Trafikdata
Få bedre trafikløsninger med et solidt datagrundlag
Vi skal bruge trafikdata til at blive klogere på vores bevægemønstre uanset om vi kører i bil, på cykel, med offentlig transport eller om vi går. Det er sådan, vi kan skabe de bedste trafikløsninger for samfundet.
Data om trafikken på vejene er i kraftig vækst – der opsamles data fra utallige trafikkilder som i stigende grad bliver stillet til rådighed for alle interesserede. Det gælder både data om biltrafik, cykeltrafik og kollektiv trafik.
Store mængder data stiller krav til struktureringen og visualiseringen af informationerne, så man får det rette udbytte af den indsamlede data. Et visualiseret overblik over det indsamlede data kan være med til at danne grundlag for strategiske beslutninger om anlæg af nye veje eller cykelstier – eller for den operationelle styring af intelligente trafiksystemer.
Uanset formålet arbejder vi med opsamling, strukturering, verificering, visualisering og analyse af data, så vores kunder får den bedst mulige udnyttelse af data.
Vi kan hjælpe med alt fra udvikling af analyseværktøj og opsamling af data til trafikale analyser. Vi anvender bl.a. Business Intelligence værktøjet Power BI til dataopsamling, strukturering og visualisering. Det har vi blandt andet gjort gennem et online cykelregnskab, som vi har udviklet for Region Hovedstaden. Vi har anvendt samme BI værktøj til analyse af trafikdata i forbindelse med optimering af hastighedsstyringsalgoritmerne i Vejdirektoratets trafikledelsessystemer.
Vi kan hjælpe med:
- tilrettelæggelse af analyseformål, nøgletal, KPI’er
- opstilling af brugerbehov, use cases
- udvikling af analyseværktøjer i fx Power BI og GIS
- etablering af datafeed fra kildedata – automatisk eller manuelt
- trafikale analyser af data, samfundsøkonomiske beregninger
- afrapportering.