AFRY employees outdoors

AFRY's 1.5°C Roadmap viser vejen og forpligter

AFRY's 1.5°C Roadmap viser vejen frem

AFRY's klimamål er bygget op om, at vi skal halvere vores CO2-udledning inden 2030 (med år 2019 som udgangspunkt), og at vi rammer netto-nuludledning i 2040. Vi understøtter vores kunder i deres bæredygtige omstilling, og det er gennem vores projekter, at vi har den største mulighed for at påvirke positivt i overensstemmelse med 1,5 graders-målet.

AFRY's 1.5°C Roadmap skal hjælpe os med at leve op til vores klimaforpligtelser og skabe gennemsigtighed i forhold til vores mål og handlinger. Det er en vigtig del af vores arbejde at sikre os, at vi får handlet på en måde, som skaber målbare resultater. Dette er nødvendigt, hvis vi skal leve op til ambitionen om at holde den globale gennemsnitlige temperaturstigning på 1,5 grader.

Linda Strindevall at AFRY
– Klimaforandringer er en af vores tids største udfordringer, og det er samtidig en global udfordring. Samarbejde er altafgørende for at bekæmpe dem. Gennemsigtighed er derfor også et nøgleord, når man arbejder med klimamål. Flere og flere virksomheder opstiller netto--nuludledningsmål, men tilgangen og definitionen af netto-nuludledning varierer. AFRY's 1.5°C Roadmap giver gennemsigtighed ved at angive, hvilken videnskab, vi baserer vores klimaforpligtelser på, hvad netto-nuludledning betyder for os, og hvordan vi har tænkt at indfri vores mål.

Linda Strindevall, Climate Reporting Project Manager hos AFRY

AFRY er medlem af Exponential Roadmap Initiative

AFRY's 1.5°C Roadmap er baseret på konceptet 1.5°C Business Playbook, der er udviklet af Exponential Roadmap Initiative, som AFRY er medlem af. Exponential Roadmap Initiative samler innovatører, disruptorer og transformatører på tværs af brancher for at indfri 1,5 graders-ambitionen. Ved hjælp af deres 1.5°C Business Playbook har de skabt et rammeværk for alle virksomheder, der ønsker at opnå netto-nuludledning. Rammeværket er bygget op omkring 4 søjler:

  • Søjle 1: Reducer dine egne udledninger
  • Søjle 2: Reducer udledninger i din værdikæde
  • Søjle 3: Integrer klima i din strategi
  • Søjle 4: Brug din indflydelse til at skabe klimahandling i samfundet

Læs mere om 1.5°C Business Playbook her.

A mockup of the 1.5°C business playbook

Implementering af vores roadmap og de næste skridt

AFRY's 1.5°C Roadmap skal tydeliggøre, hvilke handlinger der skal til, og hvor ansvaret for implementeringen ligger. Det skaber gennemsigtighed og guider os i forhold til vores KPI'er (key performance indicators). Det viser os, hvor vi befinder os i dag, og hvor vi kan forbedre os. Vores roadmap viser også, hvilken rolle medarbejderne og ledere spiller, samtidig med at det bliver tydeligt, hvor vores udfordringer og muligheder er som virksomhed.

Der er stadig meget at arbejde med. En af vores vigtigste prioriteter er at få vores målsætninger valideret af Science Based Targets initiative (SBTi) for at få bekræftet, at vores mål er i overensstemmelse med 1,5 graders-ambitionen. Et andet vigtigt skridt er at opstille business intelligence dashboards, så vi kan følge op på CO2-udledningerne ude i forretningen og - vigtigst af alt - implementere tiltag, der reducerer udledninger forbundet med forretningsrejser og energiforbrug.

Hent AFRY's 1.5°C Roadmap

Vi tror på videndeling, gennemsigtighed og samarbejde i kampen mod de globale udfordringer. Download vores 1.5°C Roadmap (på engelsk) og læs mere om bæredygtighed i AFRY her.

Kontakt

Henrik Tegnér - Strategi- och hållbarhetschef

Henrik Tegnér

EVP and Head of Strategy and Sustainability

Kontakt Henrik Tegnér

Udfyld formularen, hvis du har en forespørgsel vedrørende salg. For andre forespørgsler kan du besøge vores kontorer- og kontaktsider.