Genrefoto_Holstebro Kaserne_kilde_FES

AFRY prækvalificeret til rammeaftale med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Et løft til Forsvarets faciliteter

Ingeniørkoncernen AFRY tager del i en 4-årig rammeaftale om totalrådgivning for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

AFRY er blevet prækvalificeret og tager dermed en bid af en rammeaftale om totalrådgivning til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) inden for bygge-, anlægs- og vedligeholdelsesprojekter af Forsvarets fysiske faciliteter i Danmark.

Udover AFRY har styrelsen udpeget tre andre samarbejdspartnere til at kunne byde på udbud inden for rammeaftalen. Aftalen har en anslået totalværdi for alle samarbejdspartnere på 700 mio. kr. og et loft på 1,05 mia. kr. over fire år. AFRY’s andel af aftalen er derfor ikke kendt på nuværende tidspunkt.

”Danmark står overfor en national samfundsudfordring med at modernisere kaserner og andre af Forsvarets faciliteter, så de matcher både personale, brugsbehov og maskinel. Vi er stolte af at være med til at løfte den udfordring, og vi glæder os til at give faciliteterne det løft, der er politisk besluttet, og som bidrager til et stærkere dansk forsvar,” siger Anders Bergstrøm, der er afdelingsdirektør for Design i AFRY’s danske forretningsenhed Buildings.


”Udover vores egne faglige kompetencer har vi allieret os med kompetente samarbejdspartnere, der har god erfaring med rådgivning til Forsvaret, og som vi kan trække teknisk bistand fra. Det er arkitekter fra Gottlieb Paludan Architects, Rørbæk og Møller Arkitekter og P+P arkitekter samt ingeniørvirksomheden Viggo Madsen og rådgivere fra A1 Consult, der har speciale i marine engineering. Alt i alt et stærkt hold, som vi ser frem til at bringe i spil til rammeaftalens udbud over de kommende år,” tilføjer Anders Bergstrøm.

Forsvarets Ejendomsstyrelse har tildelt rammeaftalen udfra kriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”.

 

Foto øverst på siden: Genrefoto af Holstebro Kaserne. Anvendt med tilladelse fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Fakta om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES)

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse administrerer over 500 lokationer og forvalter 32.000 ha fordelt over hele landet. Styrelsens hovedopgave er at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for de militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Læs mere her.

Anders Bergstrøm fra AFRY
"Vi er stolte af at være med til at løfte den udfordring, og vi glæder os til at give faciliteterne det løft, der er politisk besluttet, og som bidrager til et stærkere dansk forsvar,” siger Anders Bergstrøm fra AFRY. Foto: Jesper Balleby.

Vil du vide mere?

Anders Bergstrøm - Department Director, Building Design, Aarhus, Buildings (Denmark)

Anders Bergstrøm

Department Director, Building Design, Aarhus, Buildings (Denmark)

Kontakt Anders Bergstrøm

Udfyld formularen, hvis du har en forespørgsel vedrørende salg. For andre forespørgsler kan du besøge vores kontorer- og kontaktsider.

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

Thomas Dalsgaard Hoff - Business Unit Director, Buildings (Denmark)

Thomas Dalsgaard Hoff

Business Unit Director, Buildings (Denmark)

Kontakt Thomas Dalsgaard Hoff

Udfyld formularen, hvis du har en forespørgsel vedrørende salg. For andre forespørgsler kan du besøge vores kontorer- og kontaktsider.

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.