Er verdens kriser vejen frem mod en cirkulær økonomi?

I 2023 faldt Earth Overshoot Day på den 2. august. Vi har med andre ord allerede brugt alle de biologiske ressourcer, som jorden regenerer i løbet af hele året. Vi har derfor ikke kun brug for adfærdsændringer, men også bæredygtige løsninger og nye innovationer overalt i værdinetværket for at fremskynde omstillingen til bæredygtigt forbrug. For Verden lider under klimakrisen, de svindende naturressourcer, forureningen og tabet af biodiversitet.

Stigende behov for bæredygtig forretningsdrift

Omstillingen til et mere bæredygtigt samfund er kompleks. F.eks. er kuldioxidemissioner proportionalt forbundet med materialeforbruget:

• 70% af alle globale drivhusgasudledninger stammer fra materialehåndtering og -anvendelse
• 50 % af de samlede drivhusgasudledninger og 90 % af tabet af biodiversitet og vandstress skyldes udvindingen og forarbejdningen af ressourcer.

Disse indbyrdes forbundne trusler indebærer både risici og muligheder for virksomhederne. Virksomhederne er nødt til gennemgribende at ændre brugen af råmaterialer for at kunne reducere udledningerne og samtidig forblive konkurrencedygtige.

Når globale forsyningskæder ødelægges, er resultatet, at råvarer og priserne på materialer og deres transportomkostninger stiger. For virksomhederne betyder det, at de bliver tvunget til at lede efter muligheder tættere på.

Det stigende behov for bæredygtig forretningsdrift i alle brancher er også blevet fremskyndet af strammere lovgivning og efterspørgsel blandt interessenterne. For eksempel spiller EU's regler og politik en vigtig rolle i at forene lovgivning på tværs af lande og skabe fælles tiltag og retningslinjer (f.eks. den europæiske grønne pagt, EU's taksonomi, plaststrategi, tekstilstrategi, industristrategi, handlingsplan for nulforurening og affaldsrammedirektivet).

Forbrugerne har også mærket, hvad det vil sige, når de globale forsyningskæder ikke længere fungerer, som de plejer, og hvordan fremtiden kan se ud, når der er begrænsede varer og tjenesteydelser.

Brug for en holistisk tankegang

Der er tegn på, at folk begynder at tænke mere holistisk, og vi ser også innovative løsninger dukke op, men der er ingen nem og enkel løsning på disse komplekse spørgsmål. I vores nuværende lineære økonomiske model udvinder vi råmaterialer, som vi forarbejder til produkter, der senere smides væk.

Udfordringerne med den lineære økonomi og produktionsmodellerne er kendte, og det er fortsat svært at ændre eksisterende praksis til mere bæredygtig drift. Men de globale udfordringer er så alvorlige, at vi skal finde alternative løsninger og udfordre den måde, vi tænker på i dag.

Cirkulær økonomi er en vigtig måde at takle råvarekrisen på. Den er baseret på tre principper:

• Eliminere affald og forurening
• Cirkulere produkter og materialer (til deres højeste værdi) og
• Regenerere naturen.

Hvis vi kan blive mindre afhængige af de knappe ressourcer, kan vi også øge vores økonomiske modstandsdygtighed. Lykkes vi samtidig med at opbygge en cirkulær økonomi, kan det skabe en anslået økonomisk mulighed svarende til 4,5 billioner dollars, fordi man undgår spild, effektiviserer virksomhederne og skaber nye beskæftigelsesmuligheder.

Selvom cirkulær økonomi har vundet indpas og fået opmærksomhed verden over, kræver implementeringen af den ikke desto mindre nye fremgangsmåder, der bl.a. omfatter nye forretningsmodeller, industrielle økosystemer og nye typer råvarer.

Cirkulære forretningsmodeller kan være med til til at forlænge produkters levetid (ved hjælp af miljøvenligt design, design med henblik på demontering, reparation, vedligeholdelse, opgradering, videresalg eller genfremstilling), produkter som tjenesteydelser (hvor kunden betaler for service, funktion, ydeevne eller resultat), delingsplatforme (leasing, deling, bytte og genbrug), ressourcegenvinding (upcycling eller genanvendelse af ressourcer) og cirkulære forsyninger (ved hjælp af genanvendte/vedvarende råvarer eller energi, redesign af produkter og understøttende driftsaktiviteter).

Et industrielt økosystem eller et cirkulært økosystem er et netværk af virksomheder eller aktører fra forskellige sektorer, der samarbejder og deler synergier, f.eks. for at udnytte værdien i affald bedre, forbedre ressourceudnyttelsen eller reducere miljøpåvirkningen. Nye biobaserede eller genanvendte materialer er nødvendige for at erstatte syntetiske, ikke-bæredygtige materialer eller udvikle nye funktionelle merværdiprodukter, der kan dække behovet hos en voksende global befolkning.

Innovation er vigtig for at løse krisen

Der findes allerede nu nytænkende virksomheder og praktikere, der tilbyder alternative løsninger og materialer, og der bliver udviklet banebrydende innovationer inden for næsten alle industrisektorer.

Tekstilindustrien er et eksempel på en industri med systemiske udfordringer. Den står for hele 10% af de globale drivhusgasudledninger og har også en betydelig påvirkning på vandforbruget samt spredningen af mikroplast og tekstilaffald. Mange virksomheder, herunder Infinited Fiber, arbejder på at genanvende tekstilaffald og omdanne det til en ny og alsidig tekstilfiber. Deres teknologi gør det muligt at omdanne cellulosebaserede råvarer, herunder tekstilaffald med højt bomuldsindhold, til regenereret tekstilfiber i høj kvalitet.

Produktionen af jern og stål er ekstremt CO2- og energikrævende. Det betyder, at hvert ton stål, der bliver produceret, bidrager med 1.851 tons CO2-udledning i atmosfæren. Dette svarer til omkring 9% af de globale CO2-emissioner hvert år. Derfor er der fokus på at finde måder til at reducere CO2-udledningen i stålindustrien. Den nordiske stålproducent, SSAB, har taget initiativ til at blive den første virksomhed i verden, der leverer stål uden brug af fossile brændstoffer. Derudover kan nye vedvarende materialer bruges til at erstatte fossile materialer til procesudvikling. Modvion bygger f.eks. et vindmølletårn af træ i stedet for metal. Ved at bruge træ i stedet for stål til vindmølletårne kan man øge de miljømæssige fordele, fordi fremstillingsprocessen har et lavere CO₂-indhold. Det anslås, at et trætårn, inklusive CO2-binding, kan spare ca. 2.000 tons CO2-udledning pr. tårn frem til ibrugtagning.

Byggesektoren bruger på verdensplan ca. 50 % af alle udvundne råstoffer og tegner sig for over 35 % af EU's samlede affaldsproduktion. Derudover tegnede byggebranchen for 36 % af den globale energiefterspørgsel og 37 % af den globale CO2-udledning i 2020.

Øget effektivitet i brugen af ressourcer eller valget af alternative materialer kan reducere udledningen af CO2 betydeligt. Beton anvendes i stort omfang på byggepladser til opførelse af bygninger, veje, broer og infrastruktur. Det står for 8% af CO2-udledningerne, primært på grund af brugen af cement. Der findes allerede kommercielle innovationer, som erstatter cement og bruger industrielle biprodukter til at producere byggematerialer med lavere CO2-aftryk (80% mindre end cement).

Hvis vi skal reducere miljøpåvirkningen og skabe en mere bæredygtig forretning, er det helt afgørende at vi skifter til en økonomisk model, der er både holistisk og cirkulær.

Tiden er inde til forandring.