AFRY gør det igen - tager endnu et stort spring frem i imagemåling
En opgave for hele virksomheden
AFRY i Danmark er sprunget fra en 82. plads til en 56. plads i kategorien ”Ideal Employer” i analysebureauet Universums nye måling af virksomheders image blandt uddannede inden for ingeniør- og naturvidenskabelige fag. Men det er ikke det eneste store spring for AFRY.
Flere end 1.300 uddannede ingeniører eller beskæftigede inden for de naturvidenskabelig fag har givet deres mening til kende om 115 relevante, danske arbejdspladser. Respondenterne har vurderet kendskab til virksomhederne, hvorvidt de ville søge job i virksomhederne, og hvordan de ser de forskellige virksomheder som værende ideelle arbejdsgivere.
I 2021 rangerede AFRY på en 104. plads i kategorien ”Ideal Employer” i Universums måling. I 2022 tog virksomheden et imponerende spring på 22 pladser frem til en 82. plads. Og nu har AFRY altså gjort det igen – men blot med et endnu større spring fra en 82. til 56. plads; altså et hop på 26 pladser fra 2022-2023. Med andre ord har AFRY næsten halveret sin placering i målingen på to år.
”Vi er vildt begejstrede over resultatet af Universum-analysen, fordi vi i den kan se, at vores arbejde med employer branding virkelig bærer frugt. I kategorien ”Ideal Employer” er vi sprunget 48 pladser på to år. Det har jeg ikke set, andre ingeniørvirksomheder gøre på samme måde før,” fortæller Vinni Jürgensen, der er Head of Communications i AFRY i Danmark.
”Resultatet er også et kæmpe skulderklap til alle de medarbejdere, der hver dag bidrager til den gode fortælling om AFRY som arbejdsplads. Det gælder dem, som møder de studerende på job- og karrieremesser. Dem, som på fagmesser udbreder kendskabet til både brand, ydelser og virksomhed – og dem, der stiller op til opslag på sociale medier og i anden eksponering, der tjener et overordnet formål om at brande AFRY. Nok er employer branding en opgave for kommunikationsteamet, men vi mærker en enorm stor opbakning til det i hele AFRY,” tilføjer hun.
Højdepunkter fra den nye imagemåling, hvor 1.347 respondenter har vurderet 115 danske virksomheder inden for ingeniør- og naturvidenskabelige fag:
- I kategorien ”Awareness” er andelen af erfarne ingeniører, der kender AFRY, steget fra 39 % til 42 % fra 2022 til 2023.
- I kategorien ”Considered Ranking”, der lister virksomheder, som erfarne ingeniører kunne overveje at søge job hos, er AFRY rykket fra en plads 94 til en plads 77 fra 2022 til 2023.
- I kategorien ”Ideal Employer Ranking” er AFRY gået fra en plads 82 til en plads 56 fra 2022 til 2023.
- I kategorien ”Potential Applicants’ Ranking”, hvor respondenterne vurderer, hvilke virksomheder de potentielt ville sende en ansøgning til, er AFRY sprunget fra en plads 71 til en plads 56 fra 2022 til 2023.