Mød en kollega

Mød en kollega

Se hvad vores kollegaer arbejder med i AFRY

Uanset om du er studerende, nyuddannet, godt i gang på arbejdsmarkedet eller erfaren, kan du blive en del af AFRY. På siden kan du se de mange forskelligarterede muligheder, der er i AFRY, uanset om du er studerende, nyuddannet, godt i gang på arbejdsmarkedet eller erfaren.

Studerende eller nyuddannet

Hos AFRY kan du omsætte teori til praksis og få indsigt i at arbejde i en global organisation. Vi værdsætter studentermedhjælpere og praktikanter, der bringer ny viden og perspektiver til vores arbejde. Du kan arbejde inden for vores forretningsområder eller støttefunktioner som IT, HR, Finans og Kommunikation. Som nyuddannet tilbyder vi brede faglige muligheder inden for bl.a. automation, energi og pharma og infrastruktur, med mulighed for at skifte retning og udvikle karrieren internt – både nationalt og internationalt.

Monica Muldbak

Monica Muldbak

Project engineer

Monica er nyuddannet kemiingeniør og blev optaget på AFRY x Novozymes Automation Academy i sommeren 2023. Hør om, hvordan hun fandt vej ind i pharma, og hvordan hun er med til at gøre en forskel.

"For mig er det vigtigt, at arbejde med noget meningsfuldt, som for eksempel at fremme den grønne omstilling. Og da jeg så satte mig ned og kiggede på FN's verdensmål, fandt jeg frem til pharmabranchen og AFRY. Her kan jeg med min viden om data, digitalisering og industri 4.0 osv. være med til at sørge for, at vi undgår menneskelige fejl, mindsker spild og udnytter ressourcerne i en produktion."

Daniel fra AFRY

Daniel Rosenkrantz

IT Security Specialist

En bekendt fra Daniels netværk kom til at spille en afgørende rolle for Daniels vej ind i AFRY.

”Jeg så et LinkedIn-opslag, hvor han skrev, at han søgte en praktikant til IT-afdelingen. Jeg undersøgte, hvad AFRY var, og tænkte, at det kunne være spændende, så jeg kontaktede ham for at høre mere.” Det resulterede i en praktikstilling, der udviklede sig til et fast job.

Godt i gang

Med en god portion erfaring i bagagen er du måske klar til næste skridt i din karriere? Hos AFRY er der rig mulighed for at udvikle både dine faglige såvel som ledelsesmæssige kompetencer. Måske vil du gerne dykke mere ned i et fagligt emne på et kursus eller efteruddannelsesforløb, eller måske er du klar til at lede større projekter eller teams? Vi vægter sparring og feedback højt, og derfor er det alt sammen noget, du tilrettelægger med din nærmeste leder, så I sammen kan udvikle både organisationen og dine kompetencer bedst muligt.

Matilda Porsö

Trafikplanlægger, Transport

For Matilda Porsö handler planlægningen af byer og trafik om meget mere end veje, biler og lyskryds. Det handler om mennesker og om at gøre det nemt for dem at træffe valg, der er gode for dem selv, byerne og klimaet.

“Min uddannelse som ‘Urban Planner’ er mindre teknisk end de hardcore ingeniøruddannelser, hvor man beregner tal og arbejder med super tekniske modeller. Jeg plejer at sige, at jeg arbejder med de blødere og mere humanistiske dele af ingeniørfaget."

Matilda kigger ind i kameraet

Søren Truelsegaard

Konstruktionsingeniør & certificeret statiker, Byggeri

Søren blev oprindeligt tiltrukket af AFRY på grund af virksomhedens globale tilstedeværelse. Internationale projekter udgør ofte en fast del af arbejdslivet hos AFRY, og Søren har været en aktiv deltager i flere af disse projekter.

"At være en del af et team, der arbejder på verdensplan, giver mig en dyb forståelse for mangfoldigheden i vores verden og en konstant strøm af inspiration til at tænke stort og innovativt i mit ingeniørarbejde."

Søren fra AFRY

Henrik Frederiksen

Anlægsingeniør, Byggeri

Fællesskab står højt på både den faglige og sociale prioriteringsliste hos AFRY. Det opdagede Henrik Frederiksen hurtigt, og han mener, at det gør ham bedre til sit arbejde som anlægsingeniør.

“Jeg synes, det er fedt at være på en arbejdsplads, hvor man kan tage ned og træne sammen, få en øl en fredag eftermiddag eller tage med personaleforeningen ud og spille paddeltennis. Det sociale aspekt giver mig energi, der gør, at jeg bliver bedre til mit arbejde.”

Portræt af Henrik Frederiksen

Erfaren

Med dit indgående kendskab til ingeniørfaget og branchen har du måske lyst til at bygge noget mere på din karriere? Ikke nødvendigvis i form af kurser og efteruddannelse, men mere i form af indhold og udfordringer. Hos AFRY udvikler vi ingeniørløsninger til nogle af landets største industrivirksomheder og bygherrer, ligesom vi samarbejder med vores kolleger i andre afdelinger og lande om komplekse projekter, der skal større teams til at løfte. Det tværfaglige samarbejde er alfa og omega, og vi tror på, at dine erfaringer, indsigter og relationer vil styrke det.

Portræt af Susanne Clausen

Susanne Clausen

Senior salgsingeniør, Food & Life Science

Med en visuel fascination for rustfrit stål og en solid faglighed inden for fødevareteknologi omsætter Susanne Clausen sine 25 års erfaring til spændende projekter for AFRY’s kunder i ind- og udland.

"Jeg plejer at sige, at mit arbejde handler om mennesker, kommunikation og samarbejde - og så en lille smule om rustfrit stål.”

Steffen_Energy_EB_Hero

Steffen Kristensen

Senior stærkstrømsingeniør, B.S.E.E., Energy

Som mentor og erfaren fagperson er Steffen ikke kun interesseret i den teknologiske udvikling, men også i de menneskelige aspekter af grøn omstilling. Han ser en stigende bevidsthed og et engagement blandt både virksomheder og enkeltpersoner om at bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

"Jeg nyder virkelig at være involveret i projekter, der tester vores evner, og som kræver, os til at vi tænker ud af boksen. Det er spændende at kunne bidrage til den grønne omstilling og finde løsninger, der sikrer et stabilt elnet.”

Se de ledige stillinger

Se dine jobmuligheder hos AFRY

Er du nysgerrig?