Storebæltsbroen fylder 25 år: Mød Kenneth Habo, som var ingeniør på projektet
Tag med os, når vi ser tilbage på, hvordan det var at arbejde på et af Danmarks største infrastrukturprojekter nogensinde
I anledningen af Storebæltsbroens 25-års fødselsdag har vi talt med en af vores medarbejdere, som var med helt tilbage i slutningen af 1980'erne, hvor anlægsarbejdet med broen blev indledt.
Kenneth Habo har prøvet mange ting igennem sin næsten 35 år lange karriere, hvor han har arbejdet på flere af Danmarks allerstørste infrastrukturprojekter. Historien starter i 1988, hvor Kenneth som ung nyuddannet stærkstrømsingeniør bliver ansat i Hansen & Henneberg (som senere blev til AFRY). Virksomheden med omkring 17 medarbejdere havde fået tildelt opgaven med at etablere elektriske installationer til Storebæltsforbindelsens tunnel og broer.
Storebæltsforbindelsen består af to broer og en tunnel: Østbroen, der går fra Sjælland til Sprogø, Vestbroen, der består af en bro til vej og en bro til jernbane, samt Østtunnelen, der fører togtrafikken under jorden og består af to adskilte tunnelrør med ét togspor i hver. De to tunnelrør har desuden 31 tværtunneller, der dels fungerer som flugtvej, dels rummer vigtige installationer.
Hvad var din rolle på projektet?
Jeg var projekterende ingeniør til at begynde med, men blev over tid assisterende fagprojektleder. Min opgave bestod blandt andet i at lave skitseprojektering af forsynings- og elinstallationer til Storebæltstunnellen og -broerne. Derudover var min opgave også at projektere og følge op på lavspændingsfordelingsanlæg, belysningsanlæg og mange andre el-installationer, som bl.a. bidrager til sikkerheden på forbindelsen. Jeg endte med at være på projektet i næsten 5 år.
Hvad er efter din mening det mest interessante ved projektet?
Der er mange ting, som man kan fremhæve. Vi samarbejdede f.eks. med DSB om at udvikle et sikkerhedskoncept et sikkerhedskoncept for togtunnelen. Det var, før man havde workshops eller kaldte det workshops, men vi holdt en række møder, hvor vi forestillede os de værst tænkelige ulykker, der kunne ske nede i togtunnellen - f.eks. en altødelæggende brand. Konceptet og løsningen blev, at det skulle være muligt for folk at redde sig til nærmeste udgang og over i det andet tunnelrør. På det tidspunkt var den løsning ret unik.
Egentligt er det også lidt interessant, hvordan en så lille virksomhed som Hansen & Henneberg kunne komme med på så stort et projekt. Jeg tror, at en del af forklaringen var, at Hansen & Henneberg lige var blevet færdig med Guldborgsund-tunnelen, og netop havde lavet belysningsanlægget til Limfjordstunnellen. Det var mange af de samme erfaringer, som vi kunne anvende på Storebæltsforbindelsen. Men det er lidt sjovt at tænke på, at vi sad der i en stor "direktørvilla" på Alhambravej og arbejdede på livet løs - alle mand - for at løse opgaven.
Hvad er du mest stolt af?
Vi er jo mange aktører, der har været med til at realisere Storebæltsforbindelsen, som er et helt fantastisk bygværk. Så vi kan ikke tage æren alene. Byggeriet er en fantastisk hyldest til ingeniørkunsten og til de mennesker, som med deres faglighed og dygtighed hjalp projektet på vej.
Da den blev bygget, var Storebæltsbroen Danmarks største infrastrukturprojekt, og der var stor prestige omkring det. Alle i Danmark vidste, at det blev bygget. Jeg var selv med på projektet i næsten 5 år - og det er noget, som jeg stolt af. Hansen & Henneberg var med hele vejen, og selvom virksomheden i dag hedder AFRY, så løser vi fortsat opgaver på broen qua vores viden og erfaring fra dengang. Men der er også kommet nye kompetencer til: Når broens 254 meter pyloner lyser op ved særlige lejligheder, så er det vores kollegaer i Light Bureau, som har lavet det flotte lysdesign.
Vidste du?
- at anlægsarbejdet på Storebælt fandt sted fra 1988-1998?
- at motorvejen over Storebælt blev åbnet 14. juni 1998, mens jernbanen åbnede 1. juni 1997?
- at Hansen & Henneberg investerede i en computer til beregninger i forbindelse med projektet? Før det, foregik alt analogt. Selve computeren kostede omkring 70.000 kr. i 1988-priser.
- at AFRY har leveret projektledelse, stærkstrømsinstallationer, svagstrømsinstallationer, mekaniske og elektriske installationer, drift og vedligehold af trafikanlæg, elinstallationer og SRO-anlæg samt belysning og en fælles beredskabsplan?
- at de samlede anlægsomkostninger for hele Storebæltsprojektet var 21,4 mia. kr. i 1988-priser?
- at trafikken over broen er mere end tredoblet siden 1998 - fra 3,7 mio. køretøjer til 13,2 mio. køretøjer
Læs mange flere fakta om broen på Sund & Bælt
