Hvordan RAMS beskytter investeringer i transportinfrastruktur
Transportinfrastruktur skaber først værdi, når den er tilgængelig og fungerer som forventet. Når et system svigter, er omkostningerne langt større end selve anlægget.
Forsinkelser, driftsforstyrrelser og øgede vedligeholdelsesomkostninger påvirker både operatører, brugere og samfundet som helhed.
RAMS, som står for Reliability, Availability, Maintainability and Safety, giver infrastrukturejere en struktureret tilgang til at arbejde med disse forhold tidligt i processen – mens beslutninger stadig kan påvirke de langsigtede resultater.
For dem, der planlægger, finansierer og gennemfører transportprojekter, er spørgsmålene velkendte. Hvad sker der, hvis et jernbanesignalsystem svigter? Hvad hvis ventilationen i en tunnel sætter ud på det forkerte tidspunkt, eller en bro lukkes uden varsel? Det er ingeniørmæssige udfordringer, men det er også spørgsmål om offentlig sikkerhed og ansvarlig anvendelse af offentlige investeringer. RAMS hjælper med at håndtere dem, før de opstår – ikke først, når konsekvenserne viser sig.
Hvad RAMS betyder for dine projekter
RAMS omfatter en række metoder til at forstå, hvordan tekniske systemer præsterer gennem hele deres livscyklus fra designfasen til årtiers drift. Hvert element besvarer et centralt spørgsmål:
- Reliability (driftssikkerhed): Hvor sandsynligt er det, at systemet fungerer uden fejl over tid og under reelle driftsforhold?
- Availability (tilgængelighed): Er systemet klar, når brugerne har behov for det? Her indgår både planlagt vedligehold og uforudset nedetid.
- Maintainability (vedligeholdelsesvenlighed): Hvis noget går galt, hvor hurtigt og omkostningseffektivt kan systemet bringes i drift igen?
- Safety (sikkerhed): Hvis systemet svigter, er mennesker, anlæg og drift fortsat beskyttet?
Disse forhold hænger tæt sammen. Et driftssikkert system, der er vanskeligt at vedligeholde, kan stadig medføre lange driftsafbrydelser. Et system, der er let at få tilbage i drift, men som ofte svigter, kan belaste driftsbudgettet unødigt. Når alle fire aspekter vurderes i sammenhæng, bliver det lettere at prioritere investeringer dér, hvor de skaber størst værdi.
Det økonomiske argument: Hvad tallene viser
På tværs af Europa investerer myndigheder og infrastrukturejere i vedligehold og fornyelse, fordi omkostningerne ved fejl og nedbrud ofte overstiger omkostningerne ved at forebygge dem. Omfanget af investeringerne understreger denne erkendelse.
- Sverige vedtog en national plan for transportinfrastruktur på SEK 1.171 mia. for perioden 2026-2037, en af de største infrastruktursatsninger i landets historie. Planen afsætter SEK 210 mia. til vedligeholdelse af jernbaner og SEK 354 mia. til vedligeholdelse af vejnettet.
- Tyskland investerede EUR 20,1 mia. i jernbaneinfrastruktur i 2024, heraf ca. EUR 4,5 mia. alene til vedligeholdelse.
- Norge rapporterede udgifter til vedligehold af jernbaneinfrastruktur på EUR 786 mio. som led i et langsigtet fokus på fornyelse af infrastrukturen.
- Finland anvendte EUR 297 mio. på vedligeholdelse af jernbaner og EUR 381 mio. på vedligeholdelse af vejnettet i 2024.
Det er ikke blot abstrakte tal. De afspejler en fælles forståelse blandt offentlige myndigheder af, at løbende investeringer beskytter ydeevnen og levetiden af kritisk infrastruktur. Udskydes vedligeholdelsen, forsvinder omkostningerne ikke – de flyttes blot til fremtiden og bliver ofte højere.
Ydeevne følger investeringerne
Når vedligehold og struktureret planlægning prioriteres over tid, kan resultaterne ses i de nøgletal, der betyder mest for offentligheden.
