
Udvidelse af produktionsfaciliteter for en større dansk medicinalproducent
Om projektet
En større dansk medicinalproducent har valgt AFRY som betroet samarbejdspartner til en række udvidelser af eksisterende produktionsfaciliteter. I dette projekt har udvidelsen til formål at øge produktkapaciteten til behandling af en række livsstilssygdomme.
Projektet omfatter opførelsen af nye produktionsbygninger, køletårne, rørbro samt om- og tilbygning af eksisterende bygninger. Udover at fabrikken skal være i drift under ombygningen, hvilket i sig selv er udfordrende, så kører flere af projektfaserne på samme tid. Eksempelvis skal AFRY udføre Conceptual Design, Basic Design, Detail Design samt byggeledelse på samme tid. Netop af den grund arbejdes der ud fra en række forudsætninger, som vores eksperter har erfaret fra lignende projekter inden for Food & Life Science-industrien.
AFRY's rolle
I dette projekt kommer styrken ved et samarbejde med AFRY til udtryk, da vi leverer ind på alle de påkrævede fag- og arkitektydelser. For kunden har AFRY været en one-stop-shop, som har leveret fuldskala-ingeniørrådgivning samt arbejdsmiljøkoordinering, miljøledelse, byggeledelse og tilsyn. Eksperter inden for anlæg, automation, konstruktioner, el og pharma har alle bidraget til dette komplekse og fagligt spændende projekt.
På dette projekt har AFRY bidraget med tværnationale kompetencer fra henholdsvis Sverige, Tjekkiet og Danmark.
Som betroet samarbejdspartner tager vi os tid til at identificere og tilpasse vores løsninger efter kundens nuværende og fremtidige behov, og vi tager hensyn til eksisterende anlæg, processer og metoder i alt, hvad vi gør. Når vi samarbejder med kunden over længere tid, opnår vi værdifuld viden og forståelse for virksomheden, og vi kan derfor skræddersy vores løsninger endnu mere. Det ser vi som nøglen til at være og forblive en betroet samarbejdspartner.

Førende rådgivning inden for pharma-industrien
Vi arbejder med udgangspunkt i kundens specifikke krav og måde at arbejde på. Vi har mange års erfaring med at konstruere effektive, sikre og miljøvenlige produktionsanlæg sammen med vores kunder. Vores tværfaglige ingeniør-, konsulent- og projektstyringstjenester dækker hele anlæggets livscyklus fra studier til CAPEX-investeringer og til daglige operationelle supportopgaver. Vores ydelser dækker alle dele af industrianlægget fra råmateriale-håndtering til processer, produktionslinjer, nøglefærdige leverancer, robotter, energiproduktion samt bygninger og infrastruktur.
Fakta
Fortroligt
Ca. 5.000 m2
2022-2024
Fuldskala-ingeniørydelser på udvidelse af produktionsfaciliteter til fremstilling af medicinske præparater.