Arkitektur
Arkitektoniske og bæredygtige løsninger til det fysiske rum
Gottlieb Paludan Architects - Part of AFRY er en af Nordens store arkitektvirksomheder med kontorer i Danmark og Norge. Vores mål er at skabe større sammenhængskraft med arkitektur, der forbinder mennesker og byer og forsyner vores samfund.
Udviklingen og udformningen af samfundets grundlæggende funktioner er en central, faglig opgave for os. Vi forvandler komplekse udfordringer til bæredygtige, arkitektoniske løsninger inden for vores markedsområder Energi, Vand & Industri, Mobilitet & Transport og Erhverv & Administration. Vi yder rådgivning inden for arkitektur, landskab & byrum samt design.
I tæt samarbejde med bygherre, brugere og samarbejdspartnere leverer vi løsninger af teknisk, æstetisk og funktionel kvalitet. Vi arbejder helhedsorienteret og anvender vores kompetencer på tværs af vores markeder og projekter for at sikre den bedste blanding af fagligheder og den rette tværfaglige rådgivning. Som virksomhed er vi kendetegnet ved langvarige, tillidsprægede relationer til vores klienter og en dyb, specialiseret viden inden for vores markeds- og arbejdsområder.
Vi ønsker at bidrage til at skabe en mere bæredygtig verden, og vi arbejder derfor aktivt med bæredygtighed i alle vores projekter. Som arkitekter sætter vi varige spor i verden og skaber samtidig rammerne for menneskers liv og adfærd i mange år frem. Stor indflydelse medfører stort ansvar, og vi betragter hvert projekt som en mulighed for at skabe mere end blot en fysisk konstruktion. Med fokus på robuste og langtidsholdbare løsninger er det vores mål at skabe trygge, inkluderende og gode rum for alle.
Vores virksomhed blev grundlagt i København i 1901 og er siden blevet drevet af skiftende generationer af arkitekter. I dag er Gottlieb Paludan Architects en skandinavisk arkitektvirksomhed med et bredt internationalt udsyn. Vi er stolte af vores historie, som vidner om sammenhæng og kvalitet - og vi tror på, at den styrker vores muligheder for at udvikle levedygtige og smukke arkitektoniske løsninger, der forstår, forbinder og beriger verden.