Lynetten. Foto: BIOFOS

AFRY vinder rammeaftale med Danmarks største spildevandsvirksomhed

Skub i den grønne omstilling

Automationsingeniører fra AFRY skal de kommende to år bistå med digitale ekspertiser som opgraderinger, vedligehold, service og support for Danmarks største spildevandsvirksomhed, BIOFOS. Rammeaftalen har en værdi på op til DKK 15 mio.

Pressemeddelelse:

1,2 millioner borgere i hovedstadsområdet får renset deres spildevand på et af BIOFOS’ tre store renseanlæg Lynetten, Damhusåen og Avedøre. Det gør BIOFOS til Danmarks største spildevandsvirksomhed, og fremadrettet er det automationsspecialister fra AFRY, der blandt andet skal stå for en række programmeringsydelser på de automatiske processtyrings- og overvågningsanlæg.

”BIOFOS er en stærk aktør i den danske forsyningsbranche, ikke kun fordi de er Danmarks største, men også fordi de udnytter ressourcerne i spildevandet til klimavenlig energi i form af el, biogas og fjernvarme til forsyningsnettet. Vi er på alle måder stolte over at teame op med BIOFOS, hvor vi med vores kompetencer inden for digital spildevandshåndtering kan bidrage til at sætte endnu mere skub i den grønne omstilling i forsyningsbranchen,” siger Kasper B. Nielsen, Market Area Manager for Advanced Automation i AFRY i Danmark.


Fra flere til én leverandør

Konkret skal AFRY i rammeaftalen, der indeholder opgaver, som tidligere var udbudt til flere forskellige leverandører, udføre programmering af BIOFOS’ automatiske processtyrings- og overvågningsanlæg (PLC og SCADA) vedrørende systemer fra IGGS og Siemens. Udover det daglige arbejde med PLC- og SCADA, står AFRY for en vagtordning med 24 timers service og support.

”Vores automationsingeniører og elkonstruktører er eksperter i programmering af processtyring- og overvågningsløsninger, og vi ser frem til at kunne omsætte vores viden og erfaring til konkrete, gode løsninger ude på BIOFOS’ anlæg. Vores døgnbemandede vagtordning giver kunden ro i maven i forhold til den daglige drift, så BIOFOS har kunnet nøjes med at finde én leverandør til aftalen, og den har de fundet i AFRY,” forklarer Kasper B. Nielsen.

AFRY har en bred vifte af kompetencer inden for Advanced Automation, der spænder over automation, industriel IT, elkonstruktion samt procesdesign, QA og projektledelse.

 

 

Billedet øverst på siden bringes med tilladelse fra BIOFOS, som har ophavsretten til det.

Vil du vide mere om projektet?

Kasper B. Nielsen - Market Area Manager

Kasper B. Nielsen

Market Area Manager, Advanced Automation (Denmark)

Kontakt Kasper B. Nielsen

Udfyld formularen, hvis du har en forespørgsel vedrørende salg. For andre forespørgsler kan du besøge vores kontorer- og kontaktsider.
Joan Windfeldt - Senior Communications Advisor, Press Officer (Denmark)

Joan Windfeldt

Senior Communications Advisor, Press Officer (Denmark)