- Norge rapporterede en oppetid på 98,9 % på jernbanenettet i 2025.
- Sverige havde i 2025 rettidig ankomst for 88,6 % af mere end én million persontog, mens over 96 % ankom inden for 15 minutter af den planlagte tid.
- Tjekkiet opnåede en punktlighed på 88,2 % i 2025, det bedste resultat i et årti. Samtidig ankom 98,5 % af togene inden for 15 minutter af køreplanen, selv under omfattende fornyelsesarbejder.
- Schweiz opnåede en punktlighed på 94,1 % for togtrafikken og en tilslutningspunktlighed på 98,6 %.
Mønstret er tydeligt: Driftssikker, tilgængelig og sikker infrastruktur reducerer livscyklusomkostningerne og bevarer sin værdi over tid. RAMS gør det muligt at omsætte denne ambition til målbare krav, der kan indarbejdes i specifikationer og udbudsmateriale. Dermed kan leverandører forholde sig til konkrete mål frem for åbne forventninger.
Prisen for at ignorere RAMS
Driftsforstyrrelser har konsekvenser, der rækker langt ud over selve reparationsomkostningerne. I Sverige anslås trafikulykker at koste hvad der svarer til 2,6 % af BNP. Det illustrerer, hvad et snævert fokus på budgetter ofte overser: Menneskelige omkostninger, tabt tid og tabt produktivitet påvirker økonomien længe efter den konkrete hændelse.
Tidspunktet har også stor betydning. En typisk og ikke mindst dyr fejl er at betragte RAMS som noget, der først håndteres sent i projektet, frem for at indarbejde det fra starten. Når arbejdet med risiko og sikkerhed starter allerede i forundersøgelses- og udbudsfasen, udgør det som regel kun en mindre del af det samlede budget. Udskydes det, ændrer billedet sig hurtigt. Risici, der identificeres sent, kan føre til genforhandlinger med leverandører, ombygning af tekniske løsninger og hastigt udarbejdet dokumentation. I praksis kan sene tilpasninger koste mange gange mere end de samme tiltag, hvis de planlægges fra begyndelsen. I nogle tilfælde kan et anlæg ikke tages i brug, før alle krav er opfyldt, hvilket kan føre til forsinkelser, tomgang og stigende omkostninger.
Når RAMS integreres tidligt i projektet, bliver det muligt at vurdere designvalg ud fra anlæggets samlede livscyklusomkostninger og ikke kun den indledende investering. Resultatet er færre overraskelser under gennemførelsen, et stærkere grundlag for at sammenligne tilbud og infrastruktur, der lever op til forventningerne gennem hele sin levetid.
RAMS anvendes i nogle af Europas mest komplekse transportinfrastrukturprojekter.
- Femern Bælt-forbindelsen, Danmark og Tyskland
- Zürich Lufthavns belysningssystem, Schweiz
- Lötschberg-basistunnelen, Schweiz
Den 18 km lange sænketunnel for vej- og jernbanetrafik forbinder Danmark og Tyskland med to vejforbindelser og to jernbanespor.
AFRY har leveret RAMS-analyser af de relevante el- og mekaniske systemer samt udarbejdet udbudsdokumentation med RAMS-relaterede krav. Det har givet bygherren et solidt og evidensbaseret grundlag for udbudsprocessen.
Da Zürich Lufthavn udskiftede styresystemet til bane- og forpladsbelysningen, var målet at modernisere anlægget uden at forstyrre driften.
Analyser af driftssikkerhed, tilgængelighed, risiko og livscyklusomkostninger identificerede tidligt kritiske fejlscenarier, behov for redundans og strategier for reservedele. Det bidrog til højere tilgængelighed, hurtigere fejlretning og lavere livscyklusomkostninger.
Den 34 km lange tunnel er en central del af Europas transportinfrastruktur. Den reducerer rejsetiden gennem Alperne og flytter godstransport fra vej til mere bæredygtig højhastighedsjernbane.
