Tarm Skole

Transformation og renovering af Tarm Skole

Om projektet

På Tarm Skole i Ringkøbing-Skjern Kommune går knap 500 elever fordelt i 21 klasser fra 0. til 9. årgang. De små og store klassetrin har hidtil været adskilt, da skolen har klasselokaler på forskellige adresser i byen. For at skabe et stærkere skolefællesskab samles alle elever fremadrettet på én lokation, og det har krævet tilpasning og renovering af bygningsmassen på den samlende lokation. Et arbejde, som AFRY har taget del i.

Med udgangspunkt i en tilstandsvurdering blev der i forbindelse med skimmelsanering foretaget en udskiftning af de problemramte facader samt en rensning af ventilationsanlæggene og de ramte lokaler på skolens hovedbygning. AFRY varetog totalrådgiver-opgaven med det efterfølgende udbud for facade og tagrenovering samt opførelse af en ny forbindelsesgang til nabo-bygningen ”den hvide villa”. I begyndelsen af 2021 blev 1.200 m2 facader (klimaskærm) derfor renoveret med nyt træskelet, isolering, facadeplader, nye træ/alu-vinduer med integreret solafskærmende effekt og nye lysninger indvendigt.

Den nye facade giver skolen et moderne udseende, samtidig med at den respekterer den oprindelige arkitektur. Renoveringen medførte også energioptimering med ekstra isolering og lavenergivinduer.

I forlængelse af facaderenovering af hovedbygningen blev den hvide gamle skolebygning ”den hvide villa” fra år 1900 totalrenoveret og ombygget. Bygningen fremstår udvendigt meget original med flotte detaljer fra den tid, som ved renoveringen ønskes bevaret i videst muligt omfang. Bygningens trævinduer med kittet glas og forsatsrammer renoveres. Dens centrale kerne blev bevaret, herunder det originale terrazzogulv, som blev bevaret og renoveret. Hovedfordelingsgangen med det oprindelige terrazzogulv blev ligeledes bevaret og renoveret.

For at opfylde krav til bl.a. brand, lyd og pladsbehov blev resten af bygningen ombygget med nye installationer, større undervisningslokaler med godt lysindfald samt nye overflader. Der blev også skabt nye værksteder og fællesrum til kreative fag som håndværk og design.

Udvendigt blev facaden frisket op med ny facademaling og med to gavlmalerier, herunder ”PINKY PROMISE” af kunstneren Eske Touborg, skabt i samarbejde med skolens elever. Værket, som fokuserer på dagligdagens små løfter, er siden blevet udvalgt af NATO til en udstilling i Washington D.C. i anledning af alliancens 75-års jubilæum.

 

AFRY’s rolle

Under projektet har AFRY’s eksperter varetaget totalrådgivningen med projektering, udbud og tilsyn inden for alle fagområder. Gennem hele projekterings- og byggeprocessen har vi opretholdt en tæt og konstruktiv dialog mellem alle involverede parter – bygherre og brugere. Derudover har vi rådgivet om tilstandsvurderinger, afholdt brugermøder og udarbejdet renoveringsprojekter, idéoplæg samt fagbeskrivelser, herunder installationer, energi og indeklima.

 

Fotos: Rasmus Holm-Pedersen/AFRY

Den hvide villa
Forbindelsesgang udefra
Fællesrum til kreative fag som håndværk og design
Forbindelsesgang indefra
Facaden
Alle tre bygninger
Indenfor
Alle tre bygninger
Den hvide villa
Forbindelsesgang udefra
Fællesrum til kreative fag som håndværk og design
Forbindelsesgang indefra
Facaden
Alle tre bygninger
Indenfor
Alle tre bygninger

Fakta

AREAL

2400 m2

START

2020

SLUT

2024

 

Samarbejdspartnere

Bygherre

Ringkøbing-Skjern Kommune

Vil du vide mere om projektet?

Jacob Damborg Kristensen - Section Manager, Building Technology, Consultancy

Jacob Damborg Kristensen

Section Manager, Building Technology, Consultancy

Kontakt Jacob Damborg Kristensen

Udfyld formularen, hvis du har en forespørgsel vedrørende salg. For andre forespørgsler kan du besøge vores kontorer- og kontaktsider.

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.