Nordic soldier in forest

Ingeniørkompetencer til fremtidens forsvarsevne

Et ændret sikkerhedsbillede stiller nye krav

Udviklingen af kampkraften er blevet en af de mest centrale udfordringer i vores tid.

Geopolitisk usikkerhed, hurtig teknologisk udvikling og stigende krav til sikkerhed og robusthed ændrer, hvordan forsvarssystemer udvikles, integreres og opretholdes – på tværs af digitale, fysiske og operative miljøer.

I Europa og Norden står de væbnede styrker over for en ny fælles virkelighed: behovet for at styrke den territoriale forsvarsevne hurtigere og med større forudsigelighed, samtidig med at man opererer inden for begrænset industriel kapacitet og stadig mere komplekse leverandør- og systemlandskaber.

Defense_Sweden_military_boats_naval_maritime

Forsvarsinfrastrukturen i forandring

Forsvarsinfrastruktur er under stigende pres i hele Norden. Kunderne skal bygge hurtigere, øge kapaciteten og tilpasse faciliteterne til nye operative krav – ofte efter mange års underinvestering.

Johan Holmberg, AFRY’s Head of Defense for Public & Commercial Places Sweden, deler sit syn på, hvad der er ved at ændre sig, hvor risiciene ligger, og hvad kunderne nu har brug for fra projekter og samarbejdspartnere.

At operere i stigende kompleksitet

Moderne forsvarsprogrammer skal balancere tempo med ansvarlighed. Eksisterende platforme sameksisterer med nye teknologier. Forsyningskæder er under pres. Krav ændrer sig i takt med et nyt trusselsbillede. Beslutninger, der træffes tidligt i udviklingsforløbet, får langsigtede konsekvenser for operativ effekt, levetidsomkostninger og robusthed.

Udfordringerne omfatter i stigende grad ikke kun platforme og teknologi, men også de faciliteter og miljøer, hvor kapaciteterne anvendes og opretholdes.

At håndtere dette kræver mere end teknisk ekspertise. Det kræver systemforståelse, stærk styring og integreret rådgivning og ingeniørkompetencer – samt evnen til at operere i følsomme og stærkt regulerede miljøer, herunder operations- og samfundskritiske infrastrukturer og faciliteter.

At styrke kampkraften med de rette kompetencer

En af de største begrænsninger i forsvarssektoren i dag er adgangen til ingeniørkapacitet. I takt med at efterspørgslen stiger, bliver evnen til at skalere kompetencer uden at gå på kompromis med kvaliteten afgørende.

Erfaringer fra andre sektorer spiller en stadig vigtigere rolle. Avancerede ingeniørmetoder, digitale værktøjskæder og industrialiserede arbejdsformer fra blandt andet bilindustrien, energi- og infrastruktursektoren kan tilpasses forsvarskontekster – forudsat den rette domæneforståelse og sikkerhedsmæssige indsigt er til stede.

Denne vidensoverførsel muliggør hurtigere udviklingsforløb, bedre systemintegration og reduceret risiko. I en nordisk kontekst, hvor samspillet på tværs af systemer og domæner er afgørende, understøtter det også en langsigtet udvikling af kampkraften baseret på tillid.

defense data security, military personnel with servers

Et livscyklusperspektiv på forsvarssystemer

Kampkraft skabes ikke på ét tidspunkt – den opbygges og videreudvikles over tid.

Fra tidlige analyser og systemdesign – herunder integration af digitale systemer, faciliteter og kritisk infrastruktur – via integration, verifikation og operativ drift, til langsigtet vedligehold og videreudvikling. Hver fase kræver koordinerede ingeniørindsatser og solide beslutningsgrundlag.

Uafhængige partnere med et helhedsansvar kan bidrage til transparens i komplekse leverandørstrukturer, håndtere tekniske risici og sikre, at systemerne forbliver relevante i takt med, at teknologi og krav udvikler sig.

På tværs af land-, sø-, luft-, cyber- og rumdomænet – og i grænsefladerne mellem dem – understøtter et helhedsorienteret livscyklusperspektiv robuste og tilpasningsdygtige forsvarssystemer i et foranderligt sikkerhedsbillede.

