Lyskilden - engineered by AFRY

Fuld ingeniørrådgivning til Lyskilden i Herlev

Om projektet

Byggeriet Lyskilden er et af de første moderne etageboligbyggerier i Herlev. Boligbyggeriet består af fem bygningskroppe, som har varierende højder fra fire etager til ti etager og omfatter 231 boliger fordelt på 18.865 m2. Lejlighederne er åbne og lyse med store vinduer, som har til formål at lade sollyset strømme ind i rummene.

Bygningerne har fælles gårdhave og drivhuse samt altaner, som vender ind mod gården, og designet skal indfri ambitionen om at skabe et stærkt fællesskab for Lyskildens beboere. Samtidig er der blevet bygget et fælles lokale, som kan fungere i stil med et forsamlingshus. Disse valg er taget i forlængelse af valget af byggematerialer og -metode, da Lyskilden er bygget med en ambition om at skabe de bedste vilkår for beboerne socialt såvel som omgivelsesmæssigt.

Lyskilden ligger i det sydlige Herlev, som er en del af Storkøbenhavn. Området giver beboerne et væld af muligheder, herunder motionsparker, fitnessmuligheder, BIG shopping-center og 20 minutter ind til Strøget i det indre København. Området er i udvikling, blandt andet med en kommende letbane, som giver øgede transportmuligheder ind til centrum.

Lyskilden blevet tildelt en DGNB Guld-certificering, som giver udtryk for, at byggeprocessen har fulgt retningslinjerne for et målbart bæredygtigt byggeri, som denne certificering lægger op til.

 

AFRY's rolle

Ved projektets begyndelse stod der to større erhvervsbygninger samt enkelte lagerlokaler/garager på grunden, hvor Lyskilden i dag er opført. AFRY havde til opgave at inspicere lokaliteterne og udføre bygnings- og jordbundsanalyser for at kortlægge miljøforhold. Resultaterne blev samlet i en nedrivnings-beskrivelse, hvilket dannede grundlag for en total fjernelse af de eksisterende bygninger samt byggemodning af området forud for etablering af byggepladsen til det efterfølgende nybyggeri.

AFRY udførte teknisk rådgivning og bistand vedrørende ingeniørydelser i faserne projektforslag, forprojekt, udbudsprojekt, herunder byggemodning/nedrivning og miljøundersøgelser.

Efterfølgende har AFRY stået for projektering af konstruktioner og installationer, herunder vvs, ventilation, energi og el. Herudover varetog AFRY arbejdsmiljøkoordinering AM(P) og ingeniørtilsyn samt mangelgennemgang og aflevering af byggeriet. Det hele blev afleveret i etaper, så lejerne kunne flytte ind løbende og endda tidligere end først antaget.

AFRY førte fagtilsyn af projektet, hvilket betød, at der løbende var projekt-kendte medarbejdere ude på sitet for at følge med i forløbet og sikre, at det færdige projekt blev som tilsigtet.

 

Fotos: Hannah Paludan Kristensen/AFRY

Lyskilden1
Lyskilden2
Lyskilden3
Lyskilden4
Lyskilden1
Lyskilden2
Lyskilden3
Lyskilden4

Fakta

AREAL

18.865 m2 (brutto)

START

2020

SLUT

2022

 

Samarbejdspartnere

BYGHERRE

AG Gruppen

Alma Property Partners

ARKITEKT

NOVA 5

 

Fakta om DGNB

  • DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) er en frivillig certificeringsordning for bæredygtigt byggeri.
  • I Danmark er det Rådet for Bæredygtigt Byggeri, der har taget initiativ til at tilpasse DGNB til det danske bygningsreglement. Den første danske version af DGNB blev lanceret i 2012.
  • I DGNB-systemet evalueres et byggeri eller byområde ud fra seks hovedområder: Miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet, proceskvalitet og områdekvalitet. Kriterierne opdateres løbende, i takt med, at branchen får ny viden og praksis.
  • Rådet for Bæredygtigt Byggeri uddanner DGNB-konsulenter og -auditører fra virksomheder, der gerne vil arbejde med DGNB-certificering.
  • I AFRY arbejder vi dedikeret med DGNB-certificering på flere projekter. Læs mere om vores arbejde og se vores DGNB-eksperter her.
DGNB-logo-

Vil du vide mere om projektet?

Thomas Skriver Olsen - Section Manager, Project Management, Building Design, Herning

Thomas Skriver Olsen

Section Manager, Project Management, Building Design, Herning

Kontakt Thomas Skriver Olsen

Udfyld formularen, hvis du har en forespørgsel vedrørende salg. For andre forespørgsler kan du besøge vores kontorer- og kontaktsider.

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.