet inden for vvs og ventilation, energi og indeklima samt konstruktioner.