Jonas Knudsen

AFRY-medarbejder nomineres til Årets unge FRI Rådgiver

Foreningen for Rådgivende Ingeniører har netop offentliggjort fem finalister til Årets unge FRI Rådgiver 2021 – og AFRY er med.

Målrettet. Kvalitetsbevidst. Tillidsvækkende. Omstillingsparat. Det er bare nogle af de ord, som beskriver 35-årige Jonas Knudsen i bedømmelsen til Årets unge FRI Rådgiver 2021. Jonas Knudsen er ansat som Projekt- og byggeleder og arbejder til dagligt i AFRY i Aarhus i Food & Pharma. Han er nomineret for sit arbejde med ombygningen af Spraytårn 3 for Arla Foods Arinco.

AFI Arinco

De fem kandidater er valgt, fordi de i deres arbejde viser den rådgivende ingeniørbranche fra sin bedste side, samtidig med at kandidaterne bidrager med noget ekstra til branchen. De udviser samfundsansvar, de er innovative, og de kommunikerer godt med kunder, samarbejdspartnere og brugere. Endelig har de lederpotentiale, og ingen af de unge rådgivere er ældre end 35 år.

Fremragende personlige og tekniske egenskaber

Jonas Knudsen er blevet indstillet til prisen af Peter Christensen, som er afdelingschef i Food & Pharma.

Vi har projekter med mange interessenter, komplekse problemstillinger og stramme tidsplaner. Der er ikke nogen sikker opskrift på succes på disse projekter. Det kræver en bred vifte af professionelle værktøjer og personlige egenskaber at lykkes i disse projekter. Jonas lykkes i denne svære opgave - ofte bedre end langt ældre og mere erfarne projektledere,’’ siger Peter Christensen.

Men også kunden var tilfreds:

Jonas har under hele projektet holdt alle projektmedarbejdere såvel som ledelsen informeret om fremskridtene gennem hver fase og besidder fremragende kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt. Derudover har han haft en enestående evne til at forudse potentielle problemer som han i sit strukturerede væsen har tacklet som den erfarne og kompetente projektleder han er,’’ siger Dinny Momme, Senior Project Manager hos Arla Foods.

Mulighedernes legeplads

Jonas har været ansat i AFRY siden 2013, hvor han først blev ansat som VVS-ingeniør, hvor han efter nogle år i stillingen ønskede at arbejde mere overordnet med projekteringen. En samtale med sin daværende leder førte til, at Jonas blev gjort til juniorprojektleder, og bare et halvt år senere blev han udnævnt til projektleder.

Når han ser tilbage på sin tid i virksomheden, så er der særligt én ting, som har haft stor betydning for Jonas:

I forhold til min faglige udvikling, så har mine ledere og kollegaer spillet en stor rolle. Lige siden jeg startede i virksomheden, er der blevet udvist stor tillid til, at jeg kunne løse opgaverne, hvilket med tiden har resulteret i mere og mere ansvar. På den måde har jeg haft stor mulighed for selv at vælge den vej, som jeg ville gå med min karriere, siger Jonas.

Vil du gøre ligesom Jonas og blive en del af en virksomhed, hvor fællesskabet og din personlige udvikling er i højsædet, så kan du læse mere om vores ledige stillinger her.

Kontakt

Jonas Knudsen - Projektleder Food & Pharma Byggeri

Jonas Knudsen

Projektleder Food & Pharma Byggeri

Kontakt Jonas Knudsen

Udfyld formularen, hvis du har en forespørgsel vedrørende salg. For andre forespørgsler kan du besøge vores kontorer- og kontaktsider.
Peter Christensen - Department Director, Food & Ingredients, Industry Buildings, Buildings (Denmark)

Peter Christensen

Department Director, Food & Ingredients, Industry Buildings, Buildings (Denmark)

Kontakt Peter Christensen

Udfyld formularen, hvis du har en forespørgsel vedrørende salg. For andre forespørgsler kan du besøge vores kontorer- og kontaktsider.