electricity pylon photographed from beneath against blue sky

En økonomi baseret på netto-nuludledning: Sådan bliver din virksomhed kulstoffri

Af: Vinni Jürgensen

En kulstoffri fremtid - Engineered by AFRY

I AFRY tror vi på, at vi har en vigtig rolle, hvis vi skal skabe en mere bæredygtig fremtid for alle. Derfor er Engineered by AFRY en stærk formålserklæring, som skal guide hver beslutning, vi træffer.

I AFRY har vi identificeret dekarbonisering, cirkularitet, elektrificering og digitalisering som de fire vigtigste drivkræfter, som kan accelerere omstillingen til et mere bæredygtigt samfund. Men der skal handling bag ordene i samtlige brancher og industrier, hvis vi skal nå netto-nul.

Hele industrier skal være kulstoffri

Verden står over for en global krise i takt med at klimaforandringerne forværres. Politikere, organisationer og brancher har opgaven med at finde løsninger, der bringer os tættere på en fremtidig netto-nuludledning.

Men hvilken rolle spiller industrierne i arbejdet med at opnå netto nul? Selvom de industrier, der udleder allermest, også står med en stor udfordring i forhold til at blive kulstoffri, så har der været fremgang. Der sker forandringer, og i denne artikel samler vi op på viden, ekspertise og praktiske eksempler fra AFRY og vores kunder, der viser, hvordan vi tilbagelægger vejen mod netto nul.

AFRY’s rolle i udviklingen mod et kulstoffrit samfund

AFRY er medlem af Exponential Roadmap Initiative, som arbejder sammen med aktører på tværs af brancher og værdikæder i hele verden for at opnå klimahandling. Exponential Roadmap Initiative er en krediteret partner i FN's Race to Zero - en kampagne der har til formål at samle lederskab og støtte fra adskillige aktører – herunder også virksomheder. Bliv klogere på, hvordan AFRY arbejder med klimahandling.

I de næste afsnit kan du læse, hvordan vi i AFRY arbejder med vores kunder på en række dekarboniserings-initiativer på tværs af brancher og industrier.

1. Energi

Prisen på genanvendelige energikilder som f.eks. sol og vind falder fortsat og gør dem til konkurrencedygtige alternativer til fossile brændstoffer. Men hvis vi skal nå netto nul, så skal der virkelig skrues op for adgangen til grøn elproduktion, ellers bliver det svært at imødegå den voksende efterspørgsel på ren energi. Derudover er det vigtigt at bringe balance ind i energiforsyningssystemerne ved at matche efterspørgsel med udbud.

AFRY har arbejdet med energi i mange år, hvor vi rådgiver og hjælper politiske beslutningstagere, forsyningsvirksomheder, udviklere og slutbrugere med at finde de rigtige løsninger uanset, hvor i omstillingen, de befinder sig. Som ingeniører leverer vi innovative løsninger, der skal sætte skub i den grønne omstilling. Læs hvordan vi understøtter den grønne energiomstilling. 

I 2018 udgav AFRY (dengang Pöyry) studiet Fully decarbonising Europe’s energy system by 2050 som bl.a. analyserede og pegede på de forandringer, der skal til i vores energiforbrug for at gøre Europas energisystem kulstoffrit inden 2050. I 2020 udgav AFRY og Iberdrola, der er en global spiller inden for genanvendelig energi, en fælles rapport, som identificerede de vigtigste faktorer for at kunne gøre den Europæiske energisektor kulstoffri inden 2050. Gense webinaret.

Atomindustrien har også været tvunget til at gentænke og tilpasse sig den stigende efterspørgsel på sikker og ren energi og overvinde en række udfordringer forbundet med store anlægsprojekter. Spørgsmålet er, om løsningen skal finds i små modulære reaktorer. Læs svaret i vores artikel om små modulære reaktorer.

I AFRY tror vi på, at hydrogen med lavt kulstofindhold og genanvendelig hydrogen er nøglen til at gøre industrien, transportsektoren samt varme- og energisektoren kulstoffrie. Vores konsulenter og ingeniører kan hjælpe dig med overgangen til ren energi og med at realisere dine innovative og banebrydende projekter. Læs mere om hydrogen.

I Europa har europæiske ledere sat ambitiøse mål for dekarboniseringen af energisystemet inden 2050 og arbejder aktivt med at analysere mulighederne for at indfri målsætningen. Dette er ikke tilfældet i USA, hvor man ikke har en fælles vision for, hvordan man opnår netto nul. AFRY har udført en række kundestudier, der har givet input til, hvordan man kan løse opgaven i både EU og USA.

Vores eksperter deler jævnligt deres viden i vores energiwebinarer og i vores magasin AFRY Insights, hvor du kan læse meget mere. AFRY har også produceret en podcast, hvor førende eksperter diskuterer, hvordan energisystemerne reagerer på dekarbonisering, digitalisering og decentralisering. Se med her.

