Marsk Tower

Marsk Tower

Om projektet

Ude i det sønderjyske marskland står et ståltårn, der strækker sig 25 meter over jorden. Med en 360 graders udsigt over marsken og Nationalpark Vadehavet er tårnet både en smuk skulptur og et imponerende udsigtstårn.

Marsk Tower er designet som et dobbelt helix og minder derfor om en DNA-streng. Dette kommer til udtryk i de to trapper, der snor sig om hinanden, hvormed de hver danner én vej op og én vej ned. De besøgende kan allerede begynde at nyde udsigten på vej op ad trapperne, eftersom trinnene bliver bredere, når de nærmer sig tårnets top.

Tårnet er bygget i cortenstål, der ruster hurtigt, når det udsættes for vind og vejr. Med den flotte røde farve integrerer tårnet sig med den omkringliggende natur, mens rustlaget nedsætter gennemtæringen af stålet og danner et naturligt lag af beskyttelse.

AFRY’s rolle

Bjarke Ingels Group står bag designet af Marsk Tower, HB Trapper har opført selve konstruktionen, og AFRY har leveret den konstruktionstekniske rådgivning, herunder de statiske beregninger af både ståltårn og betonfundament, samt brandrådgivning og dokumentation til myndighederne.

Det er vigtigt, at attraktioner som Marsk Tower er tilgængelige for alle, og derfor har AFRY sammen med HB Trapper indtænkt en personlift, som kan tilgås via en rampe op til tårnets kerne. Dermed kan også kørestolsbrugere og gangbesværede nyde godt af den naturskønne udsigt over marsken og Nationalpark Vadehavet.

Marsk Tower
Marsk Tower. Kilde: Projektteamet

Fakta

HØJDE

25 meter

START

 2020

SLUT

 2021

Samarbejdspartnere

Bjarke Ingels Group

HB Trapper

Carsten Rodal
Afdelingsdirektør Design Herning

AFRY forpligter sig til at beskytte dit privatliv og dine personoplysninger. Vi behandler personoplysninger i overensstemmelse med gældende love, forskrifter og vores privatlivspolitik.