En dansk trafikjuvel

I takt med øget urbanisering stiger trafikmængderne, hvilket resulterer i længere kø, mere trængsel og flere ulykker. Løsninger til disse problemer er ofte at udvide vejene og etablere flere rundkørsler, men der er også andre metoder til at forbedre trafikafviklingen.

Et innovativt trafikprojekt i Odense har haft succes med at reducere kølængderne og antallet af ulykker samtidig med, at projektet har medført en forbedret luftkvalitet. I september 2017 blev et Dynamisk ruderanlæg (Diverging Diamond Intersection, DDI) for første gang implementeret i Nordeuropa. Denne nye krydstype har vundet indpas verden over.

“Odense er Danmarks tredje største by og har store problemer med trængsel, særligt ved en bestemt bro, der leder trafik til og fra motorvejen. Der var en stor risiko for trafikulykker og vi indså, at vi måtte gøre noget ved det.”, siger Annette Jørgensen fra Vejdirektoratet.

Optimeret trafikafvikling giver miljøgevinster

For at imødekomme de stigende trafikmængder på motorvejsbroen, blev det foreslået, at rive den eksisterende bro ned og i stedet bygge en ny med flere vognbaner. Dette ville medføre et dyrt og ressourcekrævende projekt, som ville kræve at vejen lukkede i anlægsperioden. På en tur til USA så nogle ansatte i Vejdirektoratet en ny type kryds – et dynamisk ruderanlæg, som forbedrede trafikafviklingen uden dyre og tidskrævende ombygninger af veje.  

Finessen ved DDI-anlægget er dets smarte design. Anlægget er konstrueret, så de to trafikretninger krydser over i hver sin ende. Trafikken, der normalt kører i højre side af vejen, bliver ledt over i venstre side af vejen, hvilket fjerner behovet for stop for modkørende trafik.

AFRY fik til opgave at designe anlæggets trafiksignalsystem. For at kontrollere, hvor mange biler der kommer ind i systemet og for at sikre, at der er en jævn strøm i begge retninger, skifter signalerne oftere i dette anlæg, sammenlignet med et konventionelt anlæg.  

”Trafikken glider bedre her end ved et traditionelt anlæg og det er en gevinst for miljøet. Fordi bilerne ikke stopper så tit, bliver der udledt mindre CO2”, siger Lasse Bredtved Lunde-Christensen, AFRY’s trafikingeniør og projektansvarlig.  

Endnu ingen ulykker

Ved første øjekast kan ruderanlæggets design måske virke ulogisk og endda risikabel.

Hvad sker der, når bilisterne bemærker, at de kører på den ”forkerte” side af vejen?  

”Igennem de seneste måneder har vi lavet mange observationer og målinger af trafikafviklingen, og indtil videre, har vi ikke haft én eneste ulykke -  tværtimod. De her kryds er faktisk mere sikre end traditionelle kryds, fordi designet gør, at venstresving kan foretages uden konflikt. Siden implementeringen har tilbagemeldingerne fra bilisterne været meget positive, og der har ikke været så meget kø som før”, siger Annette Jørgensen.