2. Fremstillingsindustrien

Stål bliver fremstillet i ovne (som får deres energi fra fossile brændstoffer og kulstof som råmateriale). Stålproduktion står for 7 % af verdens CO2-udledning og gør den til den største industrielle kilde til drivhusgasser 1 . Efterspørgslen på grønt stål (hvor man anvender alternative teknologier) er på vej op, men der er fortsat udfordringer med stigende priser, begrænset tilgængelighed på teknologi og pålidelige forsyningskæder – som f.eks. forsyning af hydrogen der er 100% genanvendeligt. Læs om AFRY’s kompetencer inden for grøn stål.

3. Procesindustrien

Mineindustrien spiller en vigtig rolle for energiomstillingen og oplever stor vækst. Den stigende afhængighed af lithium (til batterier) og kobber (til elektrificering) betyder, at det spørgsmål hele branchen skal svare på ikke er hvordan man skal vækste, men hvordan man skal vækste bæredygtigt?

Skove har mange funktioner og kan bruges til mange forskellige ting: fremstilling af træ, lagring af CO2, øget biodiversitet, rekreation og økosystemtjenester. Og listen bliver hele tiden længere. I AFRY har igennem mange år arbejdet med skovbrug og vores eksperter rådgiver kunder om de kan gentænke deres skove i en verden med netto nul. Læs vores artikel om multifunktionelle skove (på engelsk).

4. Bilindustrien og R&D

Verdens regeringer arbejder målrettet med at udfase ICE-biler (biler der kører på brændstofmotorer), og man forudser derfor også, at salget af elbiler kun går én vej: opad. Dette kræver dog nye forsyningskæder og øget produktion af lavemissions-biler samt forbedret infrastruktur (ladestandere og stationer). Hele industrien er under stor forandring drevet af teknologiske trends for elektriske, forbundne og selvkørende transportmidler, nye forretningsmodeller for mobilitet som ydelse samt digitalisering af produktionen i fremtidens industri. I AFRY kan vi hjælpe motorindustrien fra start til slut.

5. Food & Life Science

Dyrebesætninger bidrager væsentligt (ca. 15 %) til CO2-udledningerne på verdensplan 2 . Men der er heldigvis er også alternativer og nye måder at arbejde på – fra dyrefoder, kulstoflagring i jorden til fremstilling af fremtidens fødevarer. Produktionen af dyrket kød bruger kun en lille brøkdel af de ressourcer, der ville skulle benyttes til traditionelt kød og kræver hverken besætninger eller slagtning af dyr, og det ville øge adgangen til fødevarer og afhjælpe hungersnød i verden. Læs om AFRY’s initiativer inden for fremtidens fødevarer.

6. Bygninger

Fremtidens byer er klimaneutrale. De skal designes og fungere uden at sætte fremtidige generationers adgang til naturen og naturens ressourcer på spil. AFRY skaber værdi ved at fokusere på og styrke byernes kerne og identitet, så vi også i fremtiden har byer, der er rare og sunde at bo i. Vil du vide mere om fremtidens byer? Så klik ind på temaet, som du finder her.

7. Transport og infrastruktur

Personbiler var skyld i 39 % af CO2-udledningen fra transportsektoren på verdensplan mens varevogne og lastbiler stod for 23 % af udledningen 3 . På FN’s klimatopmøde i Glasgow i 2021 (COP 26) vedtog man, at transportsektoren skal være 100 % udledningsfri i 2040. Verdens Økonomiske Forum har udtalt, at den største hurdle fortsat er at gå fra snak til handling. AFRY understøtter overgangen til en elektrificeret flåde og der er stigende efterspørgsmål på nye koncepter og varianter. Bliv klogere på AFRY Elektromobilitet.

Industrier på verdensplan spiller en afgørende rolle

Menneskehedens måske største udfordring er at opnå en økonomi baseret på netto nul. De væsentligste forhindringer er manglende politisk opbakning, høje omkostninger forbundet med dekarboniseringstiltag og de risici, der er forbundet med skiftet til renere energisystemer.

Ikke desto mindre er dekarboniseringsstrategier vigtige for at opnå netto nul i fremtiden, og sikre en økonomi som er bæredygtig og modstandsdygtig. Ved at implementere effektive strategier, tage fælles aktion, øge investeringerne og sætte retningen for forskning og udvikling, kan industrier, partnere, politikere og leverandører herunder AFRY – bidrage væsentligt til at fjerne disse forhindringer og opnå dekarbonisering. Lad os alle handle nu og sammen finde løsninger, der kan sikre os alle en bæredygtig fremtid.

Girl in floral dress is running in corn field with wind turbines

AFRY's bæredygtighedsydelser

Vi hjælper vores kunder med at sætte skub i den grønne omstilling mod et bæredygtigt samfund. Dette gør vi bl.a. ved at tilbyde rådgivning og ydelser på tværs af hele værdikæden. Vores kunder arbejder med industri, energi og infrastruktur inden for den private og den offentlige sektor.

Footnotes