I det nye kvarter, Carlsberg Byen, finder du blandt andet byggerierne Bohrs Tårn, besøgscenter Visit Carlsberg, Jacobsens Hus, Campus Carlsberg, Laura Hus, Carlsberg Station og Otillia Hus.

Ingeniørrådgivning og projektering af Carls Tårn

Om projektet

Det 80 meter høje Carls Tårn ligger midt i mellem Carlsberg Byens to største haver: J.C. Jacobsens Have og Carls Have, og tårnet byder ifølge planen sine første beboere velkommen i april 2025. Byggeriet skal integreres med miljøet i den historiske bydel nær det gamle bryggeri, J.C. Jacobsens Have og Carls Have, og højhuset bliver derfor beklædt med tegl i forskellige nuancer for at afspejle farveholdningen i de omkringliggende bygninger.

Udover Carls Tårn omfatter projektet hele den tilhørende karré ved navn Nebelongs Hus samt en tilstødende længe, Olivia Hus. Det samlede byggeri omfatter både nye boliger, lejemål til erhverv og detailhandel samt en cykel- og parkeringskælder.

Carls Tårn ligger i byggeafsnit 6 vest; I byggeafsnit 6 øst ligger Carlsberg Byens højeste tårn, Pasteurs Tårn, som AFRY også har bidraget til. Carls Tårn er sammen med Beckmanns Tårn og Høffdings Tårn de sidste skud på stammen af Carlsberg Byens ni tårne, der også omfatter Bohrs Tårn, Grønlunds Tårn, Vogelius Tårn, Tuxens Tårn og Dahlerups Tårn.

 

AFRY’s rolle

Som rådgivende ingeniører på projektet i Carlsberg Byen har AFRY leveret rådgivning inden for de klassiske ingeniørfag, herunder bl.a. anlæg, akustik, VVS, ventilation, energi og indeklima samt rådgivning inden for brandstrategi og risikoanalyser.

Vores relation til bygherre, Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S, er stærk, og vi har et solidt kendskab til området fra andre projekter i Carlsberg Byen. Set fra vores skrivebord er fokus altid på at finde den bedste løsning inden for projektets rammer, som i dette tilfælde er en geografisk set trang byggeplads, hvorpå der skal opføres et højhus.

Vi leverer desuden projekteringsledelse under hele projektet og sørger for, at byggeriet kan kvalificeres til en DGNB Guld-certificering. En certificering, der lægger op til bæredygtige tiltag.

Kort over Carlsberg Byens byggeafnsit.
Kort over Carlsberg Byen med byggeafsnit 6 øst og vest fremhævet (med gult), som AFRY har bidraget til. Visualiering: Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S.

Fakta

AREAL

74.300 m2 (byggeafsnit 6 øst) + 44.000 m2 (byggeafsnit 6 vest)

START

2021

SLUT

2024

Samarbejdspartnere

ARKITEKT

Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Wingårdhs

LANDSKABARKITEKT

1:1 Landskab

ENTREPRENØR

Pihl & Søn

Per Aarsleff

Fakta om DGNB

  • DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) er en frivillig certificeringsordning for bæredygtigt byggeri.
  • I Danmark er det Rådet for Bæredygtigt Byggeri, der har taget initiativ til at tilpasse DGNB til det danske bygningsreglement. Den første danske version af DGNB blev lanceret i 2012.
  • I DGNB-systemet evalueres et byggeri eller byområde ud fra seks hovedområder: Miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet, proceskvalitet og områdekvalitet. Kriterierne opdateres løbende, i takt med, at branchen får ny viden og praksis.
  • Rådet for Bæredygtigt Byggeri uddanner DGNB-konsulenter og -auditører fra virksomheder, der gerne vil arbejde med DGNB-certificering.
  • I AFRY arbejder vi dedikeret med DGNB-certificering på flere projekter. Læs mere om vores arbejde og se vores DGNB-eksperter her.
DGNB-certificering_logo

Kontakt Jakob Langelund

Udfyld formularen, hvis du har en forespørgsel vedrørende salg. For andre forespørgsler kan du besøge vores kontorer- og kontaktsider.