Automation til infrastrukturbranchen
Skræddersyede løsninger til infrastrukturbranchen
AFRY driver service og support på alle tekniske installationer inden for den infrastrukturelle branche. Det gælder både tekniske systemer, applikationer og installationer såsom transmissionsnettet, SCADA/PLC, netværk, telefoni, radio og IT-installationer med 24/7 vagtordning.
AFRY kan håndtere hele eller dele af en leverance, eksempelvis det komplette SCADA- og PLC-system til kontrol og overvågning af et teknisk system.
Desuden hjælper AFRY også gerne med integration af selvstændige systemer, herunder kommunikationsinterface til systemer som AID, VMS, kameraovervågning, ABA, ANPR, ATEX/EX pumpestyring, nøddieselpumper til brandhane og vandtågesystemer samt elektrisk sporing af trykledninger.
Tekniske løsninger - forbedret ydeevne og effektivitet
Inden for automation kan AFRY levere tekniske løsninger til både veje, tunneler, broer, skibe, jernbaner samt til kritisk infrastruktur. Det gælder alt fra rådgivning, installation af applikationer, software og andre teknologier til vedligehold, service og support af systemer og processer samt dokumentation - AFRY er med hele vejen.
På baggrund af et stærkt tværfagligt samarbejde, der går på tværs af teams fra forskellige markedsområder, kan AFRY's ingeniører inden for automation trække på en bred vifte af kompetencer og stor erfaring. Derfor kan vi levere netop de innovative løsninger, der skal til for at optimere og understøtte kunder, der arbejder med automatisering i infrastrukturbranchen. Fleksibilitet og de rette værktøjer til branchen er nøgleord.
For eksempel har AFRY’s automations-eksperter leveret et komplet PLC- og SCADA-system til kontrol og overvågning af de tekniske installationer og sikkerhedssystemer til et større infrastrukturprojekt på Sjælland. Det kan du læse mere om her.
AFRY's eksperter inden for automation hjælper kunder med:
- SCADA-systemer
- El-konstruktion
- Service & support
- Instrumentering
- PLC-løsninger med og uden Safety
- Redundant opsætning af virtuel server
- Brandvandforsyning
- Brandalarmsystem
- Radiosystem
- Pumpestyring
- Strømforsyningssystemet
- Overvågningssystemet
- Differentieret skærm til forskellige brugertyper, teknologi/trafik
- Konstruktion af justerbar trafikmatrix
- Power Management System