Øget efterspørgsel, aldrende infrastruktur, klimarisici og cybersikkerhedstrusler kalder på nye tilgange til planlægning, opførelse og vedligehold af transportnetværk.
I dag er det ikke længere nok, at transportsystemer blot understøtter mobilitet. De skal også kunne opretholde en stabil og pålidelig drift under stadig mere ekstreme og omskiftelige forhold. Omstilling er derfor et centralt perspektiv i alle beslutninger.
Om transportinfrastrukturen kan leve op til de krav, der stilles til den, afgøres ikke alene af tidspunktet for opførelsen, men gennem hele dens levetid. Derfor skal fremtidens udfordringer tænkes ind allerede fra starten. Det gælder især:
- Demografiske ændringer – Voksende trafikmængder og urbanisering skaber et øget pres på infrastrukturen og fører i stigende grad til kapacitetsudfordringer.
- Aldrende infrastruktur – En stor del af transportinfrastrukturen nærmer sig slutningen af sin tekniske levetid.
- Digital udvikling – Digitale værktøjer og systemer udgør i dag en lige så vigtig del af transportnetværkenes planlægning, opførelse og drift som beton og stål.
- Klimaændringer – Infrastruktur skal kunne modstå mere ekstreme vejrforhold og klimahændelser.
- Robusthed – Der er en stigende erkendelse af transportsystemernes afgørende betydning for samfundet, økonomien og sikkerheden.
Fra kapacitetsudfordringer til ny kapacitet
Persontransporten i EU er ifølge Det Europæiske Miljøagentur steget markant gennem de seneste årtier. I 2019 nåede den et niveau på omkring seks billioner passagerkilometer, og allerede i 2022 var aktivitetsniveauet tilbage på niveauet før COVID-19. Også jernbanetrafikken er i vækst. Ifølge Eurostat blev der i 2024 tilbagelagt 443 milliarder passagerkilometer med tog i EU, hvilket er 5,8 % mere end året før og det højeste niveau siden målingerne begyndte i 2004.
Men den stigende efterspørgsel udfordres af infrastrukturens fysiske begrænsninger. Samtidig skaber urbanisering kapacitetsudfordringer i både jernbane- og vejkorridorer verden over.
Mange kritiske infrastrukturanlæg nærmer sig samtidig slutningen af deres forventede tekniske levetid eller har allerede overskredet den. Ifølge Europe’s Rail er f.eks. en stor del af Europas jernbanetunneler og broer mere end 50 år gamle. De er opført efter regler og standarder, som ikke længere lever op til nutidens skærpede krav.
I denne situation kan beslutninger om udbygning, vedligehold, fornyelse eller udskiftning af transportinfrastruktur ikke baseres på antagelser. De skal bygge på præcis viden om anlæggenes tilstand, kapacitet og livscyklus baseret på datamodellering af hele porteføljer.
Når sammenhængen mellem slid, fejlrisiko, ydeevne og livscyklusomkostninger kortlægges, bliver det muligt at prioritere vedligeholdelsesindsatser og investeringer på et oplyst grundlag. Ved hjælp af prognoser og simuleringer kan man samtidig visualisere den aktuelle drift og vurdere, hvor tæt et transportnet er på sine kapacitetsgrænser.
Digitale modeller som fundament for resilient infrastruktur
Den digitale dimension af infrastrukturen bliver stadig vigtigere for vedligehold, drift og planlægning – og dermed også for transportnetværkenes robusthed og resiliens. Værktøjer som Enterprise Asset Management-systemer (EAM) og digitale tvillinger bidrager ikke blot til at digitalisere processer. De ændrer også grundlaget for, hvordan beslutninger træffes.
Øget kapacitet og bedre ydeevne i eksisterende jernbanenet kræver i stigende grad teknologiske omstillinger som European Rail Traffic Management System (ERTMS). Men implementeringen handler om langt mere end blot at indføre en ny teknologi. Den kræver langsigtet planlægning og koordinering på tværs af infrastruktur, fornyelsestiltag og investeringer med forskellige levetider.
Derfor er ERTMS‑implementeringen også en central opgave inden for asset management og porteføljestyring.
Et andet vigtigt element i den digitale transformation er implementeringen af European Rail Traffic Management System (ERTMS). Målet om at standardisere signalsystemerne kompliceres af hensyn til budgetter, tilgængelighed og teknologisk modenhed, som ikke altid peger i samme retning. Ved hjælp af en datadrevet tilgang blev disse begrænsninger identificeret, og der blev udviklet en optimeret implementeringsplan, som reducerede både spidsbelastninger og investeringsomkostninger med 45 %. Det viser, at når teknologisk omstilling planlægges ud fra et livscyklusperspektiv, kan der opnås både finansiel og operationel resiliens.
Transportsystemer er fundamentet for sikkerhed og økonomisk vækst
I takt med at digitale systemer og fysiske styringsmekanismer bliver stadig tættere forbundne, skal infrastrukturen være resilient over for både cybersikkerhedstrusler, disruptive hændelser og systemiske sårbarheder. Europa-Parlamentet fremhæver, at det transeuropæiske transportnet (TEN-T) er af afgørende betydning for EU's økonomiske stabilitet, resiliens og sikkerhed. Som en del af EU's strategi for militær mobilitet blev der for første gang afsat omkring 1,7 milliarder euro til militær mobilitet.
Hvis mobilitet og logistikkæder skal fungere under alle forhold, kræver det en integreret sikkerhedstilgang, der skaber sammenhæng mellem civile og militære kapaciteter. Simuleringer af komplekse dynamiske systemer kan vise, hvordan transportnet fungerer under forskellige fremtidige scenarier – fra ændrede planlægningsforudsætninger til betydelige økonomiske begrænsninger. I en totalforsvarskontekst gør det det muligt at vurdere, hvordan civil infrastruktur kan understøtte logistik og forsyning under pres. På den måde bliver national resiliens en integreret del af transportsystemet.
Modstandsdygtig over for klimarisici og med fokus på bæredygtighed
Transportsystemer skal også være robuste nok til at modstå stadig kraftigere regn, oversvømmelser og hedebølger. Det handler dog ikke kun om at håndtere konsekvenserne af klimaændringer, men også om at tage ansvar for en mere bæredygtig udvikling og en cirkulær økonomi.