Forsvarsbygg (det norske modstykke til Etablissement- og Terrænkommandoen) har ansvaret for at ombygge og udvide forsvarsinfrastruktur og stationer i forbindelse med, at Forsvarsmateriell (FMA) gennemfører projekter på en række lokationer i hele Norge.
AFRY er som eneste leverandør tildelt rammeaftalen for byggeledelse i dette arbejde.
Projektet er en del af programmet Mimer og omfatter det norske forsvars tjenestesteder med varierende behov for ombygning og tilpasning. Arbejdet inkluderer også levetidsforlængelse af eksisterende bygninger.
Gennemførelsen stiller høje krav til både teknisk kompetence og effektiv logistik på tværs af geografisk spredte lokationer. Rammeaftalen er delvist finansieret af NATO og kræver fuld overholdelse af NATO’s høje sikkerhedskrav.
AFRY har solid ekspertise og mange års erfaring fra forsvarssektoren og sikrer en effektiv gennemførelse af projekterne på tværs af hele landet. Et tydeligt fokus på kvalitet i alle faser er afgørende for succes.
Rammeaftalen løber over syv år og har en estimeret værdi på 180 millioner NOK. AFRY har desuden en rammeaftale med Forsvarsbygg inden for strategisk EBA-rådgivning.
Kort om Mimer
FMA har samlet en række investeringsprojekter, der omhandler taktiske og operative digitale løsninger i felten, i programmet Mimer. Formålet er at modernisere informations- og kommunikationssystemerne til den taktiske ledelse i det norske forsvar.
Navnet Mimer stammer fra nordisk mytologi, hvor Mimer vogtede kundskabens brønd og symboliserer viden og indsigt.