Cykelregnskaber: En vej til flere cykelpendlere
I Region Hovedstaden cykler hver tredje til arbejde – hvordan får vi endnu flere med?
Cyklisme er godt for både miljø og sundhed. Alligevel viser undersøgelser, at det er de færreste af os, som vælger cyklen, når vi skal på arbejde.
I maj 2024 fremlagde Transportministeriet en plan for udviklingen af en ny national cykelstrategi, der skal styrke cyklismen i Danmark. Udover de sundhedsmæssige fordele ved øget fysisk aktivitet, spiller cyklismen også en central rolle i arbejdet med bæredygtig mobilitet.
Ifølge Region Hovedstadens Cykelregnskab, som bygger på Transportvaneundersøgelsen fra DTU, tager hver tredje pendler i regionen cyklen til arbejde, mens det på landsplan kun er hver fjerde. Hvordan kan vi få endnu flere til at vælge cyklen?
”Der kan være mange grunde til, at folk vælger cyklen fra, men hvis man gerne vil have mere præcise svar, kan det være en rigtig god idé at investere i et cykelregnskab. På den måde får man helt konkret data at arbejde med,” siger Signe Staun, der til dagligt arbejder som trafikingeniør i den rådgivende ingeniørvirksomhed AFRY.
Cykelregnskaber bruges ofte af kommuner og regioner til at evaluere og planlægge cykelinfrastruktur og -politikker. De kan hjælpe med at identificere områder, hvor der er behov for forbedringer, samt understøtte beslutningstagere i at prioritere investeringer i cykelvenlige tiltag. Ved at følge udviklingen over tid kan cykelregnskaber også vise effekten af tidligere investeringer og initiativer.
Case fra Region Hovedstaden
Region Hovedstadens cykelregnskab er et godt eksempel på, hvordan systematisk dataindsamling og visualisering kan fremme valg af bæredygtige transportmuligheder. Ved at samle data om cykelvaner på en enkelt platform, får beslutningstagere et tydeligere indblik i cykeltrafikkens udvikling og kan lettere identificere områder, der kræver forbedringer.
”Det er altid en fordel at have styr på bagvedliggende data, så vi kan følge den historiske udvikling og følge op på effekten af de tiltag vi indfører. For kommuner og politikere er det også et nyttigt værktøj til at forstå, hvornår og hvorfor trafikmønstre ændrer sig, og dermed træffe beslutninger om, hvilke tiltag der skal iværksættes,” siger trafikingeniør Signe Staun.
De indsamlede data kan f.eks. pege på mønstre og hyppighed i cyklisternes ruter og derved kan man identificere områder, hvor cykelinfrastrukturen kan optimeres, såsom etablering af flere cykelstier eller forbedring af eksisterende faciliteter. Dette er ikke kun med til at forbedre sikkerheden for cyklister, men også til at gøre cyklen til en mere attraktiv transportform, hvilket i sidste ende kan reducere biltrafik og dermed CO₂-udledning.
Mere fokus på bedre cykelinfrastruktur
I Region Hovedstaden har man investeret i at etablere supercykelstier – et glimrende initiativ, der kan få flere til at cykelpendle. Cyklisterne vælger primært supercykelstierne, fordi det er den hurtigste og/eller korteste rute (Kilde: Det Regionale Cykelregnskab), og det giver ifølge Signe Staun god mening.
”Vi kan godt lide at komme hurtigt fra A til B. Så hvis vi vil have flere cykelpendlere på cykelstierne er det vigtigt, at vi udbreder supercykelstierne – eller cyklisternes motorvej, som jeg plejer at kalde det,” siger hun.
Det er særligt vigtigt for de længere cykelture. Nyeste data viser, at cyklister, der bruger supercykelstierne, i gennemsnit kører cirka 12 km pr. tur, mens den gennemsnitlige turlængde for alle cyklister ligger på cirka 3 km1 . Dog kan supercykelstierne forbedres flere steder – særligt med optimering af krydsninger, så cyklisterne oplever færre stop undervejs.
Et andet centralt fokusområde er de korte, daglige cykelture – til skolen, indkøb og lignende. Mange vælger måske cyklen fra på grund af manglende trafiksikkerhed. Det kan eksempelvis skyldes manglende cykelstier, utilstrækkelig belysning eller dårlige krydsningsmuligheder. For de mindste skolebørn kan en mere intuitiv og tydelig cykelrute til skolen øge trafiksikkerheden og skabe større tryghed hos deres forældre.
Færre sygedage og mindre CO₂-udledning
Region Hovedstadens cykelregnskab viser for 2023, at cyklen anvendes til mere end en million daglige ture2 i regionen – svarende til cirka 20% af alle ture på både gåben, cykel, bil og kollektiv transport. Der cykles dagligt 3,5 mio. km i Region Hovedstaden svarende til mere end 1 mia. km pr. år. Denne omfattende cykelaktivitet har i 2023 resulteret i en reduktion på 1,1 millioner sygedage og en besparelse på 78.000 tons CO₂ i regionen3 .
”Det er mærkeligt at sige, men alt har en pris. Når borgere har færre sygedage, sparer samfundet penge. Generelt får vi det bedre både fysisk og psykisk, når vi cykler. Derudover er vi aktivt en del af den grønne omstilling, når vi vælger cyklen til og mindsker vores CO₂-udledning sammenlignet med andre transportformer,” siger Matilda Porsö.
Mobilitetsplan: Sådan får du flere til at cykle
Footnotes
- 1. Gennemsnittet er beregnet ud fra rapporterede cykellængder pr. rute, vægtet ligeligt på tværs af ruter. a↩
- 2. En rejse kan bestå af flere ture. Eksempelvis kan en rejse hjem fra arbejdet, hvor man handler ind og henter børn på vejen, bestå af 3 ture (1. arbejde-handlested, 2. handlested-børnehave, og 3. børnehave-hjem). ↩
- 3. Grundlag for disse beregninger kan findes i Region Hovedstadens cykelregnskab. ↩
