Nyt værktøj giver overblik over cykeldata i Region Hovedstaden

Artiklen blev bragt i magasinet Trafik & Veje i maj 2022.

Siden januar 2022 har strateger, udviklere og planlæggere i Region Hovedstaden og regionens kommuner kunnet tilgå et online cykelregnskab visualiseret i Power BI.

Cykelregnskabet giver dem et nemt overblik over cykeldata fra blandt andet Transportvaneundersøgelsen fra DTU og Den Nationale Cyklistundersøgelse fra Megafon. Formålet er at gøre planlægningen af cykeltrafik i Region Hovedstaden både nemmere og bedre.

Slut med statiske papirmodeller
Førhen har Region Hovedstaden udgivet cykelregnskaber i rapportform i både 2014 og 2016. Cykelregnskaberne har givet et øjebliksbillede af, hvordan det står til med cyklisme i regionen samlet set og på tværs af byer, forstæder og det åbne land. Vi er mange udviklere, konsulenter og planlæggere, der har brugt lang tid på at dykke ned i statiske opgørelser for at finde data om cyklisme og transportvaner. Og når vi før har haft brug for at sammenligne grafer og modeller, har vi måtte ty til gode gamle manuelle metoder – som at plotte tal ind i statistikprogrammer eller Excel-ark.

Men det er hverken den smarteste eller mest tidseffektive måde at arbejde med cykeldata på. Og det er en skam. For der findes faktisk mange gode datasæt om folks cykel- og transportvaner, som kan være med til at sætte cykling på den politiske agenda.

Den konklusion nåede Region Hovedstaden også i starten af 2021, hvor de udbød en opgave om at lave et samlet regionalt cykelregnskab, der skulle være tilgængeligt online og nemt kunne opdateres. Det blev startskuddet til samarbejdet mellem Region Hovedstaden, Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen og ingeniørhuset AFRY – og som mundede ud i lanceringen af værktøjet i januar 2022.

Designet af trafikplanlæggere – for trafikplanlæggere
Målet med cykelregnskabet har været at lave et brugbart online værktøj, der gør cykeldata mere til- gængelig for eksempelvis planlæggere i Region Hovedstaden. Et værktøj, som de kan bruge til at følge og vurdere alt lige fra evalueringer og trafiktællinger på supercykelstierne til udviklingen i antal ture på cykel generelt i regionen og klimagevinsterne ved cykling. Alt sammen noget, som planlæggere har gavn af at være opdateret på. Det har været tydeligt i projektet, at cykelregnskabet er designet af planlæggere til planlæggere.

Cykelregnskabet kræver hverken logins eller licenser, men er tilgængeligt for alle, der har interesse for viden om transportvaner i regionen.

En del af processen
For at sikre brugervenligheden og værdien af cykelregnskabet har vi løbende inddraget dem, der skal bruge værktøjet – planlæggere i Region Hovedstadens kommuner. Fem kommuner i Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen har deltaget i workshops, hvor vi sammen er blevet klogere på deres behov og udfordringer i forhold til, hvordan de har arbejdet med data før cykelregnskabet. Derudover har vi løbende afholdt møder, hvor vi har diskuteret udformningen og designet flittigt i projektgruppen.

På møderne er det seneste mockup af cykelregnskabet og dets funktioner blevet præsenteret. Derefter har projektgruppen kunnet komme med feedback og ønsker til, hvad der kunne blive gjort anderledes, eller hvad der skulle justeres. De løbende tilpasninger, tætte parløb og den løsningsorienterede tilgang har gjort vores fælles mål tydeligt: At udvikle et cykelregnskab til gavn for fremtidig trafikplanlægning.

Samarbejdet mellem Region Hovedstaden, Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen og AFRY har gjort, at vi i dag står med et skalérbart og tilpasningsdygtigt værktøj, der kan bruges til at estimere transportvaner samt de sundheds- og klimamæssige gevinster ved cykling på tværs af kommunerne i Region Hovedstaden. Tilmed i et overskueligt dashboard, hvor de visualiserede data gør det nemt at se sammenhænge og muligheder fra forskellige datakilder. Data i cykelregnskabet bliver opdateret løbende. Senest er Transportvaneundersøgelsens data fra 2021 blevet tilføjet i april 2022.

Hvor mange sygedage sparer vi?
Cykelregnskabet giver ikke kun et billede af det samlede antal cykelture, kørte kilometer eller fordeling af pendlerture. Det er også muligt at se estimater for sparede sygedage på et år, eller hvor mange penge cykelturene har sparet sundhedsvæsnet for. I cykelregnskabet kan vi nemlig trække den data, der skal til for at estimere, hvor store sundhedsmæssige økonomiske gevinster der er ved cykling.

