En by fuld af igloer
En iglo er nok ikke det første, vi tænker på, når vi taler om byer, for de findes ikke her, men i de arktiske områder på jordens nordlige halvkugle og på Grønland. Ikke desto mindre udgør en iglo bygget af porøs sne en fantastisk beskyttelse mod vejret. Det er luften i sneen, der isolerer på samme måde som luft i mineraluld, som bruges som varmeisolering i mange bygninger.
En velkonstrueret iglo med plads til nogle få personer kan opretholde en temperatur indvendigt på omkring nul °C til trods for en udendørs temperatur på ca. -40 °C. Udover at en iglo er et sted at bo, når det er virkelig koldt, så har den har også form som en kugle, der er den mest ideelle geometriske form en bygning kan have i forhold til klimaet.
Smarte bygningsformer resulterer i et lavt energiforbrug til opvarmning. Jo mindre overfladeareal der er, dvs. summen af overfladerne på de omsluttende vægge og tage sammenlignet med det samme gulvareal (summen af alle gulvenes overfladearealer), desto mindre er energiforbruget. Vi har skabt en værdi, som vi kalder bygningseffektivitet (’byggnadsefffektivitet’ på svensk), som er summen af gulvoverfladerne divideret med de omsluttende overflader. Jo højere værdien er, desto smartere er geometrien i forhold til klimaet.
Hvad er en god bygningsform, og hvilken forskel gør den?
Så hvad er en god bygningsform? En tredjedel af de offentlige boliger, der blev bygget i Danmark og Norden i 1960'erne og 70'erne, består af højhuse – tynde, høje bygninger, som ikke er nogen god form. I 80'erne begyndte man i stedet at opføre bygninger i form af en kube, ofte med et lukket atrium i midten, hvilket var bedre. En cylinder er en rigtig god geometri, og den bedst mulige geometriske form er en kugle.
Vi har stor viden om, hvordan man holdt på varmen i bygninger, der blev bygget for flere hundrede år siden, bl.a. om, hvordan et man lavede et godt indendørsmiljø, hvordan man isolerede, hvordan man skovlede sne mod facaden om vinteren, og om hvordan man planlagde bygninger i forhold til verdenshjørnerne og fremherskende vindretning. Vi kendte til fordelene ved at grave i jorden og placere bygningerne der eller på en bakkeside, sætte store vinduer i mod syd og små mod nord, vælge tunge byggematerialer ud fra deres opbevaringsevne, montere vinduesskodder osv. Men det er viden, som er gået lidt i glemmebogen, eller som vi gør brug af i mindre grad.
Omtanke og kloge valg
Man skønner, at op mod 70 % af en bygnings energiforbrug afhænger af eller kan reduceres ved at træffe de rette valg med hensyn til form, isoleringstykkelse, orientering, vindueskvalitet, valg af facade, vægt, vindpåvirkning osv.
Der er tre trin, som man skal tage højde for, hvis man vil opføre en smart og klimavenlig bygning: Første trin er at foretage ovenstående valg. Andet trin er at installere energieffektive tekniske systemer, der reguleres efter behov, og hvor overskydende energi transporteres til steder, hvor der er mangel på energi. Tredje trin er, at den energi, der forsyner bygningen, skal være vedvarende.
Der er meget, der skal koordineres i en by – f.eks. bygningernes placering i forhold til gader, parker og pladser samt flowet af mennesker og transport – så en by, der udelukkende består af bygninger med optimale former, er måske utopi.
Men vi kan blive enige om, at hvis vi bruger vores viden om klimavenlige bygninger i ejendomsudviklernes og kommunernes planlægningsprocesser, vil vi kunne skabe en mere bæredygtig by på længere sigt.