Ingeniørrådgivning til produktionsudvidelse for dansk mejeri
Om projektet
AFRY har leveret et skræddersyet projekt for et mejeri i Danmark, hvor målet var at øge produktionskapaciteten af et surmælksprodukt.
Projektet omfattede udvidelse af den eksisterende produktionsbygning, hvortil AFRY blandt andet leverede rådgivning, design, procesudstyr, idriftsættelse af både produktionsudstyr, bygning, forsyninger samt automationen heraf.
Tilbygningen bestod af et produktionslokale på 300 m2 med en rumhøjde på 8 m til et nyt procesanlæg og med adgang til den eksisterende bygning. Udendørs blev der under bygningen etableret en nedkørselsrampe med adgang til en læssesluse samt et tankanlæg.
Takket være et indgående kendskab til kunden og dennes behov har AFRY kunnet leveret et færdigt projekt, som kunden kunne tage i brug straks efter overlevering.
AFRY's rolle
AFRY har mange års erfaring med rådgivning og projektering til mejerier og fødevareproduktion. Til dette projekt galdt det levering af alt fra CAPEX-estimering over design til byggeledelse og selve proceslinjerne, CIP-anlægget samt den fuldt integrerede automation.
Som en særlig unik ydelse har AFRY skræddersyet et projekt, som passer fuldstændig ind i kundens behov med totalrådgivning af bygning og forsyningsforhold samt projektering, leveringen og idriftsættelse af de automatiserede proceslinjer.
Med alle kompetencer under ét tag og en lokal tilstedeværelse har AFRY kunnet løse kundens behov uden risiko i de ellers mange grænseflader, som kan opstå i et kompliceret mejeriprojekt. Desuden har mejeriet kunnet fortsætte sin daglige produktion uden påvirkning fra udvidelsen.
På trods af uforudsete ændringer undervejs i projektet har AFRY båret projektet i mål til tiden. Det har betydet en målbar tidsbesparelse på projektimplementeringen for mejeriet. Konkret gik der blot ni måneder fra ordre til idriftsættelse.
AFRY har under hele projektet kunnet arbejde på en tidseffektiv og praktisk måde med let og flydende kommunikation mellem alle involverede parter. Det mindsker risikoen for fejl og højner effektiviteten.
For kunden har AFRY været one point of contact. Eksperterne i AFRY's Food-team har lang og solid erfaring med den danske mejeribranche, og desuden har teamet en stor, international base at trække på. Dermed er AFRY en kompetent leverandør af fleksible, nøglefærdige løsninger som denne.
Fakta
Projektperiode
2019
Kunde
Fortroligt
Lokation
Jylland
Nøgleydelse
Totalrådgivning af bygning og forsyningsforhold samt projektering, leveringen og idriftsættelse af de automatiserede proceslinjer i en produktionsudvidelse med en kapacitet på ca. 30 ton fermenteret produkt pr. år.