Stauning Whiskys nye destilleri er tegnet af LOOP Architects

Projektering af whiskydestilleri i Stauning

Om projektet

Danmarks berømte producent af single malt whisky – Stauning Whisky – udvidede i 2018 produktionsapparatet til en årlig produktion på 900.000 liter whisky, og AFRY var med.

De fem nye bygninger, der er ca. 13 m høje, er tegnet med inspiration fra de gamle fiskerhuse ved Ringkøbing Fjord, og de falder derfor godt ind i det omgivende landskab. I bygningerne med mæsk og gæring samt i destilleriet er der indskudte etager i ristedæk, så man kan følge de forskellige processer ovenfra. I destilleriet ligger dækket i niveau med de store kobberkedler, i whisky-sprog kaldet pot stills - ligeledes for at man kan følge processen.

Udvidelsen består af malteri, ovnbygning, mæsk og gæring samt destilleri. Bygningerne er udført i stålrammer med ca. 45° taghældning og er sammenbyggede to og to. Ovnbygningen har en betonkerne i kælder og stue, mens 1. sal er udført i stål. Facaderne er opbygget i isoleringspaneler, som er beklædt med træ og stålplader. I gavle mod syd er der isat store glaspartier, så man udefra kan følge med i destillationsprocessen fra start til slut

Alle bygninger er desuden indrettet med plads til rundvisning af turister.

 

AFRY's rolle

Som rådgivende ingeniører på udvidelsen af destilleriet hos Stauning Whisky har vi stået for at projektere alle konstruktioner (stål, beton og fundamenter), ligesom vi har projekteret alle bygningsinstallationer i bygningerne (eltavler og belysning). Desuden har vi projekteret al VVS og ventilation, så der i bygningerne kan opretholdes den rette temperatur og luftmængde til whiskyproduktionen. Vores brandingeniører har udarbejdet en brandstrategi, der tager højde for de dampe, som helt naturligt udvikles under en destillation. Sidst, men ikke mindst, har vores anlægsingeniører stået for at projektere al vej og kloak i forbindelse med udvidelsen, herunder anlæggelsen af det omkringliggende regnvandsbassin, man har udsigt til fra alle de fem bygninger.

Senere var det også AFRY, som rådgav Stauning Whisky om statik og brand på en af de tilstødende lagerbygninger, hvori tapperiet er.

Fakta

AREAL

Ca. 4.000 m2

START

2016

SLUT

2017

Samarbejdspartnere

ARKITEKT

LOOP Architects

Vil du vide mere om projektet?

Jan Roos - Section Manager, Electrical Engineering & BMS, Building Design, Herning

Jan Roos

Section Manager, Electrical Engineering & BMS, Building Design, Herning

Kontakt Jan Roos

Udfyld formularen, hvis du har en forespørgsel vedrørende salg. For andre forespørgsler kan du besøge vores kontorer- og kontaktsider.
Carsten Rodal - Department Director, Building Design, Herning, Buildings (Denmark)

Carsten Rodal

Department Director, Building Design, Herning, Buildings (Denmark)

Kontakt Carsten Rodal

Udfyld formularen, hvis du har en forespørgsel vedrørende salg. For andre forespørgsler kan du besøge vores kontorer- og kontaktsider.