Digital spildevandshåndtering AFRY

Sådan kan data optimere dit spildevandsanlæg

Sådan kan data optimere dit spildevandsanlæg

Du kan optimere dit spildevandsanlæg ved at gå fra offline, mekanisk styring til digital styring med et softwaresystem. På den måde kan du nemt indsamle data om driften og dermed forberede dig på vedligehold, nedbrud og dokumentation.


I AFRY arbejder vi med anerkendte og åbne softwaresystemer, som er kendetegnet ved at kunne sammenkoble komponenter fra flere forskellige producenter. Det vil i praksis sige, at du i systemet kan sammenkoble for eksempel en frekvensomformer fra X-firma, en controller fra Y-firma og pumper fra Z-firma.

Systemet indsamler data om anlæggets drift og tilstand og giver alarm ved afvigelser fra sætpunkter. Alle data kan til enhver tid trækkes ud og analyseres. På mange spildevandsanlæg bliver der udført vedligehold med faste intervaller, eksempelvis hvert halve år. Ved at bruge data fra driften kan du hurtigt se, hvor behovet er og samtidig forudse kommende vedligehold. Eksempelvis kan du monitorere pumper og i dataene se, om pumperne vibrerer eller har øget strømforbrug og derfor måske står over for en udskiftning eller renovering. Det potentielle nedbrud kan derfor undgås og forebygges, før det vil ske.

Dataene, du trækker ud af systemet, kan du nemt sende videre til tredjepart, hvis du for eksempel samarbejder med et analysebureau, der hjælper dig med at tolke dataene. Data fra din drift kan du også bruge som dokumentation over for myndighederne, hvis det er relevant. Det kunne for eksempel være, hvis du skal indberette anlæggets udledning af miljøskadelige stoffer.

Digitalisering kan på mange måder skabe overblik og kontrol, sætte vedligehold i system, men også aflaste driftsoperatører og -teknikere. Da data opbygger evidens for nye, men også eksisterende optimeringsmuligheder, er de med til at skabe et solidt grundlag for kommende anlægsinvesteringer.

Derfor skal du vælge AFRY
Et samarbejde med AFRY er din garanti for anerkendte og bæredygtige produkter med effektgaranti, der ikke er bundet op på et bestemt system eller en bestemt producent. Vi rådgiver og vejleder dig ud fra dit specifikke behov, og vi anbefaler dig at bruge vedvarende teknologier; altså produkter og systemer, som er udbredte og anerkendte i branchen.

AFRY er en uafhængig og komplet integrator, der ikke er låst af aftaler med specifikke leverandører. Det betyder, at vi frit kan finde og udvælge de komponenter, der skal til for at optimere dit anlæg uanset størrelse. Vi får med andre ord data til at snakke sammen – uanset hvilket fabrikat der står på bagsiden af produktet.

Vores team i Danmark er bredt funderet, og vi har certificerede ingeniører i alle de produkter, vi integrerer i vores systemer. Udover vores danske team har vi et stort bagland af kolleger verden over, som har unik specialistviden, og som vi altid kan trække på for at sikre dig den bedste løsning til dit spildevandsanlæg.

Vi tilbyder desuden en vagtordning, der dækker 24/7/365, så vi står altid klar til at hjælpe.

 

Vil du vide mere om digital spildevandshåndtering?

Kim Rude Holm - National Sales Engineer

Kim Rude Holm

National Sales Engineer, Advanced Automation (Denmark)

Kontakt Kim Rude Holm

Udfyld formularen, hvis du har en forespørgsel vedrørende salg. For andre forespørgsler kan du besøge vores kontorer- og kontaktsider.
Kasper B. Nielsen - Market Area Manager

Kasper B. Nielsen

Market Area Manager, Advanced Automation (Denmark)

Kontakt Kasper B. Nielsen

Udfyld formularen, hvis du har en forespørgsel vedrørende salg. For andre forespørgsler kan du besøge vores kontorer- og kontaktsider.
Henrik Rosengreen - Section Manager, Advanced Automation (Denmark)

Henrik Rosengreen

Section Manager, Advanced Automation (Denmark)

Kontakt Henrik Rosengreen

Udfyld formularen, hvis du har en forespørgsel vedrørende salg. For andre forespørgsler kan du besøge vores kontorer- og kontaktsider.