Forsvarsinfrastruktur er under stigende pres i hele Norden. Kunderne skal bygge hurtigere, øge kapaciteten og tilpasse faciliteterne til nye operative krav – ofte efter mange års underinvestering.
Johan Holmberg, AFRY’s Head of Defense for Public & Commercial Places Sweden, deler sit syn på, hvad der er ved at ændre sig, hvor risiciene ligger, og hvad kunderne nu har brug for fra projekter og samarbejdspartnere.
Den nye virkelighed: Tempo under pres
"Tid, eller rettere manglen på den, er den største udfordring," siger Johan. Kunder i forsvarssektoren har traditionelt arbejdet i stabile og forudsigelige cyklusser, men i dag skal de levere hurtigere og i langt større skala, samtidig med kravene er de samme eller endnu højere.
I hele Norden har det ændrede sikkerhedsbillede skabt nye krav til forsvarsinfrastruktur. Den seneste udvikling, herunder behovet for at leve op til NATO-standarder, har gjort projekterne mere komplekse – især i Sverige og Finland inden for områder som mobilitet, logistik, beskyttelse og infrastrukturplanlægning.
Mange ejere af forsvarsejendomme og offentlige myndigheder står nu over for at skulle genopbygge efter mange års underinvestering. Ældre faciliteter har akut behov for renovering for at kunne modstå moderne trusler, samtidig med at ny infrastruktur skal fungere både i hverdagen og i krisesituationer. Opgaven handler ikke længere om løbende forbedringer, men om omfattende renovering, genopbygning og udvidelse.
Hvad gør forsvarsprojekter særlige?
Projekter inden for forsvarsinfrastruktur adskiller sig grundlæggende fra andre offentlige byggeprojekter. "Fejl her får ikke kun økonomiske konsekvenser, men også operative og sikkerhedsmæssige," forklarer Johan. Projekterne skal fungere under ekstreme forhold, ofte med klassificerede krav, og med fokus på langsigtet operativt beredskab frem for kortsigtet effektivitet.
Dette hensyn til resiliens og sikkerhed præger alle designbeslutninger. "Sikkerhed, robusthed og lange levetider flytter fokus fra optimering til tryghed og driftsikkerhed," siger Johan. Det betyder, at velafprøvede løsninger prioriteres, redundans tænkes ind, og fleksibilitet vægtes over laveste anlægspris.
Tidlige beslutninger, langsigtede konsekvenser
En af de største risici i forsvarsprojekter opstår i de tidlige faser. "Hvis man fastlægger omfang, økonomi eller risikofordeling, før man har fuld forståelse for krav og operative forhold, fører det ofte til dyre problemer senere," advarer Johan. Tidlig optimisme og uklare forudsætninger kan hurtigt udvikle sig til udfordringer, som bliver kostbare at rette op på.
Logistik og infrastruktur: rygraden i beredskabet
Logistik og infrastruktur er afgørende for både beredskab og robusthed. Veje, jernbaner, havne og flyvepladser er ikke kun transportmidler – de er afgørende for, at mennesker, materiel, brændstof og forsyninger kan nå frem, hvor og når der er behov for dem, når der er behov for dem. For Johan er de derfor en kernekompetence i forsvarsevnen. De skal fungere stabilt i daglig drift, men også under kriser, forstyrrelser og ekstreme forhold.
Samtidig spiller kritisk infrastruktur som fabrikker, hospitaler, broer og energiforsyning en vigtig rolle i at opretholde funktionalitet og beredskab. Samlet udgør disse elementer en bredere infrastrukturrygrad for beredskab, mobilitet og kontinuitet.
Fem prioriteter for forsvarsinfrastruktur
Ifølge Johan har kunderne brug for løsninger, der understøtter beredskab over tid og kan holde til pres. I praksis betyder det fokus på:
- Operativt beredskab – faciliteter, der understøtter langsigtet parathed og kan tilpasses skiftende behov
- Robusthed – stærke og redundante løsninger, der fungerer under ekstreme forhold
- Integration – tæt samspil mellem bygninger, infrastruktur og tekniske systemer
- Hastighed og skalerbarhed – løsninger, der kan leveres hurtigt og udvides i takt med behovet
- Ekspertise – samarbejdspartnere med evnen til at levere løsninger på militært niveau, der er tilpasset operative krav