Alene i 2021 viser cykelregnskabet, at cykelturene sparede borgerne i Region Hovedstaden for 1 million sygedage og sundhedsvæsnet for 7,1 milliarder kroner. En cementering af cyklen som et effektivt værktøj mod sygdom. Tallene er i cykelregnskabet udregnet ved brug af nøgletal fra de Transportøkonomiske Enhedspriser (Transportministeriet) og tal fra Transportvaneundersøgelsen.

Cyklen skal højere op på den grønnedagsorden
I arbejdet med at skabe en grønnere fremtid spiller de grønne transportformer en stor rolle – og særligt cyklen er en hjørnesten.
Som strateg, udvikler eller planlægger er der mere end nogensinde før brug for at underbygge de gode argumenter for grønne løsninger med et solidt datagrundlag. Her kan cykelregnskabet hjælpe med dokumentation til beslutningstagere om vigtigheden af cyklen som et værktøj i den grønne omstilling.

Ved at arbejde for mindre biltrafik, mere cykling, flere delemobilitetsløsninger og kombinationsrejser har vi reel mulighed for at mindske de negative effekter ved transport og højne de positive effekter som sundhed og trivsel.
Vi mener, at cyklen skal køre forrest på vejen mod det bæredygtige samfund. Til dét er cykelregnskabet et fremragende værktøj til at vise, at cyklisme i Region Hovedstaden sparer samfundet for, hvad der svarer til 8.000 husstandes årlige CO2-aftryk.

Adgang til detaljeret cykeldata
I fremtiden vil der i trafikplanlægningen forhåbentligt blive arbejdet endnu mere for at fremme cyklisme. Her er det nødvendigt at blive ved med at måle på menneskers transportvaner- og behov. Det er vigtigt, at eksempelvis transportvaneundersøgelser og cykeltællinger prioriteres, så data fra undersøgelserne kan bruges i beslutningsprocesser og som en aktiv del af planlægningen af trafikale løsninger i og uden for byerne.

De rette data om cykling kan være med til både at finde frem til og prioritere de rette projekter. Ofte er det et spørgsmål om at have de rigtige værktøjer og informationer om transportvanerne i planlægningen. Og her spiller tilgængeligt og detaljeret cykeldata en stor rolle.
Har vi eksempelvis data, der viser, at cyklen står for 30 % af menneskers transport, ville det så give mening, at cykelstierne får tilsvarende mere plads i byerne?

Udviklingen på supercykelstierne
Cykelregnskabet giver dog ikke kun indblik i den generelle cykeludvikling i regionen. Ved hjælp af kort, grafer og nøgletal, bliver det for første gang også muligt at dykke ned i de evalueringer og tællinger, der foretages på de regionale ruter.
Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen foretager tællinger af alle ruter hvert år i september, og regnskabet kan både vise udviklingen i antallet af cyklister i det samlede supercykelstinetværk på hver enkelt rute eller for hver enkelt tællestation. Derudover giver regnskabet også indblik i udvalgte nøgletal fra de spørgeskemaundersøgelser, der er udført for hver etableret rute.

Evalueringerne viser blandt andet, hvor mange nye cyklister der kørte i bil, før ruten blev til en supercykelsti, den gennemsnitlige turlængde, eller hvorfor cyklister vælger en bestemt rute.
Dynamisk og online adgang til cykeludviklingsdata på ruteniveau og muligheden for at kunne sammenligne på tværs er et nybrud i dansk cykelviden. Noget som forhåbentlig kan inspirere andre cykelruteplanlæggere på lokalt, regionalt og nationalt niveau til også at sikre løbende målinger og formidling af cykeldata – og dermed være en hjælp i arbejdet med at få folk ud af bilerne og op på cyklerne.

Videreudvikling af det regionale cykelregnskab
Med cykelregnskabet har planlæggere i Region Hovedstaden nu fået ét sted at lede efter data, når de arbejder på projekter, hvor cyklisme spiller eller kunne spille en rolle. I udviklingen af cykelregnskabet har vi taget højde for, at der løbende kommer ny viden og opdateret data om cyklisterne i regionen og kommunerne. Det betyder, at planlæggere nemt kan finde den nyeste data online.

Vi håber, at planlæggere i resten af Danmark kan se mulighederne i at dele cykeldata på tværs af regioner og kommuner. Og vi hører gerne fra jer, hvis I har feedback, kommentarer eller lyst til en snak om, hvordan vi skal arbejde med cykeldata i planlægningen af fremtidens samfund.