Visualisering af skole og daginstitution i RY

AFRY vinder konkurrence om ny skole og daginstitution i Ry

Nedsat CO2-aftryk bidrager til grøn omstilling

AFRY skal sammen med Nordstern og C.F. Møller opføre 8.200 m2 ny skole og daginstitution for Skanderborg Kommune.

Den nye skole skal bygges i fleksible rammer til tre spor fra 0. til 6. klassetrin og får plads til cirka 450-500 elever og 50 medarbejdere. Daginstitutionen kommer til at kunne rumme ca. 50 vuggestuebørn, 100 børnehavebørn samt 35-40 medarbejdere.

”AFRY har efterhånden en lang række skoleprojekter bag sig, og vi glæder os til at kunne føje den nye skole og daginstitution i Ry til listen. Der er tale om et fint og visionært skole- og institutionsbyggeri, hvor flere af faciliteterne også kan bruges af byens borgere uden for skolens åbningstid. På den måde bidrager byggeriet til at skabe social sammenhængskraft i lokalsamfundet,” siger Jakob Rønnow Markussen, project manager i AFRY.

AFRY leverer en lang række ingeniørydelser på projektet – herunder konstruktioner, EL, CTS, VVS, ventilation, energi, indeklima, anlæg, brand og akustik til commissioning.

Om vinderprojektet siger Børne- og Ungdomsudvalget i Skanderborg bl.a. at ”det bliver en rigtig flot og moderne institution med plads og rum til leg og læring og ikke mindst fællesskaber”, og at ”vinderprojektet er et resultat af et tæt samarbejde mellem mange forskellige interesser.”

Skole med CO2-ambitioner

Ud over at den nye skole og daginstitution bliver indrettet efter fremtidens krav til læringsmiljøer, har der også været fokus på at leve op til de nye klimakrav til byggeri.

”I dag må nybyggeri over 1.000 m2 ikke overstige den lovpligtige grænseværdi på 12 kg pr. m2. Det færdige byggeri kommer til at have et CO2-aftryk på ni kg pr. m2, så det er også et spændende projekt i forhold til, hvordan vi kan nedbringe klimapåvirkningen fra nye byggerier uden, at det bliver væsentligt dyrere,” siger Jakob Rønnow Markussen.

Det første spadestik på skolen bliver taget i november og dørene bliver efter forventningen slået op i forbindelse med skolestart i august 2026.

 

Visualisering: C.F. Møller

Vil du vide mere om projektet?

Carsten Rodal - Department Director, Building Design, Herning, Buildings (Denmark)

Carsten Rodal

Department Director, Building Design, Herning, Buildings (Denmark)

Kontakt Carsten Rodal

Udfyld formularen, hvis du har en forespørgsel vedrørende salg. For andre forespørgsler kan du besøge vores kontorer- og kontaktsider.

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.