
Projekt: GROBUND - ny skole i Nye
Om projektet
Et nyt skole- og aktivitetsbyggeri skal samle byen Nye og danne grobund for læring og fællesskaber i en ny og moderne folkeskole, der skal tiltrække børnefamilier til den nye bydel. Projektet GROBUND danner rammerne for byens nye multifunktionelle hjerterum, der integrerer skole-, kultur- og fritidsaktiviteter, og fremtidens lokalsamfund i den nye bydel i Aarhus kommune.
Byggeriet tager form som en moderne klyngeskole, der omfatter klynger af mindre huse med hver sin funktion, et væksthus, en sportshal, boldbaner og en række uderum, der markerer overgangen mellem inde og ude. Væksthuset fungerer som centrum for klyngestrukturen, og de grønne åbninger mellem husene skaber udsyn til det omkringliggende landskab.
Et enigt bedømmelsesudvalg har peget på løsningen fra teamet, der med byggeriet samler lokalområdet ved Nye og Elev og flugter med visionen om Nye, som fremtidens grønne lokalsamfund.
Byggeriet af sammensast af ærlige naturmaterialer, og for at sikre et godt indeklima for brugerene af den nye skole, skal byggeriet desuden certificeres til DGNB Guld + Hjerte. En certificering, der lægger op til bæredygtige tiltag.
Om Nye
Nye er en kommende bydel i Aarhus Nord og har været under udvikling i mange år. Visionen for Nye er at skabe rammerne for fremtidens lokalsamfund. Læs mere om bydelen her
AFRY’s rolle
AFRY står for alle projektets ingeniørdiscipliner, herunder akustik, anlæg, elinstallationer, konstruktioner, ventilation, VVS, indeklima, energi og DGNB + Hjerte certificering. Udover AFRY består teamet bag GROBUND af C.C. Contractor, Kjaer & Richter, Christensen & Co. og LYTT Architecture.
Idet projektet skal DGNB-certificeres, er det også AFRY’s ansvar, at den nye skole lever op til en række kriterier inden for luftkvalitet, termisk indeklima, akustik, visuelt indeklima og arkitektonisk kvalitet.

Fakta
SAMLET AREAL
14.076 kvadratmeter
START
2021
SLUT
2024
Samarbejdspartnere
ARKITEKT
Arkitektfirmaet Kjaer & Richter
LANDSKABARKITEKT
ENTREPRENØR

Vil du vide mere?