Ankomstbygning til Jyske Bank Boxen

Boxen byder velkommen med stil

Forbedrede faciliteter til Messecenter Herning

Messecenter Herning har gennemgået en omfattende transformation med målet at skabe en ny sammenhængende gæsteoplevelse.

Ny ankomstbygning i Boxen
Ankomstbygningen i Boxen kan rumme 3.000 personer

Forbedringerne består af en ny varegård og en ny ankomstbygning, med plads til 3.000 personer til Jyske Bank Boxen. Ligeledes indeholder projektet en række forbindelsesbygninger mellem eksisterende faciliteter og en hel ny forplads med cirkulær parkering og bedre håndtering af ankomst og frakørsel for gående, biler og busser.

Ankomstbygningen giver bedre muligheder for events, midlertidigt ophold, servering og visitering inden adgang gives til Boxen. Den specielle forbygning består af 12 m høje facader med 4 m glas i bunden og 8 m texlon foliefacader foroven. Inde i bygningen er placeret et stort møbel som indeholder toiletter og teknik samt en VIP restaurant på toppen af møblet på 2 sal. Restauranten har forbindelse til køkken og restaurant i Boxen via brokonstruktioner.

AFRY har blandt andet rådgivet om håndtering af brand i flugtsituationer fra Boxen, de klimamæssige forhold i en stor glasbygning med mange mennesker, samt de akustiske forhold i forbindelse med events og spisende gæster.

Udenfor er der skabt en flot ankomstplads med hurtig af- og pålæsning for biler og busser. Pladsen kan inddrages til koncerter og opstilles til at håndtere de forskellige scenarier, som kan forekomme grundet de mangeartede arrangementer, der afvikles ved messecentret. På den måde kan der ”skrues op og ned” for brugen af VIP pladser, handicappladser, af- og pålæsningsfaciliteter, samt ankomst for taxi og busser. Ligeledes kan pladsen håndtere større lastvognstog ved afvikling af messer. Pladsen er desuden terrorsikret.

Texlon facaderne kan bruges til projektering af reklamer og markedsføring for aktiviteter. Der vil være en lyssætning som kan skifte farve og en lyssætning i terræn, som giver bedre wayfinding.

Illustration/foto: CUBO Arkitekter

Boxen ankomstbygning med projektering på Texlon-facaden
De rød/hvide farver oplyste Boxens facade under håndbold-VM

Kontakt os

Karl Henrik Elkjær

Projekt- og markedschef

Kim Lind Johannessen

Afdelingschef Anlæg