Franziska bredformat

Lysdesign tilpasset byens konstante forandring

Budolfi Plads i Aalborg viser vejen i fremtidens byudvikling  

Light Bureau designer belysning, som skal gøre fremtidens byer bæredygtige, attraktive og inkluderende. Det kræver, at belysningen er designet med indsigt i og forståelse for byens mangfoldige anvendelsesmønstre i alle døgnets timer, så den kan tilpasses byens konstante forandring.  

Tilpasset belysning
Det kommer blandt andet til udtryk i Aalborg på Budolfi Plads, hvor belysningen er adaptiv og lysstyringen dermed er tilpasset døgnets naturlige lys og forandringer i brugsmønstre og aktiviteter – også i fremtiden. Den adaptive belysning letter orienteringen, skaber tryghed og særlige lysoplevelser på pladsen.

Belysningen på Budolfi Plads er designet ud fra et helhedsorienteret perspektiv, som sikrer en stærk synergi mellem mennesker, landskab, arkitektur og lys. På denne måde kan vi skabe bæredygtigt lysdesign.

Franziska højformat
Franziska Holmsted, Senior Lighting Designer

 

 

Light Bureau part of AFRY har designet og projekteret den nye belysning for Budolfi Plads, som ligger i nærheden af Budolfi Kirke i et område med rødder tilbage til middelalderens Aalborg. Pladsen har gennemgået en omfattende transformation fra parkeringsplads til et imødekommende og grønt bymiljø for byens borgere og besøgende. I dag er pladsen et grønt pauserum og centralt mødested, der indskriver sig i byens netværk af særegne byrum og Aalborgs karakteristiske lysprofil.

Belysningsprojektet tog afsæt i en analyse af anvendelsen af pladsen, både hen over døgnet og i løbet af året, hvor de primære og sekundære bevægelsesruter og adgangsveje blev kortlagt.

"Belysningen i fremtidens byer skal i højere grad skabes ud fra et adaptivt og helhedsorienteret perspektiv, der gør det muligt at understøtte den konstante forandring af vores omverden. Kunsten er at finde frem til den bedst mulige balance mellem diversitet og faste rammer, der gør det muligt at reagere på forandringer uden at miste blikket for stedets ånd. Med dagens teknologi og vores professionelle tilgang kan vi ikke bare forandre, men også forbedre det visuelle miljø i vores byer”, mener Franziska Holmsted, der er Project Manager & Senior Lighting Designer.

Adaptiv belysning og præprogrammerede lysscenarier  
Belysningen på Budolfi Plads er adaptiv, hvilket betyder at lyssætningens komposition tilpasses døgnets naturlige lys i løbet af året og skaber de bedst mulige lysmiljøer for brugernes adfærd i de mørke timer. Den adaptive lysstyring reagerer på brugernes varierende behov og anvendelsesmønstre hen over døgnet og året. Lysstyringen kan desuden tilpasses fremtidens nye brugsmønstre og aktiviteter, hvilket giver fleksibilitet for funktionalitet, æstetik og energioptimering.  

Præprogrammerede lysscenarier tager hensyn til årstidernes skift, de tilstødende boliger og skiftet mellem pladsens funktioner fra færdsels- til opholdssted. Generelt arbejdes der med fire forskellige tidsrum for lysscenarierne i løbet af døgnet, fx vil funktionsbelysningen i tidsrummet fra kl. 23:00 til kl. 05:00 være fokuseret på de primære ganglinjer, da pladsen hovedsageligt fungerer som transitrum i natteperioden. Med det formål, at sikre nattero for de omkringliggende boliger, men samtidig opretholde en tryg færdsel hen over pladsen.

Budolfi Aalborg

Lars Barthold Hansen - Market Area Manager, Light Bureau Denmark

Lars Barthold Hansen

Market Area Manager, Light Bureau (Denmark)

Kontakt Lars Barthold Hansen

Udfyld formularen, hvis du har en forespørgsel vedrørende salg. For andre forespørgsler kan du besøge vores kontorer- og kontaktsider.
Franziska Holmsted - Group Manager Design,  Light Bureau Denmark

Franziska Holmsted

Group Manager Design, Light Bureau Denmark

Kontakt Franziska Holmsted

Udfyld formularen, hvis du har en forespørgsel vedrørende salg. For andre forespørgsler kan du besøge vores kontorer- og kontaktsider.

Læs flere artikler om fremtidens byer