
Den integrerede institution Sommerfuglen
Om projektet
For at imødekomme det stigende børnetal i nybyggerområdet i det østlige Sabro knap 15 km vest for centrum i Smilets By har Aarhus Kommune etableret en ny, integreret institution med plads til 105 børn fra 0 til 6 år.
Bygningen har form som en stor sommerfugl, og fokus er lagt på funktionalitet såvel som på fleksibilitet, rumlighed og oplevelse. Temaet for institutionen er udeliv, natur og motorik samt krop og bevægelse.
Det arkitektoniske udtryk har rødder i den funktionelle tradition kombineret med en moderne æstetik. Bygningskroppen er udført med et enkelt bygningssnit i naturlige og enkle materialer, herunder primært FSC- eller PEFC-godkendt træ.
For at give bygningen et elegant udtryk og samtidig sikre et minimum af vedligehold er facaderne udført i ThermoWood. Taget er et grønt sedumtag.
Selve konstruktionerne er bygget op af kalksandsten og træ. Lofterne er udført som lyst træbeton, der har gode lydregulerende egenskaber.
Bygherre har lagt stor vægt på indeklimaet i forhold til klimaskærm, installationer og ikke mindst ventilation.

AFRY's rolle
AFRY har leveret totalrådgivning på anlæg, konstruktioner, VVS, energi, el og brand. Desuden har AFRY-teamet udført dagslys- og indeklimasimuleringer samt energiberegninger. Den samlede ydelse omfattede programmering, projektering og udbud.
Fakta
Bygherre: Aarhus Kommune, Børn og Unge
Kunde: RUM as
Projektperiode: 2019-2022
Areal: 1.100 m2
Samarbejdspartnere
Gjørtz/Andersen/Arkitekter
Wainø │ Frandsen

Jeg er interessert i Den integrerede institution Sommerfuglen?
Kontakt Os

Jeg er interessert i Den integrerede institution Sommerfuglen?