Woman holding tablet walking in nighttime urban environment

Handlingens årti

Af: Vinni Jürgensen

Handlingens årti

Klimaudfordringerne kan ikke længere ignoreres. Den seneste rapport fra FN's Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (FN’s Klimapanel) advarer om, at vores nuværende indsats forårsager uoprettelig skade og kræver store investeringer for at afbøde krisen. Dette understreger behovet for øjeblikkelige teknologiske og økonomiske reformer samt en omstrukturering af virksomheder

Klimaudfordringer kan ikke længere ignoreres

Den seneste rapport fra FN’s Klimapanel advarer om, at vores nuværende indsats forårsager uoprettelig skade, og at det kræver store investeringer at afbøde krisen. Dette understreger behovet for øjeblikkelige teknologiske og økonomiske reformer samt en omstrukturering af virksomheder

For at opnå globalt nettonul skal der ske dybtgående ændringer i alle erhvervssektorer, energiøkosystemet og den globale økonomi.

For at reducere udledningen af drivhusgasser og omstille vores energisystemer, er det nødvendigt at investere mellem 1-1,5% af det globale BNP årligt. IPCC anslår i sin 1,5 °C-rapport, at det i 2035 hvert år vil være nødvendigt at afsætte 2,5 % af det globale BNP til investeringer i bæredygtig energi, hvoraf mere end en tredjedel er yderligere nettoinvesteringsbehov.

Derfor skal virksomhederne reducere drivhusgasemissionerne, hvor det er muligt. En del af den globale udfordring består i at definere, hvem der har ansvaret for produktionen af drivhusgasser.

Den enkelte virksomheds indflydelse og kontrol over emissionerne gennem værdikæden er opdelt i tre områder.

Derfor er det vigtigt, at virksomheder reducerer deres drivhusgasemissioner, hvor det er muligt. En stor udfordring er at afgøre, hvem der er ansvarlig for drivhusgasproduktion. En virksomheds kontrol over og påvirkning af emissioner gennem hele værdikæden kan opdeles i tre områder.

Mens der i erhvervslivet er blevet taget mange konkrete handlinger for at håndtere direkte og kontrollerbare emissioner (kendt som Scope 1 og 2-emissioner), er der mindre fokus på at reducere de indirekte emissioner i hele værdikæden (Scope 3). Men Scope 3-emissioner har ikke kun potentialet til at forebygge de værste virkninger af klimaændringerne, de kan også have betydelige fordele for virksomhederne ved at åbne for nye partnerskaber, innovationer og øget omsætning.

Visualisering af scope 1 til 3

Behov for gennemgribende forandringer

Produktion og brug af energi står for omkring 75 % af de globale drivhusgasemissioner, herunder både virksomhedernes egne emissioner (Scope 1 og 2) samt de indirekte emissioner (Scope 3) i hele værdikæden. Dog tegner det direkte ansvar sig kun for en tredjedel af de samlede emissioner.

De fleste virksomheder ved derfor ikke, hvor store deres Scope 3-emissioner er, eller hvad de omfatter. Regeringer spiller en vigtig rolle i at fastsætte standarder, reguleringer og incitamenter for at støtte en dekarbonisering af Scope 3-emissioner, hvilket både ses i USA og EU. Samtidig kan virksomheder, der arbejder på at reducere Scope 3-emissioner, mindske risici i deres værdikæder, åbne for innovation og samarbejde samt imødekomme det stigende pres fra investorer, kunder og civilsamfundet.

Vigtige indsatsområder

Virksomheder, der ønsker at opnå succes og bæredygtig vækst, bør fokusere på at opbygge nye koalitioner og partnerskaber. Disse samarbejder skal have en fælles ambition om at reducere emissionerne, genopfinde forretningsmodeller og skabe innovative produkter og tjenesteydelser. Ved at arbejde aktivt for at mindske emissionerne i deres værdikæde og drage fordel af andre virksomheders indsats, vil disse virksomheder være bedre positioneret for fremtiden.

En indsats på flere fronter kan skabe en gunstigt miljø, hvor alle virksomheder aktivt arbejder for at reducere emissionerne i deres værdikæde og drager samtidig fordel af andre virksomheders indsats.

En indsats på flere fronter er nødvendig for at skabe et gunstigt miljø, hvor alle virksomheder aktivt arbejder for at reducere emissionerne i deres værdikæde og bygger på hinandens viden og indsats. Dette vil ikke kun hjælpe med at skabe mere robuste data som basis for mål og resultatsporing men også skabe grundlaget for nye innovative løsninger. Nye ideer og metoder kan opstå, når virksomheder samarbejder og ser på deres værdikæde som helhed.

Innovative forretningsmodeller

Virksomheder kan opnå betydelige reduktioner af deres Scope 3-emissioner ved at skifte til eller skabe nye innovative forretningsmodeller. Ved at genoverveje hvad virksomheden kan tilbyde, og hvordan det man tilbyder det, kan virksomheden imødekomme markedets krav, generere indtægter på nye måder og samtidig reducere emissionerne på tværs af værdikæden.

