Sådan kan du reducere lattergasemissioner fra dit spildevandsanlæg

Lattergas (N2O) er en aggressiv gasart, der er 300 gange kraftigere end CO2, og som desuden nedbryder ozonlaget; Derfor bør vi reducere udledningen. Lattergas er også et naturligt biprodukt fra den kemiske rådneproces, som elementer fra spildevand – papir, afføring, urin og madrester – medfører, og som genererer slam i et spildevandsanlæg.

I slammet, der bundfælder sig i spildevandsbassinet, lever en bakteriekultur, som er afhængig af næring fra kvælstof (nitrogen) for at kunne udvikle sig og drive forrådnelsen. Det er denne proces, som frigiver lattergas. Tidligere har fremgangsmåden været at tilsætte nitrogen (beluftning) hele døgnet for at sikre en uafbrudt udvikling i rådneprocessen, men eftersom spildevandsmængden varierer fra morgen til aften og fra dag til nat, så er det en energikrævende løsning, som også udleder unødvendig lattergas.

Der er derfor en gevinst at hente ved kun at tilsætte den nødvendige luft på den rigtige tid af døgnet. Men hvordan gør man det smartest?

Målepunkter giver svar

Det gør man ved at opstille målepunkter i anlægget, som indsamler data. Med den rigtige databaserede styring og algoritme kan du groft sagt få anlægget til at gøre det, som det skal på det rigtige tidspunkt.

For eksempel kan du måle ammoniumkoncentrationen i slammet og se, hvor langt slammet er i rådneprocessen. Ammonium har nemlig en negativ effekt på rådnebakterier, og det kan reduceres ved at tilsætte mere luft. En høj ammoniumkoncentration kan derfor tyde på en aktuel langsom rådneproces.

Du kan også måle på typen af spildevand, som kommer ind i anlægget. Hvis det er X-type spildevand, så skal anlægget gøre Y for at håndtere det bedst muligt.

Målepunkterne i anlægget, der opsnapper og lagrer data, kan give nyttig viden om de processer, og derfor er data nøglen til udvikling og muligheder for at optimere spildevandsanlæg.

Fakta om lattergas

• Lattergassen dannes ved biologiske processer under rensningen af spildevandet.
• Lattergas (N2O) er en aggressiv drivhusgas, der er 300 gange stærkere end CO2.
• Lattergas udgør ca. 10 % af den samlede udledning af drivhusgasser i Danmark.
  

Styring og indregulering er alfa og omega

Ikke to spildevandsanlæg er ens opbygget, og der er forskel på typen af spildevand fra kommune til kommune. Desuden kan det være svært at lokalisere og vurdere de enkelte driftsparametre i sammenhæng med lattergasemissionerne. En rapport udgivet i 2013 af Vandcenter Syd, Aarhus Vand, Unisense og DHI viser dog, at der på enkelte anlæg er påvist en sammenhæng mellem emissionerne og kvælstofbelastning, slammængde i anlægget, iltkoncentrationer i luftningstanke, temperatur og COD/N-forhold. Der er indikationer på svage sammenhænge mellem anlæggenes belastning med kvælstof i forhold til den godkendte kapacitet og emissionsfaktoren. Jo tættere på kapacitetsgrænsen, desto højere emissionsfaktor. Rapporten fastslår dog, at det er vanskeligt at generalisere sammenhængene.

Derfor vil de rigtige løsninger sjældent være one size fits all. Effektiv styring og grundig indregulering af systemet er alfa og omega for at sætte gang i den kemiske proces og sikre, at bakteriekulturen kan drive rådneprocessen.

Flere muligheder for beluftning

Der kan typisk være op til tre styringsformer for beluftning:

• Styring 1: Tidsbaseret grundstyring, der er baseret på indtastede værdier for COD/N.
• Styring 2: Styring ud fra iltmålere.
• Styring 3: Styring ud fra ilt- og ammoniummålere.

AFRY’s erfaring viser, at styring 3 er den optimale form at regulere beluftning på.

Det kan også nævnes, at der kan være automatisk eller manuelt valg af styringsformer. Defekte ilt- og ammoniummålere eller ikke kalibrerede målere kan automatisk ændre styringsform.

Styring af beluftning er en stor investering på et spildevandsanlæg. Men fordelene ved at kunne reducere emissionerne af lattergas opvejer nemt investeringen.

4 fordele ved at investere i bedre beluftning

• Færre lattergasemissioner til fordel for klima og miljø.
• Energieffektiv beluftning, som bliver styret ud fra målepunkter.
• Bedre arbejdsmiljø for medarbejderne, der ikke bliver udsat for samme mængde skadelige gasser som før.
• Bedre slamkvalitet, der giver en bedre biogasproduktion, som i sidste ende sikrer en bedre udnyttelse af et restprodukt.