
Bæredygtigt byggeri
Bæredygtigt byggeri - en grøn investering med mange gevinster
Det er sund fornuft at tænke bæredygtighed ind i byggeri uanset, om du ønsker en egentlig certificering eller bare at indarbejde enkelte bæredygtighedselementer undervejs i design-, bygge- og vedligeholdelsesprocessen.
Der er ikke én opskrift på bæredygtigt byggeri, men vi kan hjælpe med at gøre bæredygtigheden enkel og overskuelig for dig som beslutningstager, uanset ønsker, behov og ambitionsniveau.
I samarbejde med arkitekter identificerer vi dit behov på et tidligt stadie og arbejder systematisk med at indarbejde elementer som:
- FN's Verdensmål
- Levetids- og livcyklusberegninger (LCC og LCA)
- Miljømæssige påvirkninger
- Indeklima
- Social bæredygtighed
- Energiforbrug og økonomiske perspektiver
Vores erfaring er, at det giver gode muligheder for at indhente besparelser på den efterfølgende drift samt miljø- og energiregnskabet, ligesom undersøgelser viser, at et godt indeklima øger produktiviteten og trivslen blandt medarbejdere.
Certificering af byggeriet
Bæredygtighed på formel
Ifølge Dansk Industri står bygninger, broer og veje for 30 % af Danmarks CO2-udledning og spiller derfor en helt afgørende rolle for samfundets bæredygtige omstilling.
I de seneste år har der derfor også været en stigende interesse for forskellige bæredygtighedsinitiativer, herunder bæredygtighedscertificeringer i kampen for at gøre bæredygtighed mere konkret. Med en DGNB-certificering er du et skridt på vejen til et mere bæredygtigt byggeri.
Vi kan hjælpe dig med at:
- Rådgive om bæredygtigt byggeri
- Screene projektets potentiale for bæredygtighedscertificering på en uge
- Certificere bæredygtighed inden for DGNB
- Facilitere informationsmøder om bæredygtigt byggeri og certificering
AFRY er premium-medlem af den danske non-profitorganisation Green Building Council Denmark, der har til formål at støtte udbredelsen af bæredygtighed i den danske byggebranche. Foreningen varetager udvikling og administration af den danske bæredygtighedscertificering DGNB System Denmark.
AFRY er desuden med i teknikergruppearbejdet hver gang, at DGNB-systemet udvikles til en ny bygningstype.
LEED (Leadership in Energy and Environmental Design) er en internationalt anerkendt miljøcertificeringsordning, der er udviklet i USA og administreret af det amerikanske Green Building Council.
Ordningen har fokus på seks forskellige områder:
- Placering og grund
- Vandforbrug
- Energiforbrug
- Materialer
- Indeklima
- Innovation og designproces
Vi kan hjælpe dig med at:
- Rådgive om bæredygtigt byggeri
- Screene projektets potentiale for bæredygtighedscertificering på en uge
- Certificere bæredygtighed inden for LEED
- Facilitere informationsmøder om bæredygtigt byggeri og certificering
FN's 17 Verdensmål giver mulighed for at arbejde strategisk med bæredygtighed og sætte dit byggeri ind i en bredere ramme.
Som udgangspunkt skal de 17 verdensmål ses i sammenhæng, men der vil være mål, der er mere relevante for byggeriets parter end andre. Ifølge Bygherreforeningen er målene 3, 7-9, 11-13 samt 17 særligt oplagte pejlemærker for bygherrer at starte med at overveje, mens publikationen 'Gør verdensmål til vores mål', som er udgivet af Danmarks Statistik og 2030-Panelet, peger på 197 forslag til danske målepunkter for verdensmålene, som regioner, kommuner, ingeniører, arkitekter og andre virksomheder kan arbejde med i praksis.
Hvilke verdensmål, man skal vælge, er ofte strategisk, da det er muligt både at tænke forretningsstrategier og konkurrencemæssige overvejelser ind. AFRY kan hjælpe dig med at omsætte strategien i konkrete handlingsplaner på projektet i samarbejde med projektets samarbejdspartnere.