Nordisk erfaring med fokus på ansvarlighed

Tillid er afgørende i forsvarssektoren. Den opbygges gennem langsigtet samarbejde, stærk styring og et tydeligt etisk fundament.

I Norden har årtiers samarbejde mellem forsvarsmyndigheder og industri formet en tilgang baseret på uafhængighed, integritet og ansvarlighed. Ansvarlig ingeniørvirksomhed handler ikke kun om, hvad der er muligt – men også om, hvad der er det rigtige at gøre, med fokus på compliance, transparens og langsigtet samfundsrobusthed.

Fra enkeltleverancer til langsigtet udvikling af forsvarsevnen

I takt med stigende forsvarsinvesteringer og skærpede sikkerhedskrav stilles der markant højere krav til, hvordan ingeniørkompetencer bringes i spil. Fokus flytter sig fra enkelte leverancer til langsigtet udvikling af kampkraften, hvor forsvarsorganisationer understøttes i at håndtere kompleksitet, accelerere teknologisk udvikling og styrke robusthed over tid.

Det kræver partnere, der kan omsætte avanceret ingeniørfaglighed til konkret operativ effekt – på tværs af systemer, aktører og domæner.

Avancerede ingeniørkompetencer, anvendt med uafhængighed og et nordisk perspektiv, vil være centrale for udviklingen af fremtidens kampkraft.

For at udforske, hvordan ingeniørkompetencer kan understøtte udviklingen af jeres kampkraft, kontakt AFRYs eksperter.

Udvalgte projekter

Ørland flyvestation, Norge Arrow

AFRY har i samarbejde med Forsvarsbygg (det norske modstykke til Etablissement- og Terrænkommandoen) planlagt og opført det norske forsvars militære luftbase på Ørland.

Basen er central for Norges daglige operative kapacitet og fungerer som hovedbase for landets kampfly.

Two fighter planes in clear blue sky
Højsikkerhedsanlæg til det svenske forsvar Arrow

Ny tilbygning til det svenske flyvevåben i Halmstad.

Fortifikationsverket (det svenske modstykke til Etablissement- og Terrænkommandoen) har engageret AFRY som totalrådgiver til projekteringen af nye undervisningslokaler og øvelsesfaciliteter for det svenske flyvevåben ved Luftvärnsregementet (Lv 6) i Halmstad.

Projektet er klassificeret og gennemføres for at imødekomme det svenske forsvars voksende operative behov.

Defense personnel and technology
Opgradering af forsvarsinfrastruktur for Forsvarsbygg i Norge Arrow

Forsvarsbygg (det norske modstykke til Etablissement- og Terrænkommandoen) har ansvaret for at ombygge og udvide forsvarsinfrastruktur og stationer i forbindelse med, at Forsvarsmateriell (FMA) gennemfører projekter på en række lokationer i hele Norge.

AFRY er som eneste leverandør tildelt rammeaftalen for byggeledelse i dette arbejde.

Truck-driving-nordic-landscape-road-forest-sunset
Military operator with drone

Hvorfor AFRY

AFRY fremmer forsvarsteknologi gennem ekspertise, der er uafhængig, praktisk og skabt til langsigtet værdi. Vi rådgiver og leverer med et klart fokus på det, der styrker kapacitet, robusthed og tillid.

Vores styrke forener dyb teknisk viden med et bredt strategisk perspektiv. Det betyder, at vi kan understøtte både umiddelbare behov og langsigtet kapabilitetsudvikling inden for cybersikkerhed, kommunikation, rumfart og ingeniørarbejde.

Vi bidrager også gennem thought leadership og ekspertindsigt. Ved at kombinere teknisk dybde med systemforståelse hjælper vi med at forme fremtiden for nordisk forsvarsteknologi på en ansvarlig og jordnær måde.

Kontakt os

Pär Lundberg - SVP and Head of Segment Defense

Pär Lundberg

SVP and Head of Segment Defense

Kontakt Os

Udfyld kontakformularen og send os dit spørgsmål. Er du interesseret i at arbejde i AFRY henviser vi til Bliv en del af AFRY.