Ingeniørens udfordringer i Carlsberg Byen
Komplekse ingeniørudfordringer i Carlsberg Byen
En historisk grund med gamle, underjordiske konstruktioner, et kompliceret jordtryk og påvirkning af vindlaster var blandt de fagligt spændende udfordringer for ingeniør Martin Risbjerg Damsgaard og hans team fra AFRY, som har rådgivet bygherre på opførelsen af tårne og bygninger i Carlsberg Byen.
Ingeniører fra AFRY har bidraget til byggeriet af Pasteurs Tårn og Carls Tårn samt de omkringliggende karrébebyggelser og kældre i Carlsberg Byen. Det er projekter, som strækker sig over knap 120.000 m2, og som teamet er gået til med lige dele respekt for historien og faglig dedikation.
”Carlsberg Byen er en historisk grund, og bygherre – Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S – har ønsket at bevare nogle af de gamle bygninger og konstruktioner for på den måde at forene fortid med nutid og fremtid. Jeg har stor respekt for, at man ikke bare jævner gamle bygninger med jorden, men i stedet ser på, hvad man kan renovere eller transformere. Enten fordi bygningerne har arkitektonisk eller historisk værdi, eller fordi en konstruktion eller bygning simpelthen er for brugbar til at blive revet ned,” fortæller Martin Risbjerg Damsgaard, der for AFRY har taget del i byggeprojekter i Carlsberg Byens byggefelt 6 øst og vest.
Han fortæller, at byggeprojekterne i Carlsberg Byen har været både fagligt interessante og udfordrende, og han fremhæver mødet med eksisterende, gamle konstruktioner, områdets bakkede terræn samt tårne, der svajer i vinden.
En gammel brønd og ”dødens gang”
”Da vi gravede ud til bebyggelsen i byggefelt vest, fandt vi en gammel brønd, der var omkring 15 meter dyb og 5-6 meter i diameter. Vi havde kigget på gamle tegninger over stedet, og vi vidste godt, at der var en konstruktion af en art nede i jorden, men ikke hvor meget der var blevet bevaret. Det viste sig at være et kæmpe bygværk af en brønd, som var muret flot op efter datidens håndværk. Men hvordan pokker kunne vi bygge en stabil bygning ovenpå den? Det gav lidt hovedpine. Det endte med, at vi huggede en del af brønden væk og fyldte resten op med beton, og så byggede vi ovenpå."
"Vi fik en lignende udfordring, da vi stod overfor en gammel, muret konstruktion kendt som ”Dødens Gang” – en lang tunnel fra de gamle Carlsberg-bryggerier, der blev bygget i slutningen af 1800-tallet. Historien om tunnelen er, at den blev etableret som en form for forbindelsesvej mellem Gammel Carlsberg og Ny Carlsberg i 1906, og at medarbejderne på de to konkurrerende bryggerier i årene derefter brugte gangen til interne slagsmål. Men for os som ingeniører i det 21. århundrede skulle vi tage højde for denne særlige tunnelkonstruktion af ukendte materialer og styrke, da den ikke måtte beskadiges. Da ”Dødens Gang” lå højere oppe end udgravningskoten for den nye tre etager dybe kælder, skulle den, med en sekantpælevæg som en del af den fremtidig byggegrube, sikres mod udskridning. Hen over ”Dødens Gang” byggede vi derfor en stærk betonplade sammenhængende med en lige så stærk støttevæg, for også at være en del af den midlertidige støttevæg, der ligeledes udgjorde en del af byggegruben. Dermed kunne vi fylde op med jord til fremtidig terræn for at kunne bruge området som byggeplads."
Flere jordankerniveauer
”Når man i ét og samme byggefelt både skal bygge højt og lavt, som f.eks. ved Pasteurs Tårn og den omkringliggende karré Bønecke Hus, har kælderkonstruktionen afgørende betydning for stabiliteten. Under Pasteurs Tårn er der i den ene side fire etager med kælder nedenunder med plads til parkering, installationer og depoter – i den anden side er der kun plads til to etager med kælder. Det skyldes det bakkede terræn (Valby bakke) på stedet. Derfor måtte vi arbejde med to jordankerniveauer med fire til fem meters mellemrum i byggegruben. Afspændingen af jordankrene ved den efterfølgende jordopfyldning medførte komplekse jordtryk, som skulle håndteres i kælderkonstruktionen. Den er derfor konstrueret med stærke betonvægge."
Stabile tårne med plads til udsving
”Når man regner på en høj og slank konstruktion som et tårn, har jeg altid syntes, at det er interessant, hvordan konstruktionen bliver påvirket af vindlaster – og hvordan bygningen derfor skal konstrueres til at kunne håndtere det. Det stabiliserende system i det 120 meter høje Pasteurs Tårn består af en betonkerne, insitustøbte dæk samt søjler, og det er alt sammen designet til at kunne svaje 15 cm i tårnets top. Resten af bygningen svajer også ved kraftig vindpåvirkning, men dog slet ikke så meget. Alligevel har det betydning for, at den omkringliggende karrébebyggelse Bønecke Hus, der blot er 20 meter høj, er en smule adskilt fra tårnet, så tårnets svaj ikke bevirker, at den lavere bebyggelse bliver belastet af det. Det er endnu et fagligt interessant aspekt ved at arbejde med høje bygninger som tårnene i Carlsberg Byen.”
