Dialogboks

Renovering med respekt for historie og arkitektur

Showcase-domicil certificeret til DGNB Sølv

Renoveringen af AFRY Byggeris eget domicil på Viborgvej 1 i Herning kombinerer bygningens historie og arkitektur med nutidens krav til kontormiljø.

Kontoret i Herning i 1960'erne
Foto: arkiv.dk

Kontoret i Herning har gennemgået en større renovering for at kunne følge med udviklingen i virksomheden. Formålet med ombygningen har været at modernisere bygningen og samtidig bevare den originale arkitektur med de karakteristiske træk fra den modernistiske, nordiske byggestil fra de tidlige 60’ere.

I det nyrenoverede kontor er en række af de gamle randkontorer blevet nedlagt for at åbne op og skabe flere møde- og undervisningslokaler, projektzoner, uformelle mødesteder samt en bred vifte af cellekontorer.

Ombygningen har også omfattet nedbrydning af etagedæk for at etablere et stort, åbent atrium ved hovedindgangen og en grønnegård i stueetagen. Formålet med det åbne kontorlandskab er at skabe fleksible indretningsmuligheder for både den enkelte medarbejder og den store medarbejdergruppe. Der har desuden også været fokus på at skabe et optimalt indeklima.

AFRY har selv stået for rådgivningen på projektet, der omfatter ingeniør- og arkitektrådgivning, bygherrerådgivning, bæredygtighedsledelse, projekteringsledelse, byggeledelse samt tilsyn. Vores specialister i byggeteknik har bl.a. stået for miljøscreening for farlige stoffer samt udførelse af handlingsplaner, projektering og udbud i samarbejde med de øvrige afdelinger i AFRY. Vi har desuden også stået for DGNB-ledelse, arbejdsmiljøkoordinering, fagtilsyn og byggeledelse.

Vi har desuden haft stort fokus på at genbruge materialer og har eksempelvis genbrugt vinduesrammerne samt egetræspanelerne. På baggrund af vores beregninger er der også installeret et nyt ventilationssystem og udvidet sprinklersystem samt lavet CTS, energirammeberegninger og indeklimasimuleringer.

Bygningen er DGNB-certificeret til sølv – og er den første bygning i Danmark, der har opnået dette i forhold til præmisserne for nybyggeri, selvom der er tale om en ombygning.

Efter ombygningen bruges kontoret desuden som en showcase for vores mange ydelser i AFRY. Det er derfor muligt at fremvise og fortælle om vores ekspertise inden for bl.a. DGNB-certificeringer, lys, lyd og akustik, ventilation samt automatik og rumstyring.

 

RENOVER prisen 2020

Projektet er nomineret til RENOVER prisen 2020. Du kan se med i videoen her, som blev optaget, da bedømmelsesudvalget var på besøg.

Atrium Herning
Kontoret for AFRY Byggeri i Herning

Kontakt os

Knud Nielsen - Teknisk chef, Buildings (Denmark)

Knud Nielsen

Teknisk chef, Buildings (Denmark)

Kontakt Knud Nielsen

Udfyld formularen, hvis du har en forespørgsel vedrørende salg. For andre forespørgsler kan du besøge vores kontorer- og kontaktsider.
Carsten Rodal - Department Director, Building Design, Herning, Buildings (Denmark)

Carsten Rodal

Afdelingsdirektør, Building Design, Herning

Kontakt Carsten Rodal

Udfyld formularen, hvis du har en forespørgsel vedrørende salg. For andre forespørgsler kan du besøge vores kontorer- og kontaktsider.
Mette Klaris - Fagchef, Arbejdsmiljø og DGNB-Auditor

Mette Klaris

Fagchef, Arbejdsmiljø og DGNB-Auditor

Kontakt Mette Klaris

Udfyld formularen, hvis du har en forespørgsel vedrørende salg. For andre forespørgsler kan du besøge vores kontorer- og kontaktsider.