AFRY styrker sine digitale services inden for jernbanedesign med opkøbet af INSUCO.

AFRY opkøber ingeniørvirksomheden INSUCO

AFRY opkøber ingeniørvirksomheden INSUCO

Med opkøbet af INSUCO styrker AFRY sine digitale services inden for jernbanedesign.

INSUCO er en mindre, dansk ingeniørvirksomhed med fokus på rådgivning og tilsyn inden for anlægsbranchen, herunder infrastrukturprojekter. Virksomhedens 12 specialiserede medarbejdere har flere danske jernbanestrækninger i portfolien, og INSUCO bringer derfor solid og veldokumenteret erfaring med til AFRY.


Blandt andet har INSUCO været en del af bygherregruppen inden for 3D CAD på den nye banestrækning mellem København og Ringsted. Her var INSUCO desuden med til at udarbejde den første CAD-manual i Banedanmarks historie. Og det er netop det digitale fokus, som AFRY ønsker at styrke med opkøbet.  


”INSUCO’s team er stærkt inden for jernbanedesign, særligt spor og stationer, samt afvanding og sikkerhed (CSM). Desuden er teamet anerkendt for ledende kompetencer inden for digitalt 3D-design og BIM-modellering,” fortæller Kenneth Habo, Business Unit Manager for Transport i AFRY i Danmark.


”Anvendelse af digitale løsninger inden for anlæg af både ny- og udbygning af eksisterende infrastruktur er på flere måder vejen frem. Digitale løsninger er med til at sikre stabil, økonomisk levedygtig og smart infrastruktur, som er afgørende for effektiv trafikafvikling i en tid, hvor bæredygtighed også spiller en vigtig rolle,” tilføjer han.

En vigtig brik i AFRY’s vækststrategi

Amir Bigdeli, der sammen med Ognjen Miseljic og Leon Stibolt Olsen har grundlagt INSUCO, ser frem til at kunne pulje kompetencer og derigennem stå endnu stærkere og byde ind på større projekter sammen med de nye kolleger fra AFRY.


”Vi er glade for at være blevet en del af AFRY, hvor vi fortsat kan arbejde med det, vi brænder for – nemlig at udvikle innovative løsninger og bringe den nyeste teknologi i spil til anlægsbranchens spændende infrastrukturprojekter. At vi er med til at styrke AFRY’s kompetencer inden for anlægsbranchen åbner op for endnu flere spændende projekter,” siger Amir Bigdeli.


Opkøbet sker som led i eksekvering af AFRY’s strategi med fokus på vækst på områderne baneteknik og digitalisering. Desuden sætter opkøbet to streger under vækstambitionerne for Greater Copenhagen-området, hvor AFRY de næste tre år forventer at vokse fra 500 til 800 nye kolleger inden for infrastruktur, arkitektur og design.

 
INSUCO har 11 ansatte, og virksomheden omsatte i 2020 for knap DDK 9,5 millioner. INSUCO blev konsolideret med AFRY pr. 1. juli 2021.

Kenneth Habo - Market Area Manager, Transportation (Denmark)

Kenneth Habo

Market Area Manager, Transportation

Kontakt Kenneth Habo

Udfyld formularen, hvis du har en forespørgsel vedrørende salg. For andre forespørgsler kan du besøge vores kontorer- og kontaktsider.