Emissionsresultater kan også tildeles en monetær værdi ved at sætte en intern pris på CO₂, der dækker Scope 3-emissioner. En CO₂-pris kan også bruges til at opkræve gebyrer, som derefter kan geninvesteres i nye lavemissionsaktiviteter, -produkter og -tjenesteydelser.

En pris på CO₂ kan dække både opstrøms- og nedstrømsemissioner. Denne pris kan også finansielt kvantificere produkters eller tjenesteydelsers miljøresultater i forhold til en virksomheds konkurrenters.

En monetær værdi kan også tildeles emissionsresultater ved at indføre en intern CO₂-pris, som dækker Scope 3-emissionerne. Denne CO₂-pris kan bruges til at opkræve gebyrer, som kan geninvesteres i lavemissionsaktiviteter, produkter og tjenesteydelser.

Ifølge CDP inkluderede næsten 1.400 virksomheder allerede i 2017 en intern CO₂-pris i deres forretningsplaner. Blandt disse var over 100 Fortune 500-virksomheder med en årlig omsætning på omkring 7 billioner USD.

Globale emissioner opdelt efter sektor
Globale emissioner opdelt efter sektor

Cirkulære forretningsmodeller

Der er et stort behov for at skabe rentable forretningsmodeller, der reducerer unødvendigt forbrug og mindsker efterspørgslen efter materialer. Produktservicemodeller tilbyder fælles forbrug af tjenesteydelser og produkter for at reducere miljøpåvirkningen.

Hvis vi redefinerer, hvordan vi tænker på produktejerskab ved at dele, fjerner vi disse emissioner, der er forbundet med nye produkter. Ting kan stå ubrugt i lange perioder. F.eks. er den gennemsnitlige europæiske bil kun i brug i 2% af dens levetid.

Ved at ændre syn på ejerskab af produkter og ved i højere grad at dele dem kan vi reducere emissionerne forbundet med nye produkter. Ting kan stå ubrugt i lange perioder. For eksempel bruges den gennemsnitlige europæiske bil kun i 2% af sin levetid.

Nye teknologier som forandringskatalysatorer

Nye teknologier kan revolutionere virksomheder og reducere deres miljøpåvirkning. Dataanalyse, smarte sensorer og blockchain er blot nogle af de teknologier, der kan hjælpe med at styre globale værdikæder og mindske udledningen af drivhusgasser. Virksomhedsledere er enige om, at implementeringen af disse teknologier ikke kun vil være godt for miljøet, men også for bundlinjen.

Fra produkt til tjenesteydelse

En effektiv måde for virksomheder at reducere deres Scope 3-emissioner er at fokusere på at designe produkter og tjenesteydelser med lavere drivhusgasudledning fra starten. Dette kan være afgørende for at inkludere de rigtige løsninger tidligt i processen.

Når et produkt er designet med et specifikt materiale i tankerne, er designvalget afgørende for at reducere drivhusgas- og forarbejdningsemissioner, optimere logistikken og forbedre produktets effektivitet under brug samt mulighederne for bortskaffelse, når produktet er udtjent.

At skabe en cirkulær økonomi kan føre til betydelige miljøforbedringer ved at ændre systemdesign og forretningsmodeller for at reducere både op- og nedstrømsemissioner. Ifølge estimater fra Material Economics har en cirkulær økonomi potentialet til at reducere globale CO2-emissioner i sværindustrien med op til 3,6 milliarder tons årligt.

Engagement

Kundeengagement er nøglen til at reducere nedstrømsemissioner. Virksomheder har flere valgmuligheder for at opnå dette. De mest succesfulde virksomheder samarbejder med kunder og hinanden om innovation af nye produkter og tjenester, der kan reducere emissionerne. Der er også en stigende tendens til at inddrage forbrugerne og hjælpe dem med at forstå, hvordan de kan reducere deres energiforbrug og CO2-aftryk.

Mange virksomheder investerer i lavemissionsprojekter og -virksomheder, samt i klimarobust udvikling som f.eks. transformerende, sammenkoblede teknologier og løsninger, der kan understøtte dem på vejen mod nettonul. Dette inkluderer investeringer i vedvarende energi, CO₂-lagring og -opsamling, ren brint og batterilagring.

Den fremtidige udfordring

Verdens befolkning forventes at nå 10 milliarder i 2050, med 68% forventet at bo i byområder. Den voksende befolkning vil sandsynligvis få en højere levestandard og dermed forbruge mere, hvilket skaber et stigende pres på knappe ressourcer som landområder, vand og energi.

Regeringer og virksomheder skal vise vejen for at afbøde og tilpasse sig klimaændringer og sikre acceptable levevilkår for den globale befolkning. Reduktion af Scope 3-emissioner og partnerskaber med både leverandører og kunder er af afgørende betydning for alle virksomhedsledere, der ønsker en ansvarlig ledelse og samtidig vil skabe værdi for samfundet.

Så hvad venter vi på?