
Karriere inden for life science, pharma og biotech
Måske dit næste træk?
Hos AFRY er der mange veje til life science, pharma og biotech. Vi løser hver dag projekter for vores kunder, hvor vi bringer mange forskellige fagligheder i spil - fra proces og automation til energi, byggeri og infrastruktur.
AFRY har arbejdet med pharma og life science i mere end 20 år, og i dag har vi end 100 ansatte i Danmark - og endnu flere globalt - der arbejder med pharma og life science. Vores baggrunde er vidt forskellige, men vi har ønsket om at gøre en forskel til fælles.
Hos AFRY er der derfor også mange veje til og muligheder for at arbejde med pharma og life science, og gøre det til et fagligt speciale og fokusområde.

Book et kaffemøde
Der er mange muligheder
Nyuddannet?
Hvis du er i starten af din karriere, enten som studerende eller som nyuddannet, så læs med her.
Life science-industrien spiller en central rolle i udviklingen af nye lægemidler og behandlinger, som kan forbedre livskvaliteten for millioner af mennesker verden over. Dette skyldes, at life science, pharma og biotech adresserer nogle af de mest presserende globale sundhedsudfordringer, som f.eks. pandemier, antibiotikaresistens og kroniske sygdomme.
I AFRY kommer du til at arbejde med projekter for nogle af de største medicinalproducenter i Danmark, hvor du bl.a. kan arbejde med at optimere produktionsprocesser, implementere automationsløsninger samt at designe og bygge faciliteter, der overholder strenge sikkerheds- og kvalitetsstandarder.
Dig med erfaring?
Måske arbejder du allerede med pharma og life science i dag? Måske savner du et solidt fagligt miljø, nye projekter og muligheden for at arbejde sammen med andre på tværs af fagområder og landegrænser?
Alene i Danmark har AFRY har over 100 medarbejdere, som arbejder med pharma og life science, og derudover har vi projekter for nogle af Danmarks største medicinal- og bio tech-virksomheder.
Dig som har prøvet det meste?
Måske er du et sted i dit arbejdsliv, hvor du har prøvet det meste, og nu primært gerne vil arbejde igennem på projekterne. Måske drømmer du om mere fleksibilitet i dit arbejdsliv? Måske har du endda en mentor i maven og har lyst til at dele din viden og give dine erfaringer videre til de næste generationer som Jørn længere ned på siden?


Monica Muldbak
Project engineer
"For mig er det vigtigt, at arbejde med noget meningsfuldt, som for eksempel at fremme den grønne omstilling. Og da jeg så satte mig ned og kiggede på FN's verdensmål, fandt jeg frem til pharmabranchen og AFRY. Her kan jeg med min viden om data, digitalisering og industri 4.0 osv. være med til at sørge for, at vi undgår menneskelige fejl, mindsker spild og udnytter ressourcerne i en produktion."
Monica er nyuddannet kemiingeniør og blev optaget på AFRY x Novozymes Automation Academy i sommeren 2023. Hør om, hvordan hun fandt vej ind i pharma, og hvordan hun er med til at gøre en forskel.
Jørn Herbild
Quality Manager
"For mig er pharma-branchen er særligt spændende, fordi alle jo får brug for medicin på et eller andet tidspunkt. Så der er også et etisk aspekt i det, ved at jeg er med til at levere et vigtigt stykke arbejde, hvor jeg kan bidrage at øge folks livskvalitet og gøre en forskel i samfundet.
Jørn har arbejdet med pharma i mere end 25 år. Hør mere om, hvordan han bruger sin store erfaring til at hjælpe nye kollegaer i branchen.

Hvis du vil vide mere
- Hvilke profiler søger I?
- Jeg kan ikke lige se nogen ledige stillinger
- Hvad går et kaffemøde ud på, og hvordan booker jeg?
Vi er ikke på udkig efter nogen bestemt profil. Som udgangspunkt kan du være ingeniør, installatør, teknolog, maskinmester eller lignende.
Som udgangspunkt er det ikke uddannelse, som vi vægter men i stedet den erfaring og de kompetencer, som følger med.
Det vigtigste er, at du har har interesse for life science og pharma og lyst til at lære de kompetencer, der skal til.
Hvis der ikke er nogen ledige stillinger kan du vælge at søge uopfordret. Som udgangspunkt er vi altid interesserede i at snakke med mulige kandidater.
Vores Talent Acquisition Partner Trine Ring tager en indledende snak med dig, hvor vi sammen kan kortlægge dine interesser og muligheder i AFRY.
Du booker mødet ved at klikke ind på kalenderen og finde et ledigt tidspunkt.