AFRY fungerer som bygherrerådgiver og er ansvarlig for RAMS-understøttelse af tunnelens samlede jernbanetekniske systemer i overensstemmelse med SN EN 50126. Opgaven omfatter udarbejdelse af udbudsdokumentation, gennemgang af entreprenørens RAMS-relaterede dokumentation samt understøttelse af udførelse og idriftsættelse.
For kunden har det betydet, at RAMS-kravene er blevet håndteret konsekvent og i overensstemmelse med standarden, samtidig med at det nødvendige grundlag for godkendelse er blevet etableret.
Compliance og ansvarlig forvaltning af offentlige investeringer
Transportinfrastruktur er underlagt omfattende sikkerhedskrav gennem europæiske direktiver, national lovgivning og sektorspecifikke standarder som EN 50126 for jernbanesystemer. RAMS skaber det strukturerede dokumentationsgrundlag, som myndigheder, tilsynsorganer og revisorer forventer. Når RAMS anvendes korrekt, understøtter det compliance og gør det lettere at dokumentere, at kravene er opfyldt.
Det er også vigtigt i forhold til ansvarlig forvaltning af offentlige investeringer. Når tilgængelighedsmål, risikoprofiler og prognoser for livscyklusomkostninger kan dokumenteres på en klar og transparent måde, bliver investeringsbeslutninger både lettere at træffe og lettere at begrunde. RAMS giver samtidig ingeniører, projektteams og beslutningstagere et fælles referencepunkt. Det erstatter generelle antagelser med konkrete data, som alle kan arbejde ud fra. For offentlige infrastrukturejere, der skal stå til ansvar over for politikere, bevillingsgivere og borgere, kan denne sporbarhed være lige så værdifuld som det tekniske resultat i sig selv.
Fra compliance til strategisk fordel
Fremsynede infrastrukturejere betragter i stigende grad RAMS som mere end et lov- og myndighedskrav. En moden tilgang til RAMS skaber et fundament for resilient infrastruktur, forudsigelig ydeevne og bæredygtig drift. Den gør det muligt at balancere sikkerhed, servicekvalitet og livscyklusøkonomi samtidig med, at anlæggenes langsigtede værdi understøttes.
For offentlige infrastrukturejere ligger værdien sjældent i de store, synlige gevinster, men i den stabile og langsigtede effekt. RAMS fjerner ikke alle risici og garanterer ikke, at infrastrukturen aldrig svigter. Det giver derimod en systematisk tilgang til at forstå risici, fastsætte klare krav og følge op på resultater med afsæt i dokumentation og data. I løbet af et anlægs levetid fører denne strukturerede tilgang ofte til færre overraskelser, mere forudsigelige budgetter og beslutninger, som kan forklares og forsvares.
I takt med at infrastruktursystemer bliver mere sammenkoblede, mere komplekse og mere kritiske for samfundet, vil evnen til at forudse fejl frem for blot at reagere på dem blive en stadig vigtigere konkurrencefordel.
Så spørgsmålet er ikke længere, om organisationer har råd til at investere i RAMS. Spørgsmålet er, om de har råd til ikke at gøre det.
Det vigtigste for infrastrukturejere
RAMS er ikke en compliance-øvelse, der skal afkrydses ved projektets afslutning. Det er en tilgang, der, når den anvendes tidligt, kan påvirke designvalg, driftsomkostninger og hvor sikkert man kan stå på mål for et anlægs sikkerhed og ydeevne de næste årtier.
Organisationer, der integrerer denne tankegang i planlægningen fra første dag, oplever typisk færre overraskelser, mere forudsigelige omkostninger og et stærkere beslutningsgrundlag. Samtidig kan de dokumentere resultaterne over for myndigheder, bestyrelser og offentligheden.
Vil du vide mere om, hvordan RAMS kan anvendes på dine anlæg?
Læs mere om AFRY’s RAMS-ydelser og ekspertise, eller kontakt vores RAMS-specialister for at høre, hvordan en livscyklusbaseret tilgang kan bidrage til at reducere driftsforstyrrelser og langsigtede omkostninger i dit næste infrastrukturprojekt.
