
AFRY og verdensmålene
Sådan bidrager AFRY's projekter til verdensmålene
Alle snakker om dem – FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, som vi alle må bidrage til for at holde en social, økonomisk og miljømæssig balance i verden. Men hvordan gør man det? Her får du AFRY’s svar - til indsigt og inspiration.
Verdensmålene handler i høj grad om, hvordan vi bygger og indretter verden, så flest mulige mennesker kan leve et liv i fred og med velstand. For at løse mange af udfordringerne er det nødvendigt at bringe en bred palet af ingeniørdiscipliner i spil.
Nedenfor har vi samlet en række eksempler på projekter fra nogle af vores forskellige forretningsområder og matchet dem op mod verdensmålene.

Life Science
Teknisk rådgivning om og mekanisk design af en hormonaflæser for den tyske MedTech start-up-virksomhed inne by Feral. Med den smarte aflæser til hjemmebrug kan kvinder via spyt aflæse deres hormonniveau meget præcist og derigennem få indsigt i deres cyklus og fertilitet. Læs mere om projektet her.

Energi
Tilslutning af Nordeuropas største solcellepark beliggende i Vestjylland. Parkens produktion af grøn strøm dækker det årlige elforbrug hos flere end 125.000 danskere, og det er den første solcellepark af sin slags, der er blevet tilsluttet det danske transmissionsnet. Læs mere om projektet her.

Food
Omdannelse af Arla Foods’ mejeri i svenske Falkenberg til en mere miljørigtig og bæredygtig produktion. Det nye anlæg omdanner et tidligere affaldsprodukt – sur valle – til et værdifuldt biprodukt i form af valleprotein, der anvendes af fødevarevirksomheder verden over. Læs mere om projektet her.

Advanced Automation
Design af komplet SCADA- og PLC-system til Nordhavnsvejtunnelen, som skal lette den tunge trafik gennem København og dermed reducere CO2-udledningen. Den digitale løsning gør, at mange problemstillinger kan løses på afstand, hvilket gavner både klima og økonomi. Læs mere om projektet her.

Byggeri
Design af en ny skole i bydelen Nye ved Aarhus, hvor bæredygtighed er i højsædet med blandt andet en DGNB + Hjerte-certificering. En bygning belønnes med DGNB-Hjerte, hvis der bliver gjort en ekstra indsats for brugernes velvære. Læs mere om projektet her.

Transport
I samarbejde med Vejdirektoratet har AFRY optimeret styringsalgoritmen SLM (Sign Logic Module), som blandt andet anvendes på Motorring 3 ved København. Optimeringen har medført bedre trafikafvikling med færre nedbrud, som både kommer bilisterne og klimaet til gode. Læs mere om arbejdet med styringsalgoritmen her.

Light Bureau
Design af dynamisk lyssystem til Øresundsbroen, der optimerer energiforbruget. Systemet er desuden designet til at kunne fungere som en kommunikationsplatform, hvor der via farver og dynamik kan skabes unikke budskabsscenarier. Et eksempel er i forbindelse med Copenhagen Pride, hvor broens pyloner lyser op i regnbuens farver. Læs mere om projektet her.

Digitalisering
Udvikling af en Real Digital Twin – en digital spejling – af Øresundsbroen. Løsningen reducerer klimapåvirkning, fordi medarbejderne på broen kan reducere antallet af besøg på forbindelsen. Samtidig mindsker de også risikoeksponering, fordi der ikke er behov for at bevæge sig så meget rundt ude på anlægget. Læs mere om projektet her.

Udover ovenstående forretningsrelaterede projekter bidrager AFRY til verdensmålene via gode samarbejder, ansættelsesvilkår og interne målsætninger:
Partnerskab for handling: Ingeniører Uden Grænser
AFRY i Danmark støtter non-profit-organisationen Ingeniører Uden Grænser for at bakke op om foreningens gode samarbejder med lokale og internationale hjælpeorganisationer om at forbedre livsvilkårene for udsatte mennesker i fattige lande. Læs mere om samarbejdet her.

Trivsel og ligestilling: Attraktiv barselspolitik
I 2022 har AFRY i Danmark indført en ny, attraktiv barselspolitik, der giver 24 ugers barsel med løn til både mor og far. Derudover har vi valgt at afskaffe karensperioden på 9 måneder, så nye medarbejdere får lettere adgang til de samme vilkår. Læs mere om barselspolitikken her.

Klimaindsats: AFRY 1.5°C Roadmap
Den interne roadmap skal hjælpe os med at leve op til vores klimaforpligtelser og skabe gennemsigtighed i forhold til vores mål og handlinger. Det er en vigtig del af vores arbejde at sikre os, at vi får handlet på en måde, som skaber målbare resultater. Det er nødvendigt, hvis vi skal leve op til ambitionen om at holde den globale gennemsnitlige temperaturstigning på 1,5 grader. Læs mere om planen her.

