AFRY Insights: Livscyklusvurdering
Nye klimakrav i bygningsreglementet
Hvad er en livscyklusvurdering (LCA)? Hvorfor skal man foretage den, og hvad indeholder den? Og hvem har egentlig ansvaret? Få svarene fra AFRY’s ekspert i LCA, Louise Jakobsen.
Pr. 1. januar 2023 blev bygningsreglementet (BR18) udvidet med et afsnit om klimakrav. Afsnittet beskriver, at bygningers miljø- og klimapåvirkninger samt ressourceforbrug skal kunne dokumenteres, når byggeriet står færdigt og klar til brug. Dokumentationen skal bestå af en livscyklusvurdering - på engelsk Life Cycle Assessment - i daglig og faglig tale en LCA.
Udover kravet om dokumentation i form af en LCA bliver der indført en række grænseværdier for CO2-udledning fra byggerier. Via beregninger af byggematerialers CO2-udledning skal LCA’en dokumentere, at byggeriet samlet set holder sig inden for grænseværdierne.
Dæk, tage, terrændæk, ydervægge og fundamenter er nogle af de bygningsdele, der har det største CO2-aftryk afhængig af bygningsudformning. Uanset om du er bygherre, entreprenør, arkitekt eller rådgivende ingeniør, er det vigtigt, at du sætter dig ind i dit byggeprojekts klimaaftryk.
De nye klimakrav kommer nemlig til at have betydning for den måde, vi bygger på, og det er et fælles ansvar, som alle aktører i byggebranchen inkl. producenter bør bidrage til at løfte. Derfor følger jeg som ingeniør hos AFRY udviklingen inden for LCA og bæredygtigt byggeri tæt.
Hvorfor LCA?
For at minimere byggebranchens negative klimaaftryk skal størstedelen af alle nybyggerier fra 2023 have udført en livscyklusvurdering (LCA). Det er en del af Indenrigs- og Boligministeriets ”National strategi for bæredygtigt byggeri”, som udkom i 2021.
Og for at sætte nogle tal på branchens negative klimaaftryk:
Hvad skal med i en LCA?
For at synliggøre en bygnings klimapåvirkning skal en LCA indeholde en beregning af følgende områder målt i kg CO2- eq/m2 pr. år:
- Råmaterialer: Udledning fra fremstilling og transport.
- Bygningens brug: Udledning ved udskiftning og drift.
- Ved endt levetid for bygningen: Udledning fra affaldsbehandling og bortskaffelse.
- Genanvendelse: Udledning for potentialet for nyttiggørelse af genanvendte materialer.
- Beregningen skal følge den europæiske standard for bæredygtigt byggeri, EN15978:2012.
Hvilke materialer indgår i en LCA?
Ikke alle bygningsdele skal medtages i en LCA. Overordnet set medtages kun større flader og elementer, her nogle eksempler:
Materialer, der skal medtages i en LCA: Tag, yder- og indervægge, dæk og lignende, overfladebehandlinger, tekniske anlæg, hovedføringsveje, ventilationsaggregater inkl. varme- og køleflader samt lige kanaler til ventilation.
Materialer, der ikke skal medtages i en LCA: Mindre fastgørelsesmidler som søm, skruer, hulplader og murbindere, fugemateriale, lokale membraner og fugtspærre i fundamentet, installationer i jord, sanitet og diverse komponenter.
Hvilke grænseværdier skal byggeriet overholde?
I LCA’en skal det dokumenteres, at byggeriet lever op til følgende grænseværdier for CO2-udledning:
- For bygninger over 1.000 m2 skal der udføres en LCA, som dokumenterer en maksimal udledning af 12 kg CO2- eq/m2 pr. år. Dette trådte i kraft pr. 1. januar 2023.
- For bygninger over 1.000 m2 indføres desuden en frivillig lavemissionsklasse med skærpede krav til 8 kg CO2- eq/m2 pr. år.
- For bygninger under 1.000 m2 skal der udføres en LCA, men uden krav til konkrete grænseværdier.
- Kravene for bygninger under 1.000 m2 gælder i 2023 og 2024. Derefter gælder grænseværdierne for alle bygninger uanset størrelse.
Klimakravene gælder i første omgang ikke bygninger uden krav til energiramme som for eksempel uopvarmede bygninger, tilbygninger og renoveringer. Desuden kan enkelte bygninger været fritaget på grund af særlige forhold, hvor placering, funktion eller tilsvarende forhold nødvendiggør et materialeforbrug med en øget klimapåvirkning, der ikke skal inkluderes i LCA-beregningen. De særlige forhold kan for eksempel være høj nyttelast på dæk, dårlige jordbundsforhold eller høje renhedskrav.
Hvad betyder LCA for de forskellige aktører i byggebranchen?
Uanset om du er materialeproducent, bygherre eller rådgivende ingeniør vil LCA få betydning for din rolle i et byggeprojekt. Her er de væsentligste krav til de forskellige aktører i byggebranchen:
Bygherrer: Er ansvarlige for at sikre, at udbud indeholder krav til entreprenører, samt at klimakravene bliver overholdt. Desuden har bygherrer en rolle i at efterspørge klimavenligt byggeri.
Rådgivere: Er ansvarlige for at rådgive om bygningsdesign og materialevalg samt udføre en beregning på det – en LCA.
LCA-udfører: Skal have viden om materialers klimaaftryk og sikre, at den bliver anvendt. Desuden skal den udførende part levere oplysninger om materialer og mængder til LCA’en.
Materialeproducent: Har ansvar for at levere byggevarer med miljøvaredeklaration (EPD) samt byggevarer med lavt CO2-aftryk.
Kommunal myndighed: Har ansvaret for den almindelige sagsbehandling, når byggeriet er færdigmeldt. Desuden skal myndigheden foretage stikprøvekontrol på LCA’ere ved 10 % af de givne ibrugtagningstilladelser for større byggerier.
Kravene fremadrettet
Det er vigtigt at understrege, at klimakravene bliver skærpet over de kommende år. Indtil videre gælder grænseværdierne i 2023 og 2024, hvorefter de bliver skærpet hvert andet år frem mod 2029. De kommende grænseværdier vil blive fastlagt på baggrund af de to tidligere års indsendelser. Bolig- og planstyrelsens forventning tyder på en nedsættelse af grænseværdien for byggerier over 1.000 m2 fra 12 kg CO2- eq/m2 pr. år til 10,5 kg CO2- eq/m2 pr. år fra 2025. I 2027 og 2029 vil der ske yderligere reduktioner i de tilladte mængder CO2-udledning fra byggeprojekter.