Marsktårnet

Konstruktionsteknisk rådgivning til Marsktårnet

Om projektet

Ude i det sønderjyske marskland står et ståltårn, der strækker sig 25 meter over jorden og 36 meter over havets overflade. Med en 360 graders udsigt over naturen i den umiddelbart flade marsk og Nationalpark Vadehavet er marsktårnet både en smuk skulptur og et imponerende udsigtstårn.

Marsktårnet er designet som et dobbelt helix og minder derfor om en DNA-streng. Dette kommer til udtryk i de to trapper, der snor sig om hinanden, hvormed de hver danner én vej op og én vej ned. Tårnet falder med sin naturlige mørke farve i et med den omkringliggende natur, som besøgende og turister allerede kan begynde at nyde på vej op ad trapperne. Trinnene bliver bredere, når de nærmer sig toppen af tårnet, og giver plads til, at man kan stoppe op og nyde udsigten..

Tårnet er bygget i cortenstål, der ruster hurtigt, når det udsættes for vind og vejr. Med den flotte røde farve integrerer tårnet sig med den unikke natur, som kan opleves i marsken, mens rustlaget nedsætter gennemtæringen af stålet og danner et naturligt lag af beskyttelse.

AFRY’s rolle

Bag designet af Marsk Tower står de verdenskendte arkitekter i Bjarke Ingels Group. HB Trapper har opført selve konstruktionen, og AFRY har leveret den konstruktionstekniske rådgivning, herunder de statiske beregninger af både ståltårn og betonfundament, samt brandrådgivning og dokumentation til myndighederne.

Det er vigtigt, at attraktioner som Marsktårnet er tilgængelige for alle, og derfor har AFRY sammen med HB Trapper gjort tårnet handikapvenligt og indtænkt en personlift, som kan tilgås via en rampe op til tårnets kerne. Dermed kan også kørestolsbrugere og gangbesværede besøgende nyde godt af den naturskønne udsigt over den smukke marsk og Nationalpark Vadehavet uden at skulle bestige de 146 trin, det tager at nå de 36 meter over havets overflade.

Marsk Tower
Marsk Tower. Kilde: Projektteamet

Fakta

HØJDE

25 meter

START

 2020

SLUT

 2021

Samarbejdspartnere

Bjarke Ingels Group

HB Trapper

Carsten Rodal - Department Director, Building Design, Herning, Buildings (Denmark)
Carsten Rodal
Department Director, Building Design, Herning, Buildings (Denmark)

Vil du vide mere?

Kontakt Carsten Rodal

Udfyld formularen, hvis du har en forespørgsel vedrørende salg. For andre forespørgsler kan du besøge vores kontorer- og kontaktsider.