Hvordan kan byplanlægning være med til at forhindre vanvidsbilisme?
Hvert år forårsager vanvidsbilisme ulykker og gør byerne usikre.
I oktober 2020 blev en 26-årig mand i Odense idømt tre års fængsel for uagtsomt manddrab på tre personer i forbindelse med vanvidskørsel. Kort tid efter mistede en 5-årig pige livet på Frederiksberg, da hun og hendes mor blev ramt af en vanvidsbilist, og samme måned mistede en ung kvinde livet i det såkaldte ”dødskryds” i Aarhus.
Byer, biler og borgere forandres med tiden. For at gøre byer mere trygge for indbyggerne bør de danske kommuner indtænke nye løsninger i trafikplanlægningen. Det skal ses som et supplement til den eksisterende lovgivning på området og politiets løbende indsats for at forhindre vanvidsbilisme.
Et bredt flertal i Folketinget indgik i december 2020 en aftale om skærpede straffe for lovovertrædelser begået i forbindelse med vanvidsbilisme. Politiet fulgte trop med øget patruljering og fælles kontroller på udsatte strækninger.
”Manglende trafiksikkerhed er et generelt problem både i større og mindre byer, og de seneste sager vedrørende vanvidsbilisme har øget det politiske fokus på trafiksikkerhed. Derfor er det vigtigt, at vi også skaber løsninger, der gør trafikken mere sikker,” siger Maja Petersen, som er vejingeniør hos AFRY.
”Udfordringen består konkret i at få trafikken til at flyde ugeneret i forbindelse med myldretidspunkter, samtidig med at man forhindrer de samme strækninger i at blive vanvidsbilisternes legeplads uden for åbningstid.”
Tiltag der forebygger vanvidsbilisme
Fra politiets side kan man gøre bilisterne opmærksomme på deres hastighed og på den måde påvirke adfærden, så de sætter farten ned. Det kan gøres ved hjælp af tiltag som stærekasser, kampagner fra Rådet for Sikker Trafik, og vejtavler med ITS (Intelligente Transport Systemer – systemer til effektiv trafikafvikling), der nedregulerer hastighedsbegrænsningen i bestemte tidsrum.
Vejbump, vejindsnævringer og rundkørsler er eksempler på fysiske foranstaltninger, der fungerer som fartdæmpere, hvor hård trafik møder blød trafik. Hvis man skal forebygge vanvidsbilisme, er der ikke bare ét middel, der virker. Det skal eksempelvis ses i forhold til de lokale forhold og hastighedsbegrænsninger.
”Hvor et vejbump kan være en effektiv fartdæmper i et villakvarter, skal man tage andre virkemidler i brug på veje med højere hastighed, som eksempelvis på landeveje eller omfartsveje,” fortæller Maja Petersen og uddyber:
”På signalregulerede strækninger kan trafiktekniske virkemidler bidrage til at sænke bilisternes hastighed. Flere steder laver man samordnede strækninger med grøn præferencestilling for hovedretningen for at øge fremkommeligheden mest muligt. Dette er naturligvis en fordel for bilisterne, men kan også opildne til øget hastighed.”
Her kan trafikstyringen ifølge Maja Petersen med fordel ændres til rød hvilestilling for alle grupper, idet bilisterne som regel nedsætter hastigheden, når de kører frem mod et rødt signal. Denne løsning kan anvendes på trafiksvage tidspunkter, hvor bilisterne normalt vil have mulighed for at øge hastigheden. Trafiktekniske virkemidler som dette kan være med til at ændre bilisternes adfærd, og derved være med til at forhindre vanvidskørsel i fremtiden.
